Spansk fagbevægelse har trods modstand ikke endnu formået at rulle reformer tilbage

Demonstrationer over hele Spanien mod nedskæringer

Mens titusinder spaniere gik på gaden søndag lovede ministerpræsident Rajoy fortsatte nedskæringer hver eneste uge

Fagforeninger og folkelige organisationer samlede titusinder til demonstrationer mod nedskæringer i uddannelses- og sundhedssystemet

Søndag protesterede spaniere i 55 byer mod regeringens nedskæringer i uddannelses-  og sundhedssektoren. Protesterne er organiseret af en fælles platform mod nedskæringer, som bl.a. de to største fagforeninger er med i.

Det fik dog ikke den konservative spanske ministerpræsident, Rajoy til at ryste på hånden. På et møde i Madrid.
– Der blev annonceret reformer denne fredag, og hver fredag efter denne vil der blive præsenteret grundlæggende reformer. Jeg er helt klar over, at en masse mennesker ikke forstår, de beslutninger, jeg tager for øjeblikket, sagde han.

Den konservative regering har siddet tre måneder og sat gang i en byge af nedskæringer i den offentlige sektor. Samtidig viser nye tal, at Spanien er i bragt ud i en recession, bruttonationalproduktet skrumpede 0,3 procent i det første kvartal i år.

Arbejdsløsheden fortsætter med at stige, og næsten hver fjerde spanier er arbejdsløs, mens mere en halvdelen af de unge under 25 år er arbejdsløse.
Ved demonatrationen i Madrid beskyldte Cayo Lara fra partiet forenede venstre regeringen for at bruge finanskrisen som en undskyldning for at sælge vigtige dele af den offentlige service til den private sektor.

Socialistpartiets leder Alfredo Pérez Rubalcaba kaldte ministerpræsidenten for den sidste Mohikaner, som blindt gennemfører en nedskæringspolitik, som skubber landet ned i dybere depression. (brink)