Mere om emnet
Efter EU-domstolen underkendte mafiaværn i Italien, er der nu sag på vej mod norske regler mod social dumping
Sidste år underkendte EU-domstolen en italiensk lov, som begrænsede andelen af underentrepriser i offentligt byggeri til 30 procent af en kontrakt.
Loven var et led i at forsøge at begrænse mafiaens muligheder for at infiltrerer offentlige kontrakter.
Nu følger overvågningsorganet ESA, som overvåger at bl.a. Norge lever op til EU’s regler på det indre marked så trop, og er i gang med at rejse en sag mod den såkaldte Skienmodel.
ESA overvåger at landene i EØS, som er med i det indre marked i EU, overholder reglerne, og kan i sidste ende rejse sagen ved Efta-domstolen, som er en mini EU-domstol for EØS-landene.
Mindre end to måneder efter dommen mod Italien gik ESA i gang med at efterspørge information hos den norske regering om ”begrænsninger for underleverandører ved offentlige indkøb i Norge.”
Og i juni i år kom der et formelt åbningsbrev, som starter sagen, det blev fulgt op med spørgsmål til de såkaldte Skiens- og Oslo modeller, skriver Frifagbevegelse.no.
De to kommuner har identiske regler for udbud, og det ESA reagerer på er en bestemmelse om, at en underentreprenør ikke må videresende arbejde til en underentreprenør, så der bliver tre led i kæden. Kommunernes regler er strammere en de statslige regler som tillader tre trin.
EU-dom foldes ud
Ifølge frifagbevegelse, henviser ESA direkte til dommen mod det italienske mafia-værn og konkluderer, at det er et brud på EU’s konkurrenceregler at begrænse antallet af underleverandører.
Men sagen kan få længere rækkevidde, 180 norske kommuner og regioner har forskellige krav omkring indkøb som skal sikre seriøsiteten hos udbyderne. Og for staten gælder det at i bygge- og rengøringsbranchen har man begrænset kæden af underleverandører til tre.
Men ESA i åbningsbrevet fra ESA fastholder man, at det er et brud med konkurrencereglerne at begrænse antallet af underleverandører. Bestemmelserne går længere end nødvendigt for at nå målet med reglerne, mener tilsynet.
Det er Skien kommune ikke enig i, i et svar til Næringsdepartementet, hvor den redegør for udbudsreglerne, konkluderer kommunen, at ”Skienmodellen er et godt værktøj for at forebygge kriminalitet og forhindre at useriøse leverandører får adgang til kommunens kontrakter. Det er også et godt værktøj til at rette op på eventuelle brud, fejl og mangler samt eventuelt at sanktionere forhold som ikke rettes. Uden disse kontraktkrav vil kommunen ikke have de muligheder.”
Skien spørger undrende videre, hvilke andre og mindre restriktive tiltag kommunen kan gennemføre med samme effekt over for branchen?
Skienmodellen fremhæves i EU-rapport
Samtidig med at ESA har passet sit arbejde og fulgt op på EU-domstolens dom mod Italien, så udgav EU-Kommissionen i maj en diger rapport, ”71 Good Practice Cases,” som gennemgår eksempler på, hvordan offentlige udbud kan foregå socialt ansvarligt.
Skienmodellen er med i rapporten, og beskrives som et af eksemplerne på, hvordan offentlige udbud kan foregå på en social ansvarlig måde.
Et af nøglepunkterne, som fremhæves i rapporten fra EU-Kommissionen, er præcist begrænsningen på antallet af under- underleverandører. ”Det muliggør bedre opfølgning og kontrol af de arbejdsvilkår og standarder, som udbyderen har stillet. Derfor har kommunen sat et maksimum på en underleverandør under hovedentreprenøren,” hedder det.
Med andre ord promoverer EU-Kommissionen tilsyneladende en ordning, som ESA – med udgangspunkt i EU-Domstolens afgørelse – anser for at begrænse den frie konkurrence. (brink)
