Dansk Folkeparti går med regeringen og stemmer nej til forslag om at Danmark skal arbejde for en social protokol i EU
Når Folketinget senere på måneden stemmer om Enhedslistens forslag om en social protokol i EU, så vil det blive stemt ned af regeringen og dets støtteparti Dansk Folkeparti. Det fremgår af den betænkning om forslaget, som Folketingets Europaudvalg har lavet.
Regeringen og DF afviser forslaget, som til gengæld støttes af hele oppositionen, S, El, SF, Radikale og Alternativet.
Ved debatten om forslaget i folketingssalen i december, var DF’s vikarierende ordfører Bent Bøgsted ikke direkte afvisende overfor at støtte forslaget. Men opfordrede forslagsstilleren til ”at tage en snak med” DF EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth. Det kom der så ikke noget ud af for tilhængerne af en social protokol.
Nye faglige rettigheder?
Regeringen og DF skriver i betænkningen, at de ikke finder at en social protokol er et hensigtsmæssigt middel.
– Partierne finder, at rækkevidden af forslaget er uklar, og at man dermed overlader EU-Domstolen et stort fortolkningsansvar. Da forslaget samtidig giver fagbevægelsen nogle rettigheder i tilfælde af en arbejdskonflikt, vil forslaget kunne berøre det danske arbejdsretlige system, skriver de.
Enhedslisten forslag tager udgangspunkt i den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS’ forslag til en traktatfæstet social protokol, som en gang for alle vil stille de faglige rettigheder over det indre markeds fri bevægelighed.
Men regeringssiden hæfter sig ved, at en sådan social protokol kan stille sig hindrende i vejen for regeringens ønsker om at begrænse EU-borgeres adgang til sociale ydelser. Og så mener partierne, at ” såfremt Danmark fremsætter ønske om en social protokol, vil det styrke de kræfter i EU, der ønsker mere EU-regulering på det sociale område. En social protokol er således udtryk for mere EU-regulering, og det er partierne imod.
Beskyttelse af nationale regler
Et argument som sikkert kommer bag på arkitekterne bag forslaget. For EU-domstolen indblanding i retten til at konflikte overfor udstationerende firmaer var netop hovedårsagen til, at kravet om en social protokol er blevet rejst af den europæiske fagbevægelse.
Oppositionen argumenterer da også fuldstændig modsat: en social protokol “vil beskytte de nationale regler om faglige og sociale rettigheder og forhindre, at disse bliver underordnet de økonomiske friheder. (…) En sådan protokol er nødvendig for at sikre, at de økonomiske friheder ikke får forrang på bekostning af lønmodtagerrettigheder, hedder det i betænkningen. (brink)
