Det Europæiske Transportarbejderforbund er klar med løsninger, som skal gøre op med usle arbejdsvilkår for europæiske chauffører og social dumping på landevejene
Samtidig med, at der blev afsløret en slumlejr i Padborg, som for en stund satte spot på den udbredte sociale dumping på landevejene, kom det Europæiske Transportarbejderforbund, ETF med et bud på en løsning.
ETF’s vejsektion mødtes i går i Wien og præsenterede otte forslag til den vejpakke, som EU-systemet har diskuteret i flere år uden at nå til enighed.
-Der er snart gået 18 måneder siden EU-Kommissionen lancerede sin store reform af reglerne for vejtransport i Europa, den såkaldte mobilitetspakke. Men EU’s institutioner og medlemslande skændes stadig om, hvordan vi kommer videre. Imens får vi flere og flere rapporter og social dumping og misbrug af arbejdere i transportsektoren, hedder det fra mødet i Wien.
ETF mener, at situationen er uholdbar, og der er ikke nogen udsigt til at politikerne kan løse det selv.
– At gå videre med kommissionens forslåede reformer ville betyde unfair konkurrence, forværrede forhold for chaufførerne, og fare for alle trafikanter, sagde formanden for ETF’s vejsektion Roberto Parrillo på pressemødet i går.
ETF har længe kørt en kampagne for Fair Transport, som bl.a. fik EU-parlamentet til før sommer at afvise en del af Kommissionens udspil.
– Mange medlemmer af EU-parlamentet har indset det klart og stemt for Fair Transport. Men de aggressive liberalister forsøger stadig at få gennemført deres vision. Resultatet er et dødvande. Men hvis politikerne ikke kan løse deres egen kris, så er det på tide, at vi hjælper dem på vej, sagde han.
Det er baggrunden for den deklaration, som ETF og de tilsluttede fagforbund fra hele Europa undertegnede på mødet i går. Deklarationen er ETF’s bud på en omfattende mobilitetspakke for EU, som, ifølge transportarbejderne, både er let at gennemføre, og som vil skabe et marked for vejtransport i EU, hvor fair konkurrence og anstændige arbejdsvilkår er normen.
Otte veje ud af social dumping
ETF har otte forslag:
- En god nats søvn til chaufførerne: Det skal være op til chaufførerne selv, om de vil tilbringe den daglige hviletid og de såkaldt ugentlige reducerede hviletider i vognen. Men det skal være forbudt at tage det alemindelige ugehvil (på 45 timer) i førerhuset.
- Ret til familieliv: Internationale chauffører skal være garanteret, at de kan vende tilbage til hjemlandet mindst hver tredje uge.
- Sikkerhed for alle trafikanter: Europa har ikke brug for mere fleksibilitet når det gælder køre- hviletidsreglerne. EU-Kommissionen foreslår at lempe reglerne, men vi må bekskytte chauffører, passagerer og andre trafikanter mod den farer trærre chauffører udgør. Træthed dræber.
- Samme løn for samme arbejde på samme sted: For at forhindre social dumping og løndiskrimination baseret på nationalitet, skal mobile ansatte have løn på sammen niveau, som den branche de arbejder i. Undtagelser fra udstationeringsdirektivet skal begrænses.
- Forbyd postkassesleskaber. ETF støtter helt, at køretøjer skal tilbage til der, hvor transportselskabet er etableret – mindst hver tredje uge.
- Retfærdig begrænsning af cabotagekørsel: Når man benytter et køretøj til arbejde i et andet EU/EØS-land skal det være for at undgå at køre med tom last, ikke for at forvride markedet og udkonkurrere lokale transportvirksomheder.
- Moderne forvaltning af moderne regler: Vi må udskifte papir-dokumentation med digital dokumentation. Det betyder umiddelbar indførsel af smart-fartskrivere i alle køretøjer.
- Social sikkerhed for alle: Hver eneste bus- og lastbilchauffør skal være dækket af de sociale rettigheder som gælder i det medlemsland, hvor chaufføren arbejder til daglig. Alle chauffører skal have et ID-nummer. (social security number) fra EU, for at sikre chaufføren ret til de goder chaufføren har krav på. Det vil også gøre grænsekrydsning enklere.
Spørgsmålet er så om EU og medlemslandene er klar til at modtage den fremstrakte hånd fra de europæiske transportarbejdere. Indtil videre har f.eks. politikerne i EU-parlamentet været splittet. Mens parlamentets transportudvalg var klar til at gå videre med liberaliseringer, så vedtog beskæftigelsesudvalget en indstilling til vejpakken, som langt ad vejen fulgte ETF. I sidste ende afviste det samlede parlamentet transportudvalgets indstilling. Og der står sagen så nu. (brink)