Coronapandemien har vist at Europa er afhængig af mobil arbejdskraft, men samtidig er de de mest udsatte og mindst beskyttede
Østarbejdere der flyves ind til de italienske gartnerier, rumænske kolonnearbejdere der rammes af massesmitte, chauffører som arbejder langt ud over gældende køre- hviletidsregler.
Cooronakrisen har afdækket nogen af den frie bevægeligheds mest grumme sider.
Mandag blev Tysklands største slagteri lukket ned, fordi 66 procent af de ansatte var smittede. Det var først og fremmest de rumænske kontraktarbejdere, som var ramt. Årsag: Elendige indkvarteringsforhold og levevilkår generelt. Nedlukningen sender 7000 i karantæne i området, og lukker skolerne.
Den faglige tænketank, ETUI har samlet informationer og set på, hvilken situation de mange arbejdere som arbejder som chauffører, søfolk, sæsonarbejdere, udstationerede og illegale er endt i under sundhedskrisen.
Og de konstaterer helt overordnet, at de mange hjælpepakker, som medlemslandene har vedtaget ikke når ud til de mobile arbejdere. Resultatet er, at mange bliver endnu mere marginaliserede under krisen. De falder så at sige igennem sikkerhedsnettet både i de lande de arbejder i og i deres hjemland.
EU’s fokus på fri bevægelighed
Selvom den udbredte brug af mobil arbejdskraft er betinget af EU’s grundlov om fri bevægelighed, så har krisen afdækket, at der ikke er meget beskyttelse at hente for den mobile arbejdskraft i de eksisterende EU-love, som ellers skulle sikre arbejdstagere et vist minimum af beskyttelse.
– Under Covid-19 pandemien har de eksisterende EU-love ikke kunnet beskytte de mobile arbejdere, og EU-Kommissionens anbefalinger og politiske initiativer har også fejlet i forhold til dem, skriver ETUI i rapporten.
– I stedet har hovedsporet på EU-niveau været at sikre den fri bevægelighed for arbejdere, uafhængigt eller i det mindste uden noget hensyn til deres beskyttelse. På nationalt niveau har tendensen været den samme: Åbne grænserne (for arbejdskraften red.) uden nogen sammenhæng med det sociale sikkerhedssystem. Og der hvor der er taget skridt til at beskytte nogle grupper (som sæsonarbejdere) ser formålet mere ud til at være beskyttelse af den lokale befolkning mod spredning af virus end beskyttelse af arbejderne selv, hedder det.
ETUI peger på, at der på længere sigt er brug for ”anstændigt gulv” for arbejdsvilkårene i EU-landene. De kræver en markant opadgående konvergens i arbejdsmarkedslovgivningen mellem landene og for forskellige grupper af arbejdere.
På mellemlang sigt efterlyser de et socialt sikkerhedsnet på EU-niveau, som kan træde til i krisesituationer. Og lige nu er der brug for målrettet krisehjælp som inkluderer støtte og beskyttelseskrav for de mobile arbejdere.
ETUI ser helst det sket på EU-niveau, men hvis det ikke er muligt, må landene selv beskytte de mobile arbejdere. (brink)
