- Med den første finanslov kradser vi kun i lakken, målet er at få et nationalt ID-kort på alle byggepladser. Pilotprojekterne og de københavnske erfaringer, hvor de laver forsøg med ID-Kort, som også omfatter de selvstændige, er løftestang til det videre arbejde. Vi håber det vil være med til at lægge pres på regeringen og at det lykkes at finde en model vi kan få udbredt til hele byggebranchen, siger Victoria Velásquez, social dumping ordfører for Enhedslisten

Byggefag: Der er brug for obligatorisk ID-kort på alle byggepladser

Selvom der er glæde over flere penge til myndighedskontrol i finansloven, så er der stadig plads til forbedring, siger formanden for de københavnske bygningsarbejdere

– Jeg er glad for, at vi for første gang i mange år har fået en fornuftig finanslov. Men vi kunne godt bruge endnu mere når det gælder social dumping, siger formanden for 3F BJMF og konstitueret formand for Byggefagenes Samvirke i Storkøbenhavn, Claus Westergreen.

I finanslovsaftalen er der sat penge af til mindst fire pilotprojekter, hvor man skal lave forsøg med ID-Kort på statslige og eller kommunale byggepladser. ID-Kortene skal gøre det lettere for myndighederne at bekæmpe lønfusk og sikre at firmaerne overholder arbejdsklausuler om bl.a. løn og arbejdsforhold på linje med danske overenskomster.

– Vi vil gerne have obligatoriske ID-Kort på alle byggepladser, så vi kan se, hvem folk er og hvem de arbejder for, og om de har den uddannelse, som skal til for at lave arbejdet. Den seneste stilladssag viser, jo hvor vigtigt det er, at folk har kvalifikationerne, siger Claus Westergreen.

– Det er vigtigt at Arbejdstilsynet kan se, hvem der er pladsen, når de kommer ud. Så et ID-Kort skal gælde os alle, siger han.

Malernes gode erfaringer

Også hos Malernes Fagforening i Storkøbenhavn bakker formanden op om kravet om obligatorisk ID-Kort:
– Men det batter først rigtigt, når det også gælder de private arbejdspladser, siger Jimi Pedersen.

For 10 år siden lavede fagforeningen en frivillig aftale med det Københavnske Malerlaug om ID-Kort.

– Den kørte fint i to år, og mange fik kortene. Men så faldt det fra hinanden, fordi vi ikke kunne få det ind i overenskomsten, DA var imod, siger Jimi Pedersen.

Arme og ben kom i vejen

Spørgsmålet om ID-Kort som våben mod social dumping har været på dagsordenen i mere end 10 år.

I i 2015 var det meget tæt på. Den daværende S-R-regering havde en aftale på plads med støttepartierne SF og Enhedslisten om et obligatorisk såkaldt sikkerhedskort. Det daværende flertal nåede dog ikke at sætte det i søen, dels kom der et valg i vejen og dels var der stadig uenighed om, hvorvidt kortet også skulle gælde enkeltmandsvirksomheder, de såkaldte arme- og ben-firmaer.

EU-Kommissionen stiller spørgsmålstegn

Ifølge Enhedslistens ordfører for social dumping, Victoria Velásquez så var det også denne gang spørgsmålet om et obligatorisk ID-Kort skulle omfatte de selvstændige, som var knasten.

– EU-Kommissionen har problematiseret, at de selvstændige skal registreres i RUT-registret. Så derfor er vi tilbage ved den samme konflikt som den gang. For os er det grundlæggende at sikrer, at de udenlandske arbejdere får de samme overenskomstvilkår, som de danske. Men det var min oplevelse, at det var EU’s problematisering af registreringen af de selvstændige, som spærrede under forhandlingerne, siger hun.

– Det vi hørte fra fagbevægelsen var, at ID-Kortet også skal omfatte de selvstændige, hvis det skal have effekt. Med den første finanslov kradser vi kun i lakken, målet er at få et nationalt ID-kort på alle byggepladser. Pilotprojekterne og de københavnske erfaringer, hvor de laver forsøg med ID-Kort, som også omfatter de selvstændige, er løftestang til det videre arbejde. Vi håber det vil være med til at lægge pres på regeringen og at det lykkes at finde en model vi kan få udbredt til hele byggebranchen, siger Victoria Velásquez. (brink)