Trods lovfæstet mindsteløn i Tyskland er der kommet flere arbejdende fattige de sidste 10 år

10 år efter finanskrisen: Flere arbejdende fattige i EU

Trods genopretning efter finanskrisen, så er antallet af arbejdende fattige vokset de sidste 10 år i de fleste EU-lande. Det foreslåede mindstelønsdirektiv vil ikke hjælpe meget på at ændre den tendens, mener den Europæiske Faglige Sammenslutning

– Det er en skandale, at flere mennesker i arbejdende lever i fattigdom nu end da finanskrisen var på sit højeste, og det på trods af en voksende økonomi. Det er klart, at der er brug for handling på EU-niveau, siger den Europæiske Faglige Sammenslutnings næstformand Ester Lynch.

En ny rapport fra EFS og forskningscentret ETUI, som offentliggøres i dag, viser at antallet af arbejdende fattige er steget i 16 EU-lande det sidste ti-år, og det på trods af en voksende økonomi i samme periode.

EFS sætter grænsen for ”Arbejdende fattige” til 60 procent af median-indkomsten, tjener man under det, er man ifølge EFS i risiko for fattigdom.

Det er Ungarn, UK, Estland, Italien og Luxembourg, som har oplevet den største stigning i antallet af arbejdede fattige, her er stigningen i gruppen på mellem 58 procent og 27 procent. Samlet for EU-landene inklusiv UK er der 12 procent flere arbejdende fattige i EU end for 10 år siden.

I absolutte tal betyder det, at 1 ud af 10, som er i arbejde i EU nu lever i fattigdom eller på kanten af fattigdom.

Danmark er ikke på listen over de seksten lande med voksende antal arbejdende fattige.

Mindsteløn i Tyskland har ikke førte til færre

Tyskland indførte i 2015 en lovfæstet mindsteløn, som angiveligt skulle gøre op med det voksende antal arbejdende fattige i landet.

Umiddelbart ser det ikke ud til at have virket efter hensigten. Ifølge den nye rapport er antallet af arbejdende fattige steget med 26 procent på de 10 år mellem 2010 og 2019, hvor den lovfæstede mindsteløn har haft fem år til at bevise sit værd.

I dag samlet er det 9,1 procent af de tyske arbejdere, som må betegnes som fattige eller som må leve på kanten af fattigdom.  For 10 år siden var det 7,2 procent.

De lave lønninger rammer ikke kun unge løsarbejdere og migrantarbejdere, selvom de ifølge EFS er de hårdest ramte, så rammer fattigdomslønninger også arbejdere i fuldtidsjob og i fast arbejde.

Direktiv løser ikke problem

EU-Kommissionens forslag om et mindstelønsdirektiv løser ikke problemet, konstaterer EFS i en pressemeddelelse.

EFS har ellers presset på for at få direktivet, som den nordiske fagbevægelse er lodret imod, men den europæiske fagbevægelse presser nu på for at forbedre direktivet. Det kræver en klausul i direktivet, som skal forebygge, at de lovfæstede mindstelønninger, som de fleste EU-lande har falder under fattigdomsgrænsen. Og i erkendelse af, at kollektive forhandlinger er den bedste måde at hæve lønningerne, kræver de at firmaer som nægter arbejderne kollektive forhandlinger skal udelukkes fra offentlige midler. Endelig vil EFS have fjernet de undtagelser fra lovfæstede mindstelønninger, som man har i en række lande. Det gælder f.eks. hushjælp og unge.

– Kollektive forhandlinger er det bedste middel til at sikre arbejdere en fair del af den rigdom de skaber, men dette direktiv må forbedres, hvis det skal garantere at medlemsstaterne støtter fagforeningers kamp for at få flere arbejdsgivere til at underskrive en overenskomst, siger Ester Lynch.

– EU må også sikre, at mindstelønnen – der hvor den findes – ikke længere kan fastsættes på et niveau som efterlader arbejdere og deres familie i fattigdom – det er ødelæggende for hele pointen med mindsteløn. EU-Kommissionen anerkender, at den voksende andel af arbejdende fattige er skidt for samfundet og økonomien, men det de har foreslået indtil videre vil ikke hjælpe meget til at modvirke den tendens, siger hun. (brink)