Chauffører kører på slavevilkår

Social dumping er ikke kun et nordisk problem, det er vidt udbredt på de europæiske landeveje

Se mere

  • Hent pjecen: Slaveri i et moderne Europa?

  • ”Slaveri i et moderne Europa?” Det er spørgsmålet, som det Europæiske Transportarbejderforbund, ETF rejser i en pjece, som nu er kommet på dansk.
    Her sammenfatter forbundet års arbejde med at interviewe erhvervschauffører rundt omkring på de europæiske rastepladser. Fælles for de omkring de har interviewet er, at de alle arbejder fast i et andet EU-land end de bor i.

    Pjecen stiller skarpt på chaufførernes løn- og arbejdsvilkår og de selskaber, som udnytter dem.

    Den typiske samlede løn for de især østeuropæiske chauffører, som kører i vest er omkring 1000 euro om måneden (7500 kr.). Grundlønnen er som regel kun 300 euro om måneden, resten er diæter kilometerpenge eller andre ”produktivitetsfremmende” løntillæg.

    Chaufførerne arbejder typisk mellem 3 og 12 uger i træk væk fra hjemlandet, og fritiden tilbringes på rastepladser og improviserede parkeringspladser. Ca. 95 procent af de chauffører, der blev interviewet, tager deres pauser og hvileperioder – inklusive weekendhvil – i deres lastbil.

    Opfordrer til social dumping

    En af de mest almindelige måder at starte et lukrativt firma i transportbranchen er at åbne et postboksselskab i en EU-medlemsstat, som har ringe social beskyttelse, lave arbejdsmarkedsstandarder og lave lønninger.

    Den praksis har spredt sig ud over Europa i de seneste år, specielt efter at 12 nye medlemsstater blev medlem af den Europæiske Union. Men det er kun en del af den kæde en del af den kæde af tvivlsomme juridiske konstruktioner, der benyttes, mener ETF.

    Et net af operatører, underleverandører, rekrutteringsforetagender, alle hjemmehørende i forskellige medlemsstater, deltager i et grænseoverskridende system, som er vanskeligt at kontrollere og regulere, og det opfordrer til social dumping i stort format, hedder det.

    Pjecen er blot et led i den kampagne, som forbundet kører for at påvirke EU og politikerne til at tage den sociale dumping på landevejene alvorligt og gribe ind med lovgivning.

    – Vi agter at få erhvervet tilbage på rette spor. At arbejdsgiverne lever op til deres forpligtelser, og at de sikrer deres ansatte anstændige arbejdsforhold, hedder det i forordet. (brink)