EU-dom blev aldrig virkeliggjort: Polske elektrikere må se langt efter manglende løn

Fem år at have fået medhold ved EU-domstolen var der udsigt til endelig af få efterbetaling, men så gik firmaet konkurs

Det var en af de dage, hvor den nordiske fagbevægelse drog et lettelsens suk, dengang tilbage i 2015. EU-Domstolen gik imod sin egen generaladvokat, som ellers havde lagt op til at skære udstationeringsdirektivet ind til benet. I stedet valgte EU-domstolen at give grønt lys for, at udstationerede udenlandske arbejdere havde ret til de samme tillæg, som lokale finske arbejdere på udstationering internt i landet – dermed var der udsigt til at få lønkravet indfriet. Og oven i var dommen en anerkendelse af de almengjorte overenskomster i Finland.

Det var det finske elektrikerforbund, som førte sagen for 186 polske medlemmer af forbundet, som var udstationeret på et finsk kernekraftværk.

De 186 polakker, som via det finske elektrikerforbund har rejst sag mod deres arbejdsgiver med krav om efterbetaling af mere end 6 millioner euro, som de har fået for lidt i forhold til gældende overenskomst. Arbejdsgiveren nægtede med henvisning til EU-retten, og den finske domstol valgte at spørge EU-domstolen.

EU-Domstolen gav elektrikerne medhold i, at de finske overenskomster (som er almengjort) også dækker udstationerede arbejdere, og de lønelementer som indgår i overenskomsten kan også tages med i betragtning i forhold til den mindsteløn, som udstationeringsdirektivet foreskriver.

Seks nul til fagbevægelsen

Eller som det nordiske tidsskrift ”EU & arbetsrätt” skrev: ”6 – 0 til det finske elektrikerforbund.”

Så var det sådan set bare op til den finske domstol, som havde begæret en forhåndsudtalelse fra EU-domstolen at eksekverer dommen. Men det skete aldrig, ifølge tidsskriftet, fordi domstolen forsøgte at få parterne til at indgå forlig.

Og det lykkedes, så her fem år efter EU-domstolens klare afgørelse, kunne det polske selskab Elektrobudowa SA melde, at parterne havde indgået forlig den 18 februar 2020.

Forliget indebærer at elektrikerforbundet skal have en erstatning på 1,2 millioner euro, hvoraf de 680.000 euro handler om arbejdernes lønkrav, resten skal dække forbundets advokatregninger til sagen. Forliget dækker med andre ord kun godt 10 procent af de oprindelige lønkrav.

Når elforbundet overhovedet indgik forlig, så skyldtes det formodentlig en frygt for at det polske firma var på vej til at gå konkurs. Og det er da også, hvad der hændte, godt en måned efter forliget meddelte en polsk domstol i Katowice, at Elektrobudowa var erklæret konkurs.

Så selvom de finske elektrikere vandt en sikker sejr dengang for fem år siden, så indgår forligt og kravet om 1,2 millioner euro nu i stakken af krav, man må formode, som konkursboet skal behandle. (brink)