Formanden for byggegruppen i 3F BJMF Carsten Bansholm Hansen

Blokade mod social dumping

Torsdag morgen blokerer bygningsarbejdere byggeplads i Buddinge for at få overenskomst med litauisk underentreprenør

Torsdag d. 22. november kl. 7.00 bliver byggepladsen på Buddinge Hovedgade 80 i Buddinge blokeret af bygningsarbejdere. Målet er at stoppe en af de litauiske underentreprenører på pladsen, som har afvist at indgå overenskomst 3F.

Blokaden er varslet af 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.

Selvom hoveentreprenøren på byggeriet ISCO har overenskomst, så gælder det altså ikke det litauiske firma, UAB Fikripa. Firmaet har ifølge fagforeningen 35 mand i arbejdet på byggepladsen, som primært laver tømrer- og murerarbejde. Lønniveauet ligger ifølge det litauiske erhvervsregister på ca. kroner i timen, skriv fagforeningen i en pressemeddelelse.

Demonstrationen foran byggepladsen skal lægge pres på hovedentreprenøren, så sagen kan løst, hedder det i pressemeddelelsen.

Blokaden er lovlig, fordi LO sidste år indledte en sympatikonflikt mod UAB Fikripa, fordi firmaet nægtede at indgå en overenskomst med 3F.

Fagforeningen understreger, at der ikke må forekomme arbejdsnedlæggelser. (brink)