- Det er jo op til den danske og svenske regering, at gøre det klart for de andre medlemslande, hvor alvorligt det er. Men ja, det burde forårsage en forfatningskrise, for det er som sagt helt i strid med forudsætningerne for Danmarks medlemskab, det er i strid med de løfter Kommissionen selv har givet og det er i strid med hvad der står i traktaten. EU har ikke kompetence til at blande sig i lønforholdene, siger Finn Sørensen, Fagbevægelsen mod Unionens arbejdsudvalg

EU-direktiv om mindsteløn burde udløse genforhandling af EU-medlemskab

”Alle” er enige om at EU-direktiv om mindsteløn er et klokkeklart indgreb i den danske model, men er fagbevægelsen og regeringen klar til at drage konsekvenserne, spørger Finn Sørensen, Fagbevægelsen mod Unionens arbejdsudvalg

EU-Kommissionens formand, von der Leyen gjorde det i denne uge klart, at der kommer et EU-direktiv om lovfæstet mindsteløn. Det kommer til at ske uanset at både den nordiske fagbevægelse og den svenske og danske regering har råbt op og advaret om, at et sådant direktiv er strid med EU-traktaten og vil være et banesår for den nordiske model på arbejdsmarkedet.

Men hvad er konsekvenserne? Vi har spurgt Finn Sørensen, Fagbevægelsen mod Unionens arbejdsudvalg, som har fulgt EU’s udvikling i mange år. Han er tidligere fagforeningsformand og folketingsmedlem for Enhedslisten.

– Nu hvor det står klart, at der kommer et forslag om bindende direktiv om mindsteløn fra Kommissionen, hvor efterlader det så fagbevægelsen og Folketinget? 

– Toppen i fagbevægelsen og det store flertal i folketinget står tilbage som nogle klippede får. Lige siden folkeafstemningen i 1972 har de forsøgt at bilde os ind, at medlemskabet af EF/EU aldrig ville få konsekvenser for den danske overenskomstmodel. Nu står vi så i en situation, hvor alle er enige om, at et EU-direktiv om mindsteløn er et klokkeklart og helt uacceptabelt indgreb i den danske overenskomstmodel. Det bliver da spændende at se, om toppen i fagbevægelsen og socialdemokratiet har tænkt sig at drage nogle konsekvenser af det, siger Finn Sørensen.

Garantier ikke en pind værd

– EU-Kommissionen har hele tiden forsikret, at et direktiv om mindsteløn ikke vil omfatte lande med “velfungerende” kollektive forhandlingssystemer. Det skal tilsyneladende friholde lande med en vis dækningsprocent. Hvordan vurderer du den garanti?

– Den slags garantier giver jeg ikke en pind for. Dem har vi fået mange af gennem årene. Ikke desto mindre har Domstolen blandet sig i konfliktretten, og både Domstolen og Kommissionen har blandet sig i, hvordan vi implementerer direktiver i Danmark, for eksempel arbejdstidsdirektivet. Men kommissionens udsagn er da en indrømmelse af, at de netop er ude på at blande sig i landenes overenskomstsystemer. Nu vil de så også have magten til at afgøre hvilke overenskomstsystemer der kan få lov at overleve. Det er jo i sig selv et indgreb i den frie forhandlingsret, siger han.

– Hvad skal dansk fagbevægelse gøre, når den hverken kan råbe Kommissionen eller for den sags skyld den europæiske fagbevægelse op?

– Så kan den danske fagbevægelse i sig selv ikke ændre på det. Så vil det være et anliggende for den danske regering at rejse diskussionen i EU. Men hvis det ikke lykkes at stoppe Kommissionens forslag – og det ser jo ret svært ud, selvom kampen kun lige er begyndt – så må fagbevægelsen tage en diskussion om medlemskabet af EU. Der kan sagtens peges på fordele ved det medlemskab og EU laver ikke kun dårlige ting. Men det kan vel ikke være rigtigt, at vi skal fortsætte som om intet var hændt, hvis EU gennemfører et direkte indgreb i den danske overenskomstmodel, stik imod alle løfter, siger Finn Sørensen.

– Det handler jo dybest set om danske arbejderes ret til at have direkte indflydelse på deres egne løn og ansættelsesvilkår og om den danske fagbevægelses styrke. Og så handler det jo også om, at løndannelse i hele Europa skal underordnes den frie bevægelighed og ØMU-politikken, med alt hvad deraf følger af nedskæringer og indgreb i faglige rettigheder. Derfor er det helt uforståeligt, at toppen i den europæiske fagbevægelse bakker Kommissionen op i denne sag, siger han.

Brug for genforhandling

– EU-Kommissionen har indtil nu valgt at se bort fra de nordiske landes indvendinger om, at EU-traktaten ikke giver EU-kompetence til at lovgive om lønforhold. Er det en grundlæggende forfatningskrise, som er under opsejling?

– Det er jo op til den danske og svenske regering, at gøre det klart for de andre medlemslande, hvor alvorligt det er. Men ja, det burde forårsage en forfatningskrise, for det er som sagt helt i strid med forudsætningerne for Danmarks medlemskab, det er i strid med de løfter Kommissionen selv har givet og det er i strid med hvad der står i traktaten. EU har ikke kompetence til at blande sig i lønforholdene, siger Finn Sørensen.

– Jeg ser frem til regeringens initiativer, men jeg har da selv nogle ideer. Et skridt kan være at rejse en sag ved EU-domstolen, for jeg tror, at alle i Danmark er enige om, at Kommissionens forslag er åbenlyst i strid med traktaten. Domstolen har selv i flere sager afgjort at EU ikke har kompetence til at blande sig i lønspørgsmålet. Sådan en sag kan jo tage lang tid, og ingen ved, hvordan den falder ud. Derfor kan et andet skridt jo være, at Danmark kræver at få genforhandlet vores forhold til EU, og i den forbindelse stiller krav om at vi får en undtagelse fra EU´s social- og arbejdsmarkedspolitik, og en social protokol, som sikrer, at de faglige rettigheder står over retten til fri bevægelighed af kapital og tjenesteydelser, siger han. (brink)