Rumænske arbejdere der høster asparges i Tyskland demonstrererede i går Tyskland mod deres vilkår (Foto

Er asparges vigtigere end pandemien?

Mere om emnet

DebatIndlægget er skrevet af seks medlemmer af seks medlemmer af den rød/grønne grupppe i Europaparlamentet:

Manuel Bompard, Medlem af EU-Parlamentet, France Insoumise (Frankrig)

Leila Chaibi, Medlem af EU-Parlamentet, France Insoumise (Frankrig)

Özlem Demirel, Medlem af EU-Parlamentet, Die Linke (Tyskland)

Marc Botenga, Medlem af EU-Parlamentet, PTB (Belgien)

Malin Björk, Medlem af EU-Parlamentet, Vänsterpartiet (Sverige)

Nikolaj Villumsen, Medlem af EU-Parlamentet, Enhedslisten (Danmark)

Det har været bragt i aviser i flere EU-lande

Høstsæsonen er begyndt, og overalt i Europa, fra Italien til Østrig og via Tyskland og Frankrig er der hundrede tusinder af lønmodtagere, primært fra Østeuropa, der nu mangler på de mange landbrug.

Af Nikolaj Villumsen m.fl. medlemmer af EU-parlamentet for GUE/NGL

Rekrutteringsproblemet for sæsonarbejderne, der er helt essentielle i denne sektor, kaster lys over den manglende anerkendelse af landbrugs professioner, og ikke mindst det system af systematisk udnyttelse, sektoren hærges af. Gældende for sektoren er profittens logik. Indkøbspriserne skal holdes nede, specielt for store spillere, og da de fleste varer ofte er produceret i hånden, er den eneste måde at spare på at dumpe lønnen.  

Store vesteuropæiske landbrug fungerende i det store hele på baggrund af prekære ansættelser af en ekstern arbejdsstyrke. En arbejdsstyrke der er underbetalt, til tider ikke registreret og udgøres af mobile arbejdere og meget ofte består af udstationerede arbejdere. EU-kommissæren for landbruget, Janusz Wojciechowski, var velvidende om dette, da han for få dage siden pressede på for, at grænserne skal være lettere at passere. Dette på baggrund af, at disse arbejdere er essentielle for EU’s fødevaresikkerhed.

Kommissærens ønske blev imødekommet, og nu er det med hele busser og særlige fly, at østarbejdere flokkes om at høste asparges i Tyskland eller tomater i Italien. Imens sundhedssituationen ser ud til at have været under kontrol i Rumænien indtil videre, betyder Bukarests beslutning (stærkt presset af Tyskland) om åbningen af den nye ”luftbro”, at arbejdsgivere og regeringerne gambler med en sundhedsrisiko.

Vi bekymrer os for østarbejdernes skæbne. Ingen kan tro på, at retningslinjerne for distance vil blive overholdt, i en sektor der fungerer med delte arbejdsredskaber, offentlig transport og indlogering i sovesale. Hvis østarbejderne bliver syge eller får en arbejdsskade vil det vesteuropæiske sundhedsvæsen ikke være i stand til at tage sig af dem pga. den nuværende situation. Selv hvis de blev hjemme, så ville de ikke have været muligt for dem at få arbejdsskemaer med korte arbejdsdage, da de ikke tidligere har bidraget til det sociale sikringssystem på grund af de eksisterende og mangelfulde praksisser.

Vi skal huske på, at der i forbindelse med mobilt arbejde (udstationerede eller sæsonarbejderne) medfølger massivt svindel fra arbejdsgiverside. Tusinder af udstationerede arbejdere er derfor ikke dækket af en sundhedsforsikring, hvilket gør dem endnu mere sårbare under en pandemi. Det er ikke unormalt for arbejdere, der bliver indlagt under kriser, at forlade sygehuset med ubetalte regninger på flere tusinde euro på grund af den manglende sundhedsforsikring.

Krisen forværrer den iboende ulighed ved udstationeret arbejde, et system der udnytter hundredtusinder arbejdere på tværs af Europa, der er ofre for konkurrencen mellem sociale systemer og løngabet, der kun gavner big business. Covid-19 krisen tilbyder os at gentænke hele systemet. Verden bliver nød til at handle og det skal begynde med lige rettigheder!