Erstatning til lettiske Laval i Vaxholmsagen

Det lettiske byggefirma Laval vandt erstatningssag mod svenske byggearbejderforbund. Byggnads- og Elektrikerforbundet skal bløde 550.000 kr. til det likviderede firma, bestemte den svenske arbejdsret onsdag. Ubegribeligt, at vi skal betale skadeerstatning når vi har fulgt gældende lov, siger Hans Tilly, formand for Byggnads

Vaxholmskonfliktens juridiske efterspil endte i dag med en skadeserstatning, til det lettiske firma, som for år siden blev blokeret på et skolebyggeri i Vaxholm uden for Stockholm.  Konflikten handlede om at sikre de lettiske arbejdere vilkår efter svensk overenskomst.

Sagen endte ved EF-domstolen, som dømte konflikten ulovlig efter EU-lovgivningen og sendte chokbølger gennem den europæiske fagbevægelse.
Efter at have fået medhold i EU rejste Lavals svenske advokater krav om erstatning ved den svenske arbejdsret.
Arbejdsretten tilkendte onsdag Laval godt en halv million svenske kroner i erstatning for deres angivelig tab i forbindelse med konflikten. De to byggeforbund skal betale regningen plus 2 mil. kr. i sagsomkostninger.

Lavals advokater er helt tilfreds med dommen:
– Vi er principielt vældig tilfreds med dommen, som giver erstatnings til Laval. Det sender et tydeligt signal om at EU-rettens regler gælder fuldt ud i Sverige, siger Lavals advokat, Anders Elmer til Europortalen.

Ubegribelig dom

Fagbevægelsen kalder dommen ubegribelig, fordi blokaden blev gennemført i overenststemmelse med gældende svensk lov
– Først besluttede arbejdsretten, at konfikten mellem Byggnads og Laval var lovlig og ikke skulle standses. Fem år senere besluttet samme domstol, at man skal betale en omfattende erstatning. Dagens dom strider mod sund fornuft. Det er ubegribeligt, at fagbevægelsen skal betale skadeserstatning, når man følger gældende svensk ret og en beslutning i arbejdsretten, siger formanden for Byggnads, Hans Tilly. (brink)