Bliver gallerne trynet

Der er lagt maksimalt pres på det lille Vallonien op til dagens EU-topmøde, hvor der var lagt op til endelig at godkende CETA-handelsaftalen med Canada

Det Vallonske parlament nedlagde i sidst uge veto mod CETA-aftalen og kræver den genforhandlet, hvilket EU’s handelskommissær har afvist. Vetoet spænder ben for aftalen fordi Belgien ikke kan skrive under uden grønt lys fra alle dets regionsparlamenter.

Vallonernes aktion mod ”hele” Europa er blevet sværtet ugen igennem og bl.a. i danske medier udlagt som ”politiske drillerier” og indenrigspolitisk taktik, som om det var en ren tegneseriehistorie med klare paraleller til Asterix og Obelix og de gæve gallere.

Men bag nej’et gemmer der sig en folkelig faglig og folkelig mobilisering mod både CETA og TTIP-aftalen med USA. Som de belgiske transportfagforeninger konstaterer på deres facebookside, så er det Vallonske veto mod frihandelsaftalen mellem Europa og Canada godt nok blevet har sværtet i Europa i denne uge. ”Men oppositionen er dog ikke kun kommer fra den sydlige del af vores land. CSC-Transcom og UBT-FGTB, de to store nationale fagforeninger i transport, har indvendinger mod aftalen og støtter oppositionen i Vallonien.

De belgiske transportarbejdere peger på, at CETA vil føre til mere social dumping og at den i øvrigt ligger i forlængelse af den dereguleringspolitik, som EU-kommissionen har forfulgt i årevis.

Valloniens parlament har socialdemokratisk flertal. Den vallonske regeringschef, Magnette har afvist EU’s krav om, at regionen senest i morgen bøjer sig og giver grønt lys for aftalen. Vallonerne er ikke imod CETA-aftalen som sådan, men de vil have hævet barren for både arbejdstagerrettigheder og miljøhensyn – og det kræver ifølge Magnette genforhandling af aftalen. Han afviser, at det kan ”klares” inden fredag.

Hans partifælle og medlem af EU-parlamentet, Maria Arenas vil have EU-domstolen til at sige god for om aftalen er solid nok – især hvad angår kontroversielle investeringsdomstol.
– Selve aftalen er grundlæggende unfair, fordi belgiske investorer i Belgien ikke kan klage, mens canadiske selskaber godt kan. Er det fair? Samtidig skal staterne både betale for en handelsdomstol og for de mulige bøder,  siger hun til Information.

Og så peger hun på en anden grundlæggende ”ubalance” i aftalen: Mens investorer kan lægge sag an, hvis deres interesser bliver gået for nært, så er der ikke en lignende mulighed for arbejdstagerne til at klage.
– Der bør være lige adgang til at klage, mener Maria Arenas, hun er dog klar til at bøje sig for juristerne:
– Vi har en grundlæggende tvivl, men vi vil være parat til at bøje os, hvis juristerne siger god for aftalen. Det bør ikke medføre, at hele aftalen skal genforhandles fra bunden af, siger hun til Information.

Stå fast

Presset på vallonerne går begge veje, mens EU-toppen presser for en underskrift, så opfordrer de fagbevægelse og folkelige organisationer den anden vej og opfordrer parlamentet til at stå fast.
Greenpeace understreger, at det kan godt være, at Belgien føler sig alene i forhandlinglingerne. Men udenfor EU-bygningerne i Luxembourg er Belgien ikke alene.

– Den offentlige modstand mod farlige handelsaftaler har sendt en chokbølge igennem magtens korridorer. Efter år med hemmelige forhandlinger og sidste-minuts deklarationer er det ikke en overraskelse, at CETA ikke har enstemmig politisk støtte, siger handelspolitisk rådgiver hos Greenpeace, Shira Stanton

Også Venstrefløjen i EU-parlamentet opfordrer til at stå fast
– Millioner af borgere over hele Europa følger forhandlingerne. Jeg håber, at Belgien er i stand til at modstå presset. Det er overvældende så meget pres, der er blevet lagt på Belgien for at få en aftale igennem, der har så lidt folkelig opbakning siger Anne-Marie Mineur, hollandsk medlem af GUE/NGL-gruppens i EU-parlamentet.

Fest på de bonede gulve – eller i gaderne

Den vallonske kæp i hjulet kan ødelægge den storstilede underskriftsceremoni, som var planlagt til d. 27. oktober, hvor den officielt skulle/ skal underskrives i Bruxelles. Måske bliver festen aflyst i denne omgang, men samtidig er der planlagt store demonstrationer i hele EU mod både CETA og TTIP samme dag – også i København hvor en række fagforeninger og bevægelser har indkaldt til demonstration.
Hvis gallerne holder stand, så rykker festen måske ud i gaderne i stedet. (brink)