EU-Kommissionen forsøger igen at få vetoret over kommunale initiativer

Et forslag om at lokale reguleringer på serviceområdet skal forhåndgodkendes i Bruxelles skal vedtages hurtigst muligt, mener EU-Kommissionen

For godt et år siden var der et oprør på vej mod Bruxelles, flere hundrede græsrodsorganisationer, byråd og regioner i EU protesterede højlydt mod et EU-direktiv, som ville stramme Bruxelles kontrol med det lokale demokrati.

Opstandelsen skyldes et forslag fra EU-Kommissionen om at udvide den såkaldte ”notifikationsprocedure” til at omfatte EU-landenes lokale demokratiske forsamlinger. Hvis direktivet bliver vedtaget, så skal byråd og regioner forhåndsanmelde initiativer, som kan påvirke den fri bevægelighed af serviceydelser. Lovgivning og lokale beslutninger skal sendes til høring i Bruxelles tre måneder før de kan vedtages, lyder kravet.

Og det er ikke småting EU-Kommissionen vil have lov til at forhåndstjekke: Direktivet omfatter f.eks. byplanlægning, boligpolitik, energi, vandforsyning, og affaldshåndtering.

Sagen sandede til for godt et år siden, angiveligt på grund af uenighed i ministerrådet. Men den er aldrig formelt opgivet. Og nu lægger EU-Kommissionen op til en ”hurtig vedtagelse” af direktivet.

Kort proces

Det fremgår af det omfattende udspil til en industripolitik, som Kommissionen fremlagde i denne uge. Handlingsplanens punk 11 ”indbyder EU-Parlamentet og Ministerrådet til en hurtig proces for at vedtage et nyt direktiv om notifikation på serviceområdet”.

Formålet er at forhindre at der bliver skabt nye barrierer for levering af serviceydelser på det indre marked og forebygge at der bliver bygget ”urimelige” barrierer.

I mellemtiden indtil det nye direktiv er vedtaget, vil ”EU-Kommissionen tage skridt til at sikre medlemslandene lever op til de gældende krav om notifikationspligt under servicedirektivet, for at finde og eliminerer nye potentielle barrierer af reguleringer,” som det hedder.

Vidtgående direktiv

At Kommissionen nu sætter direktivet på dagsordenen igen kommer bag på Kenneth Haar, researcher på Corporate Europe Observatory, som har fulgt processen tæt.

– For nogle måneder siden troede jeg, det nærmest var begravet, men der er mange kræfter i gang nu for at genoplive det. Det er en vanvittig markedstankegang, der ligger bag forslaget, og det har da også mødt en hel del modstand rundt omkring, særligt i storbyer med progressivt bystyre som i Barcelona og Amsterdam, siger han.

– Notifikationsdirektivet er et meget vidtgående projekt, som kan få en meget negativ indvirkning for politiske beslutninger på serviceområdet, helt ned til kommunalt plan. Jeg kan slet ikke se, at den vetoret, EU-kommissionen gerne vil have, flugter med et nærhedsprincip, siger Kenneth Haar.

Kadaverdisciplin

Udover at relancere det kuldsejlede direktiv, så lægger EU-Kommissionen op til at skrue voldsomt op for kontrollen med at det indre markeds friheder bliver respekteret i alle hjørner af Unionen.  Ifølge Kommissionen er stadig alt for mange hindringer og nationale krumspring, som lægger virksomhederne hindringer i vejen for fuldt at kunne udnytte det indre markeds friheder.

Og her får den tilsyneladende støtte fra en hel stribe lande inklusiv den danske regering. I et såkaldt ”non-paper” – et brev til Kommissionen – anbefaler en stribe regeringer skrappere håndhævelse af reglerne for det indre marked. Brevet er sendt for nylig, så der er en stor gruppe lande, som er klar til at bakke EU-Kommissionen op i den mission, selvom direktivet om notifikation på serviceområdet ikke nævnes direkte.

– Det er trist, at den danske regering ser ud til at være blandt dem, der er mest ivrige efter at få kadaverdisciplin og topstyring på det indre marked, siger Kenneth Haar. (brink)