En fælles A-kasse for EU

De sidste to år har EU-kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse arbejdet puslet med et forslag om en fælles a-kasse for ØMU-landene, ny kommission skal lave Grønbog om forslaget som et første skridt

Tankerne om en fælles a-kasse, som skal stå for en slags basis-udbetaling til arbejdsløse i en kort periode, blev præsenteret af den afgåede beskæftigelseskommissær Andor i efteråret, kort før hans afgang.

Han har fået hjælp til at udvikle planen fra en række eksterne økonomer. Og der været afholdt et par konferencer om sagen. Senest blev tankerne behandlet på et uformelt ministermøde i Italien i sommer s, hvor kommissionen blev pålagt at lave en grønbog om sagen. En opgave som den nye kommission som tiltræder i dag skal løse. En grønbog er typisk første skridt inden en egentlig høringsfase om en ny EU-politik på et område.

Den nu forhenværende beskæftigelseskommissær, László Andor var for fem år siden den europæiske fagbevægelses ”håb”, da han tiltrådte som kommissær, han har en fortid i europæisk fagbevægelse og blev opfattet som fagbevægelsens mand i kommissionen. Uden det dog har givet synlige resultater, så har han i slutningen af sin regeringsperiode tydeligere og tydeligere markeret afstand til EU’s nedskæringspolitik og peget på behovet for en investeringslinje. Også hans kritik af den økonomiske og monetære union og Euroen er vokset.

Automatisk overførsel

Forslaget om en fælles a-kasse er for Andor først og fremmest et instrument for at redde euroen. Han peger i sine sidste taler på en række af eurozonens mangler og foreslår en euro version 2.0. Her indgår forslaget om den fælles a-kasse som et middel til at sikre, at der sker en overførsel mellem de forskellige områder i eurozonen. I dag findes ingen mekanisme til at udligne forskellene mellem de rige og fattige dele af valutaunionen. Det er netop en af svaghederne ved Euroen, som mange økonomer peger på.

Det kunne en fælles a-kasse være et første bud på, mener Andor. Et af problemerne er, at den medicin, som EU ellers foreskriver ikke virker på kort sigt. De såkaldte strukturreformer, som eller altid er EU’s bud på krisen virker først på længere sigt, mener han.

Men EU-dagpenge, som automatisk overføres til lande, som rammes af et økonomisk tilbageslag vil bidrage til at holde forbruget oppe og mindske virkningen af et tilbageslag på kort sigt, og dermed bidraget til at forhindre krisen i at blive dybere.

Andor understreger dag også flere steder, at en fælles a-kasse ikke må blive en ”sovepude”, som kan friste regeringen til ikke at gøre ”det nødvendige”. Derfor skal dagpengene fra EU-kassen kun gives i kort tid og være begrænset i størrelse.

– Den skal klart fokusere på cyklisk arbejdsløshed forårsaget af fald i efterspørgsel i modsætning til strukturel arbejdsløshed, som skyldes manglende uiddannelse, mindre effektive institutioner på arbejdsmarkedet og lignende, skriver Andor.

Begrænset holdbarhed

For eksempel kunne dagpenge fra den fælles EU a-kasse begrænses til de første seks måneders arbejdsløshed, og med et loft på 40 procent af den tidligere indkomster, foreslår Andor.

Det står herefter landene frit for, at supplerer basisdagpengene fra den fælles kasse op, både når det gælder ydelsens størrelse og dagpengelængden, understreger han.
Han forestiller sig, at arbejdere i alle landene hver måned bidrager med beløb, til den fælles EU-kasse. Samtidig løber der hver måned penge den anden vej til de arbejdsløse, som er berettiget til EU-dagpenge.

– Det afgørende er, at denne basale europæiske arbejdsløshedsforsikring vil hjælpe ØMU-landene med at dele den finansielle risiko ved den cykliske arbejdsløshed. Borgerne vil få direkte fordel af EU solidaritet i hårde tider, skriver Andor og tilføjer så, at medlemslandene vil få besked på at ”opgradere” deres arbejdsformidling og institutioner på arbejdsmarkedet til den ”bedste EU-standard”. (brink)