B-overenskomster ved lov

Folketinget er som konsekvens af Vaxholmsagen på vej til at indfører B-overenskomster for udstationerede arbejdere
Med den såkaldte Laval-lov åbner lovgiverne for, at udstationerede arbejdere i Danmark kan arbejde på andre betingelser end deres danske kolleger

Folketinget er som konsekvens af Vaxholmsagen på vej til at indfører B-overenskomster for udstationerede arbejdere
Med den såkaldte Laval-lov åbner lovgiverne for, at udstationerede arbejdere i Danmark kan arbejde på andre betingelser end deres danske kolleger.
Det fremgik af onsdagens høring arbejdsmarkedsudvalget, hvor arbejdsmarkedets parter og eksperter gav deres vurdering af det lovforslag, som regeringen har fremsat.
På forhånd er der stor opbakning til lovforslaget, som og arbejdsmarkedets parter har været med til at formulere i det såkaldte Laval-udvalg.
– Forslaget er udtryk for en delikat balance, sagde formanden for udvalget Michael Christiansen, og lagde ikke skjul på, at det have været en vanskelig opgave at formulere et juridisk holdbart svar på Vaxholmdommen.
– Det er ekstremt vanskeligt, fordi vi befinder os i krydsfeltet mellem to store europæiske hensyn. Hensynet til den frie bevægelighed og beskyttelse mod social dumping, derfor er der også tvivl og Laval-dommen er ikke entydig, sagde han.
– Udvalget blev nedsat fordi den skabte nogen bekymring i Danmark. Er dommen så vidtgående af den underløber de kollektive kampskridt og reelt er en dynamitpatron mod det danske system, sagde han.
Målet med loven er så vidt muligt at opretholde den danske model, og komme med en juridisk løsning, som også holder vand. Det var lykkedes mente Michael Christiansen.
Omdrejningspunkter i lovforslaget er spørgsmålet om mindsteløn, og hvordan man – uden at lovfæste en mindsteløn – kan fastsætte den i kollektive overenskomster, så den lever op til EF-domstolens krav.

Pædagogisk opgave

Med loven åbnes der op for, at man kan omregne alle de faktorer, som indgår i løndannelsen til en mindsteløn, som fagbevægelsen så kan præsenterer en udenlandsk arbejdsgiver for. Og om nødvendigt konflikte for at få en overenskomst på. Loven lader det være op til den danske arbejdsret at afgøre, om en konflikt holder sig inden for de udstukne rammer.
– Det er en pædagogisk opgave at forklare, hvad lønnen skal være. Siden er det op til arbejdsrettten at afgøre, om vores krav er i orden, konstaterede sekretariatschef i BAT-kartellet Gunde Odgaard på høringen.
Han hæftede sig ved, at lovforslaget åbner for, at overenskomsternes forskellige bestemmelser kan indregnes i den mindsteløn, som udstationeringsdirektivet taler om. Det gælder bl.a. ferie pension akkordtillæg og andre elementer.
– Det er et brud med det vi havde før, men det er et brud vi godt kan leve med, sagde han.
Selvom Gunde Odgaard var optimistisk med hensyn til at skrue en overenskomst sammen for de udstationerede arbejdere, selvom ingen endnu ved, hvordan de konkret kommer til at se ud.
– Vi kender ikke overenskomsten, vi er ikke færdige med at forhandle det med modparten. Loven er en ramme, der skal udfyldes. Ingen ved endnu, hvordan det kommer til at se ud. Men de udenlandske arbejdere skal ikke have det dårligere end danske kolleger, sagde han og understregede at det var en enig LO familie, som ”uden at ryste på hånden” stod bag forslaget.

Den danske model i fare

Formanden for Bygningsgruppen i TIB København, Palle Bisgaard var ikke så overbevist:
– Den nuværende regering siger, at den danske model er unik, og at den skal forsvares. Det har oven i købet været fremme, at den kunne eksporteres. Alligevel står vi altså nu i en situation, hvor det grundlæggende princip på arbejdsmarkedet ændres. Vi skal nu konflikte for to forskellige overenskomster på forskellige niveauer, alt efter om virksomhederne kommer fra Danmark eller fra de andre EU lande, sagde han.
– Der hersker stadig usikkerhed om hvordan de nye B-overenskomster vil komme til at se ud, da de jo skal forhandles mellem arbejdsmarkedets parter i henhold til loven. Loven er dog ret klar i forhold til, at specielt de dele af overenskomsterne der i dag sikrer den lokale deltagelse, og dermed fleksibiliteten og engagementet forsvinder, sagde Palle Bisgaard.
Han pegede på, at retten til lokale lønforhandlinger forsvinder i de nye overenskomster.
– Det samme må nødvendigvis gælde for akkorder på bygningsområdet, selvom lovforslaget visse steder siger det modsatte. Akkordretten har haft afgørende betydning for lønudvikling og produktivitet specielt inden for bygningsområdet. De er bygget op omkring prislister, og indeholder i dag et væld af aftaler og forudsætninger. Ingen af de ting vil kunne opfylde kravet i Lavaldommen om gennemsigtighed, sagde han.
Palle Bisggard mente, at på længere sigt kan det fører til en nedadgående spiral for lønningerne.
– Og på lang sigt at fjerne overenskomstparternes indflydelse. Eller sagt på en anden måde, så vil den højt besungne danske model definitivt være forsvundet, sagde han.

Marginalerne

Palle Bisgaards oplæg fik socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov til direkte at spørge, om fagbevægelsen kommer til at indgå billigere overenskomster med de udenlandske virksomheder.
– Det bliver på marginalerne. Faren havde været større, hvis vi ikke havde forholdt os til det og lavet loven, Vi har stor tiltro til arbejdsretten og til vores egne evner til at lave tiltrædelsesoverenskomster. Det er en faglig opgave, som vi kender, og som nu foregår på polsk og tysk. Der er ingen fare for at det bliver billigere, det er simpel matematik, hvor vi vil have alle elementer med, og så ender vi på et tal, svarede Gunde Odgaard.

Stakket frist

– Laval dommen sammen med Ruffert og Luxembourg dommene gør det klart, at udstationeringsdirektivet er en ”udtømmende opregning”, og at hverken konfliktret eller offentlig myndighed kan ændre noget på det. Så selv hvis arbejdsmarkedets parter skulle kunne blive enige om relativt acceptable B-overenskomster, så vil det kun være en stakket frist indtil den næste dom kommer, sagde Palle Bisgaard.
Byggefagene i København, som Palle Bisgaard repræsenterede på høringen går også ind for lovforslaget:
– Men vi gør det kun som en nødløsning, der gør at vi får et lidt bedre grundlag for at fastholde et konfliktgrundlag, end hvis der ikke havde været nogen lov, sagde han.
Han opfordrede politikerne til at bruge det pusterum, som loven giver til at finde en europæisk løsning og pegede på, det forslag til en social protokol, som den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) har foreslået. Protokollen skal en gang for alle slå fast, at konfliktretten har forrang for det indre markeds friheder.
Lovforslaget er under behandling i arbejdsmarkedsudvalget og både SF og Enhedslisten har bebudet en stribe spørgsmål til beskæftigelsesministeren om konsekvenserne af loven. (brink)