Fagbevægelsen mod Unionen FMU har siden 1990 – hvor Danmark sagde nej til Marstricht-traktaten – rejst de fagpolitiske problemer der hele tiden har ligget i EU’s unionsudvikling. Vi skabte et fælles rum for tværfaglige aktiviteter og viden og debat. Det var nødvendigt, da de fleste forbund enten var positive overfor den nye Unionstraktat, eller ikke gjorde plads for en debat for eller imod EU’s unionsudvikling.
For os som lønmodtagere har EU-samarbejdet haft, og har stadig det grundlæggende problem, at fundamentet – nemlig EU-traktaterne, fastslår de 4 friheder for Kapital, Arbejdskraft, Varer og Tjenesteydelser og dermed alene et hensyn til kapitalens og virksomhedernes interesser. Både kommissionens arbejde og EU-domstolens afgørelser bygger på traktaterne, så vi vil have problemer, så længe traktaterne ikke bliver ændret.
Unionstraktaten blev – med de 4 danske forbehold – godkendt i 1992, men et 5. forbehold – nemlig et Arbejdsmarkedsforbehold var med i forhandlingerne, men trukket 3 minutter i 12. Havde vi fået det 5. forbehold, ville en lang række af de problemer vi fagpolitisk har stået med i de sidste 20 år, været løst. Det gælder – EU-domstolens angreb på vores konfliktret med Laval-dommen, østudvidelsen og dermed problemerne med løndumping på vores arbejdspladser, direktiverne om f.eks. arbejdstid.
FMU har gennem årerne rejst sager, skabt aktiviteter og debat, peget på løsninger, og støtte til de faggrupper som pludselig har stået med EU skabte problemer. Sikret viden og nyheder- først igennem nyhedsbrevet ”EU netop nu” og siden vores nyhedsside ”EU-fagligt”. Specielt ved afstemningerne som f.eks. om EURO-deltagelsen, retsforbeholdet har FMU også været en aktiv ramme. Mange lokale fagforeninger, tillidsmandsnetværk har haft glæde, og bidraget aktivt til at få sat aktiviteter i gang.
Der er al mulig grund for at det fortsættes, for de seneste 5 års finans-, migrant-, Corona- og Brexitkriser har vist at lønmodtagerne kommer stadig mere i klemme i de politiske EU-løsninger. Helt aktuelt oplever vi hvordan, der trods skandinavisk modstand, gennemføres et særligt direktiv om minimumsløn, som åbner døren for at EU-domstolen fremover kan blande sig i lønspørgsmålet.
Frankrig og Tyskland er også blevet enige om at rejse en debat om EU’s fremtid, med nødvendige traktatændringer, hvorfor der er brug for en fortsat faglig EU-debat.
Hvorfor stopper EU-fagligt så her 1. januar 2021?
Det er da også imod vores vilje, men både de økonomiske og frivillige bidrag vi gennem årerne har bygget vores arbejde på, er kommet fra lokale fagforeninger og tillidsfolk. De er svundet ind, så vi dag kun har 1/10 af det budget vi havde i starten. Støtten er specielt svundet ind gennem de sidste 10 år, grundet de mange fusioner og sammenlægninger der er sket i fagbevægelsen. Det samme gælder vores støtte fra EU-nævnet.
Vi har forsøgt at sikre yderligere støtte, men på trods af flere hundrede enkeltbidrag, så kan vi ikke fortsætte.
Vi takke alle for gennem tiderne at have bidraget til den faglige EU-debat, ligesom vi håber at der fremover vil komme en organiseret indsats. For behovet er der – specielt i de kommende år.
FMU’s arbejdsudvalg
