Mere om emnet
Selvom den danske hovedorganisation, FH har gjort det stjerneklart for den nye EU-Kommission, at den ikke vil have en lovfæstet EU-mindsteløn, så er den på vej i en eller anden form
Forslaget til EU-mindsteløn ligger sikkert allerede klar i skuffen, men den nye EU-Kommission holder kortene tæt til kroppen om, hvordan den bliver udformet.
Både den svenske og danske fagbevægelse har – sammen med arbejdsgiverne – gjort det klart, at en EU-mindsteløn vil være ødelæggende for den nordiske aftalemodel.
– Det er stadig usikkert, hvordan udspillet kommer til at se ud. Til nogen siger den nye Beskæftigelseskommissær, at det bliver som et direktiv, til andre at der bliver tale om en ”rekommandation,” siger Bente Sorgenfrye, næstformand i FH og medlem af den Europæiske Faglige Sammenslutnings, EFS styrelse.
Forskellen er ikke bare en detalje for EU-nørder. For mens et direktiv skal gennemføres i alle medlemslande, og hvor EU-domstolen i sidste ende tolker, om det sker korrekt, så handler en rekommandation om, at Kommission og Ministerråd kan anbefale og henstille til medlemslandene og at gøre dette eller hint, men det har ingen retslig virkning. Anbefalingerne er en slags ”moderat fysisk pres”, som landene kan ignorere, hvis de har styrken og viljen til det.
Hverken eller
Men dansk fagbevægelse vil helst ikke have nogen af delene – og slet ikke et direktiv.
– Vi er hunderæd for, at det ender med et direktiv om mindsteløn. Med et direktiv bliver det op til EU-domstolen at tolke, og så ved man ikke, hvor det ender, siger hun.
– Jeg frygter, sammen med andre at en EU-mindsteløn bliver et værktøj for den Europæiske Centralbank. Vi har typisk set, hvordan den lovfæstede mindsteløn blev sænket i en række lande under krisen. Vi ønsker ikke, at centralbanken skal have sådan er værktøj, siger Bente Sorgenfrey.
Splittet fagbevægelse
Det er ikke første gang, at der på EU-plan luftes planer om en EU-lov om mindsteløn. Det er aktuelt nu, fordi den nye Kommissionsformand, von der Leyen har ”lovet,” at der inden 100 dage vil komme et forslag til en EU-retsakt om mindsteløn.
Samtidig er en stor del af de EFS’ Øst- og Sydeuropæiske medlemmer opsat på at få EU-lovgivning:
– Vi har en udfordring, fordi mange Øst- og Sydeuropæiske kolleger gerne vil have et EU-direktiv. I mange af de lande har de mistet deres kollektive aftaler efter finanskrisen, i stedet har de fået en lovfæstet mindsteløn. De håber et direktiv vil løfte mindstelønnen, og de mener, at det er usolidarisk, at vi er imod, siger Bente Sorgenfrey.
Spørgsmålet om direktiv eller ej har skabt splid i den europæiske fagbevægelse. EFS’ generalsekretær, Visentini har arbejdet ihærdigt for at få et direktiv.
– Han har givet indtryk af, at fagbevægelsen ønskede et direktiv, og vi har måtte rende bagefter og slå det ned, siger Bente Sorgenfrey.
Sagen skal op på et styrelsesmøde i EFS næste måned, hvor den nye Kommission sandsynligvis er tiltrådt.
– Her skal vi forsøge at finde et fælles mandat for EFS, men det er svært at se for sig, siger hun.
Uden for EU’s regime
FH fastholder, at de ikke vil have EU-lovgivning om mindstelønnen og henviser til, at ”lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout” udtrykkeligt er undtaget EU’s domæne i EU-Traktatens paragraf om arbejdsmarkeds- og sociallovgivning.
– Det er vigtigt at holde fast i, at der ikke er hjemmel i EU-traktaten til, at EU skal lovgive om mindsteløn. Det har vi også gjort klart for Kommissionen, som ellers har forsøgt at få os til at bide på krogen med løfter om, at vi kan få stor indflydelse på udformningen af lovgivningen. Men vi skal holde os for fra at gå ind på den bane, siger Bente Sorgenfrey.
For selvom formuleringen i traktaten umiddelbart skulle udelukke EU’s indblanding i løndannelse og strejkeret, så er der andre paragraffer i Traktaten, som kan tages i brug.
– I nogen af de andre lande har de jurister, som siger noget andet, så der er smuthuller. Lige nu er det svært at sige, hvad oddsene er. Men foreløbig er strategien at stå med armene over kors og sige: Vi vil ikke have lovgivning på det her område, og der ikke hjemmel i EU-traktaten til det. Så må vi se, hvor det ender, siger Bente Sorgenfrey. (brink)
