Dansk støtte til EU’s hårde linje mod Schweitz

Det bliver ikke Danmark, som får EU til at komme Schweitz i møde i forhandlinger om udstationering og social dumping

Det står klart efter at Folketingets Europaudvalg i fredags gav fuld opbakning til regeringens linje i EU’s forhandlinger med Schweitz om en ny rammeaftale.

Bortset fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti bakkede alle partier op om regeringens position. Som kort fortalt går ud på, at ”Danmark” ønsker at EU og Schweitz indgår en rammeaftale for enhver pris. Som tidligere omtalt her, er spørgsmålet om bekæmpelse af social dumping en af de helt store knaster i forhandlingerne om en rammeaftale mellem EU og Schweitz.

EU-Kommissionen kræver, at Schweitz afskaffer er regel om, at udenlandske virksomheder skal anmelde deres arbejde i landet 8 dage inden de går i gang og samtidig skal de lægge et depositum, som skal dække, de bøder de måtte få for at omgå de regler, som gælder på landets arbejdsmarked.

– Ordningen med 8 dages varsel og et depositum kræver Kommissionen fjernet. Det skal væk i den fri bevægeligheds hellige navn. Det kommer til at koste arbejderes liv, dårligere arbejdsvilkår og lavere lønninger. Der bliver anmeldt 10 udenlandske firmaer hver eneste dag for omgåelse af reglerne, det viser, at der er brug for den regel for at bekæmpe misbrug af udenlandsk arbejdskraft Det bliver ikke med vores stemmer, vi kan ikke støtte mandatet, hvis ikke regeringen vil støtte Schweitz på det her punkt, sagde Enhedslistens Søren Søndergaard.

Men kun Dansk Folkepartis, Kenneth Kristensen Berth bakkede op om kravet. Ingen af de andre partier forholdt sig til kravet. Så regeringen fik sit forhandlingsmandat, som går i al sin enkelhed går ud på at støtte EU-kommissionens linje i forhandlingerne.

Kravet om forhåndsmelding, inden udstationerede arbejdere går i gang med opgaver i landet har vist sig yderst nødvendigt, mener Schweitz’ LO, som får fuld støtte af den Europæiske Faglige Sammenslutning. De seneste fem år er der uddelt næsten 20.000 bøder til virksomheder, som omgår arbejdsmarkedslovgivningen i Schweitz. Heraf tegner tyske virksomheder for mere end en tredjedel.

Mandat uden betingelser

Bortset fra spørgsmålet om at fjerne det schweiziske værn mod social dumping, så gav fiskeriminister Eva Kjer Hansen, (som var vikar for udenrigsministeren på mødet) ingen nærmere detaljer om, hvad rammeaftalen kommer til at indeholde, eller hvad EU-kommissionens krav til modparten nærmere går ud på.

Ifølge ministeren, så handler rammeaftalen om at få styr på det komplicerede net af aftaler, som regulerer forholdet mellem EU og Schweitz. Set fra EU’s side, så skal den nye rammeaftale sikrer, at EU’s regler for det indre marked bliver håndhævet i den udstrækning Schweitz har tilsluttet sig dem, og at der bliver etableret et såkaldt tvistløsningssystem. I dag har EU-domstolen ikke myndighed i det lille bjergland, og Schweitz er ikke et EØS-land og er dermed heller ikke underlagt EFTA-domstolen, som varetager samme opgaver som EU-domstolen i forhold til at tolke, om EØS-landene krænker EU-reglerne for især det indre marked.

Det fremgik også af ministerens forelæggelse, at det for EU handler om få skabt mekanismer, så Schweitz hurtigt tilpasser sig ny EU-lovgivning, i stedet for som nu at skulle ud i genforhandlinger af de eksisterende aftaler. (brink)