Arbejdsgiverne i den finske skovindustri ville ikke forhandle overenskomster med fagbevægelsen når den nuværende aftale udløber næste år
Et oprør mod den nordiske model for kollektive overenskomster er i gang i de finske skove. 1. oktober meddelte den magtfulde arbejdsgiverforening for skovindustrien, FFIF, at den ikke har tænkt sig at forny de kollektive overenskomster, når de udløber i 2021.
Landsdækkende kollektive aftaler hører fortiden til, mener arbejdsgiverne, som ikke vil forhandle med faglige organisationer i fremtiden. I stedet skal der forhandles løn og arbejdsvilkår ”på gulvet” i den enkelte virksomhed. Ifølge arbejdsgiverne er skridtet bl.a. taget for at bygge ”fremtidens konkurrenceevne.”
Hvis arbejdsgiverne holder fast i den beslutning kommer det til at vedrører omkring 140.000 arbejdere på 150 fabrikker. Den finske skovindustri står for 20 procent af Finlands eksport.
Den finske landsorganisation, FFC, som bl.a. har skovarbejdernes forbund som medlem kalder beslutningen uigennemtænkt.
”FFC kan ikke tro, at arbejdsgiversidens mål er at gøre det sværere at indgå aftaler, selvom skovindustrien nu på kort sigt forsøger at opnå besparelser og mere arbejdsgivermagt,” skriver de i en kommentar.
– Der findes gode grunde til at tegne nationale alment bindende kollektive aftaler. Når skovindustrien forsøger at løsgøre sig fra systemet antager de, at man kan lykkes med at forhandle lokale aftaler – hver gang. Valget er deres, men vi tror ikke, at beslutningen gavner nogen, heller ikke arbejdsgiverne, siger formanden for FFC, Jarkko Eloranta.
Sættes flere ti-år tilbage
Landsorganisationen minder også om, at de kollektive aftaler handler om meget mere end løn, men også nogle af de goder som anses som selvfølgelige.
Arbejdstagere uden en kollektiv overenskomst har ingen ret til løn under barsel, længere sygdom eller til at passe syge børn. De kommer også til at stå uden gruppelivsforsikring, feriepenge mm.
– Uden de kollektive aftaler, som forbundene forhandler igennem sættes de finske arbejdstagere vilkår flere tiår bagud til et historisk dårligt niveau, konstaterer Jarkko Eloranta.
Finland er med i eurogruppen, og måske er det finske arbejdsgivere blevet inspireret af de krav, som eurogruppen var med til at stille til lande som Grækenland, Spanien og Portugal under finanskrisen. Dengang var det en del af betingelserne for at få lån, at man løsgjorde arbejdsgiverne fra brancheoverenskomsterne, i stedet fik de mulighed for at erstatte de kollektive overenskomster med lokale aftaler. I flere af landene er det stadig en realitet, som har svækket fagbevægelsen alvorligt. (brink)
