- Planen om at droppe bindende løngennemsigtighed er et forræderi mod millioner af kvindelige arbejdere, som har sat livet på spil på deres vigtige jobs under krisen, siger næstformand i EFS Ester Lynch

EFS: Helt uklart hvordan kollektive forhandlinger skal værnes

Den Europæiske Faglige Sammenslutning falder heller ikke på halen over Kommissionsudspil om lovfæstet EU-mindsteløn

Den Europæiske Faglige Sammenslutning har i årevis plæderet for en højere mindsteløn og appelleret til EU-Kommissionen om at gøre noget for dels at højne lønniveauet og de laveste lønninger i EU-landene. Både den danske og svenske fagbevægelse har været hurtig ude og sagt nej tak til udspiller, og heller ikke hos EFS-toppen er man begejstret.

– Det er opmuntrende, at EU-Kommissionen anerkender at situationen for de lavtlønnede arbejdere er forværret og at løngabene er vokset. Reallønnen er stadig lavere end for 10 år siden i mange medlemslande trods økonomisk fremgang. Der har længe været brug ro at handle for at gøre noget ved Europas lavtlønsproblem, siger EFS generalsekretær Visentini.

Men når det er sagt, så skuffer udspillet med sin mangel på forslag og det er stadig helt uklart, hvordan løfterne om at beskytte de kollektive forhandlinger i de lande, hvor de fungerer konstaterer EFS.

– Desværre er udspillet skuffende tyndt, når det handler om forslag. At hæve den lovfæstede mindsteløn til 60 procent af medianlønnen, som er den officielle fattigdomsgrænse, er et grundlæggende krav men ikke nok. Arbejdere vil stadig slås med at få enderne til at nå sammen, siger næstformand i EFS, Esther Lynch.

Uklare garantier

– Det bekymrer os også, at Kommissionens forslag overhovedet ikke gør det klart, hvordan de vil garantere beskyttelsen af kollektive overenskomster i de lande, hvor det allerede fungerer godt, siger hun.

Og så peger hun på, at der i mange medlemslande bliver lagt hindringer i vejen for faglig organisering og mulighederne for at forhandle kollektive overenskomster.

EFS henviser til en rapport fra det internationale LO, ITUC, som slår fast, at i halvdelen af de europæiske lande bliver retten til kollektive forhandlinger krænket.

– Alle arbejdere skal have ret til at være med i en fagforening og til kollektive forhandlinger med arbejdsgiverne om en fair løn, siger Ester Lynch.

– EU-Kommissionen kunne gå forrest som eksempel ved at sikre, at offentlige kontrakter kun er åbne for virksomheder som anerkender og forhandler lønninger med fagforeningerne. Omkring 2 trillioner euro (14 procent af BNP) bliver hvert år brugt af offentlige myndigheder på service, arbejde og indkøb. De kunne blive brugt til at garantere anstændige lønninger frem for laveste pris, siger hun. (brink)