Det rumænske eksperiment

Siden 2011 har fagbevægelsens muligheder for kollektive forhandlinger været begrænset, nu arbejder fire ud af seks for minimumslønnen eller mindre

Arbejdsmarkedslovgivningen i Rumænien begrænser fagforeningernes muligheder for at organisere medlemmer og kræve kollektive overenskomster så meget, at overenskomstforhandlinger på nationalt niveau og på brancheniveau er praktisk talt umuligt.

Trods pres fra de fire faglige landsorganisationer, så har den siddende socialdemokratiske regering intet gjort for at rette op på den hårde lovgivning, som blev gennemtvunget i 2011 efter pres fra Trojkaen (EU, IMF og Verdensbanken).

– Det er en katastrofe. Vi har kun et få kollektive aftaler på virksomhedsniveau. Arbejdstilsynet sagde i december, at der er 9.000 aftaler, men kun 2.000 af dem er reelle kollektiver aftaler forhandlet med lokale fagforeninger. De andre 7.000 er aftalt med ”ansattes repræsentanter”, siger formanden for forbundet Cartel-ALFA, Petru Dandea. Forbundet er et af de fire faglige forbund, som er tilsluttet den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS.
Hans udtalelser falder i forbindelse med EFS’ kampagneside på nettet for lønstigninger i EU.

Den rumænske lov foreskriver, at fagforeningen skal have 50 procent plus en af samtlige ansatte som medlememer, hvis de ikke har det, så skal de kollektive aftaler forhandles af ”repræsentanter” for de ansatte, der som regel vælges af arbejdsgiverne. Og de forhandler ikke i god tro, understreger Petru Dandea.

Men hvorfor har socialdemokraterne, som har haft magten i fem år ikke gjort noget? Ifølge forbundsformanden, så tør regeringen ikke:
– De er under stort pres fra de multinationale selskaber, derfor tør regeringen ikke handle, siger han.

De store udenlandske investorer er samlet i en lobbyorganisation, Foreign Investors Council, som var med til at presse på for at få gennemført den nuværende lovgivning.
– Mange multinationale selskaber, som forhandler (overenskomster red.) i andre EU-lande nægter at gøre det samme i Rumænien. En stærk stemme i FIC, som støtter den gældende lov er Renault. Jeg ved de har en stærk fagforening, som ikke har problemer med at forhandle kollektive overenskomster i Frankrig. Men i Rumænien er de imod at slække loven, som ikke længere tillader fagforeninger at forhandle, siger Petru Dandea.

Afskåret fra faglige organisering

2011 reformen afskar samtidig i praksis op mod en tredjedel af arbejdsstyrken helt fra at danne fagforeninger. Virksomheder med under 15 ansatte slipper helt for bøvl med fagforeninger, og der skal mindst femten ansatte inden for hver faggruppe i virksomhed til, for at kunne danne en fagforening. Samtidig skal der være mindst 21 ansatte før en lokal forhandlet overenskomst kan komme på tale. I samme ombæring blev alle freelancere udelukket fra at være medlem af eller oprette en fagforening.

Resultaterne er da heller ikke udeblevet: Forbundet Cartel AlFa har siden 2011 mistet trefjerdele af sine medlemmer fra en million til 260.000 medlemmer.
Og ifølge detailhandelens fagforening har mere end 70 procent af den rumænske detailhandel færre end 15 ansatte, som altså er udelukket fra at være med i en fagforening endsige være dækket af en overenskomst.

2011 reformen gjorde også op med en gammel praksis, som tvang rumænske arbejdsgivere til at tage hensyn til folks ekspertise, færdigheder og uddannelse, når lønnen skulle fastsættes. Nu er der kun dent benhårde regel der skal følges: Den nationale mindsteløn, skriver euobserver.com. i en længere artikel om det rumænske eksperiment.

Ifølge de rumænske fagforeninger har det ført til en voldsomt angreb på lønningerne.

Ifølge officielle tal er det nu 30 procent af arbejderne, som tjener mindstelønnen eller mindre, fagbevægelsen vurderer, at det nærmere er fire ud af 10, som kun tjener mindstelønnen eller mindre.
– Vi bliver betalt, som om vi var et land af arbejdere uden kvalifikationer, siger Petru Dandea til euobserver.

Brug for solidaritet

Den rumænske fagbevægelse har brug for europæisk solidaritet, mener forbundsformanden.

– Vi mener, at EFS kan hjælpe os med at informere EU-kommissionen og bede den om at vurdere, om loven er i overensstemmelse med f.eks. Konkurrence- og statsstøtte-direktivet. Efter vores opfattelse er det i strid med denne lovgivning. Selv i Rumænien er det i strid med forfatningen, fordi virksomhederne har et socialt ansvar for deres ansattes velfærd, siger Petru Dandea.

Han hæfter sig også ved, at de såkaldt landespecifikke anbefalinger fra EU-kommissionen sidste år opfordrede Rumænien til at forbedre den mangelfulde sociale dialog.
– Kommissionen kender udmærket situationen for de kollektive forhandlinger, og det er godt. Hvis det europæiske semester og den ”sociale resultattavle” får mere indflydelse, så håber vi, at Kommissionen vil støtte fagforeningerne i Rumænien i at presse regeringen til at ændre kurs, siger Petru Dandea.

Allerede i 2012 annoncerede den netop tiltrådte socialdemokratiske regering, at den ville rulle de fagforeningsfjendske love tilbage. Men fik klar besked fra EU-kommissionen og IMF om, at det ikke kunne komme på tale.

Om den siddende Kommission når at støtte den rumænske fagbevægelse inden den går af til næste år er ikke til at forudse. Ganske vist har beskæftigelseskommissær Thyssen i et interview til Investigate Europe sagt, at det er ”den tidligere kommissionens ansvar.”

– Det er ikke min holdning, og den nuværende kommission står for social balanceret politik, har hun sagt i et interview.

Men der er ingen tegn på, at den siddende kommission i de sidste fire år har taget nogen alvorlige skridt til at komme de rumænske fagforeninger til hjælp.

Formanden for Cartel Alfa lægger ikke skjul på, at det der overgår Rumænien også er en risiko for resten af Europa:

– Hør engang, med det der er sket i Rumænien i de senere år med de kollektive forhandlinger, med lønninger med finanspolitikken, så føler vi, at Rumænien er blevet et eksperiment. Fyrene i de multinationale giganter vil se, om det er muligt at smadre den europæiske sociale model. De siger: Ingen social model, ingen beskyttelse for de ansatte, ingenting. Det er afgørende, at fagforeningerne i hele Europa gør modstand, siger Petru Dandea. (brink)