EU-Kommissionen i faglig charmeoffensiv

På tirsdag offentliggør EU-Kommissionen sit første oplæg til en lovbestemt mindsteløn i EU. Op til offentliggørelsen har både Kommissionsformand von der Leyen og Beskæftigelseskommissæren haft travlt med at forsikre, at en EU-mindsteløn ikke vil være en trussel for den nordiske aftale-model.

Det er sket på talrige møder, og i denne uge gik beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit et skridt videre:

– EU-Kommission vil “do everything” for at garantere at et forslag om europæisk mindsteløn ikke påvirker den danske model – tværtimod skal det beskytte den, det sagde han – ifølge Altinget reporter – på FH nytårsreception i København.

I et interview med Ritzau forsikrer han, at EU-lovgivningen skal undtage Danmark og andre lande med en ”stærk kollektiv aftalemodel.”

Fagbevægelsen og regeringerne i Danmark og Sverige, har siden den nye EU-Kommission har gjort spørgsmålet om en EU-mindsteløn, reageret mod forslaget. De frygter at de nordiske overenskomstsystemer ryger ud med badevandet.

Især går frygten på at der kommer et EU-direktiv om mindsteløn. Erfaringerne med EU er, at direktiver i sidste ende vil omfatte alle lande, uanset hvilke forbehold, der bliver skrevet ind. Det er sådan EU-domstolen tolker EU-lovgivningen.

Fred og ingen fare

Ritzau har spurgt Kommissæren, hvordan han kan love at garantien holder.

– Domstolen skal respektere traktaten, selv hvis der måtte eksistere mulighed for en eller anden form for fortolkning i lovteksten. Domstolen er sat i verden for at sikre, at traktaten respekteres. Jeg ser ingen fare på det niveau. Jeg vil garantere, at den risiko er udelukket, siger Nicolas Schmit.

Forståelsen i det danske ministerium er, at skulle man udforme dette som et direktiv, så kan man ikke garantere noget i forhold til domstolen. Er du enig i det?

– Hvis direktivet meget klart slår fast, at det ikke vedrører de lande, der har en stærk kollektiv aftalemodel, så kan EU-Domstolen, som jeg ser det, ikke ændre direktivet, siger han til Ritzau.

Det er ikke første gang, at EU-Kommissærer udsteder garantier for den danske model. F.eks. garanterede en for længst glemt Kommissær Flynn LO om, at den danske model ville stå urørt før af traktatafstemningen i 1993. Den garanti holdt ikke ved EU-domstolen som med Vaxholm-dommen forbød faglige kampskridt for fulde overenskomster.

Fransk visit

Samme dag var toppen af den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS på fransk visit hos Kommissionsformand von der Leyen i Bruxelles.

Også her blev der sagt mange pæne ord om kollektive forhandlinger. Kommissionsformand og EFS’ generalsekretær Vinsentini var enige om, at det er vejen frem.

– EFS havde et første positivt møde med Kommissionsformand von der Leyen, vi var enige om at kollektive forhandlinger er den bedste måde at sikre arbejdende mennesker en fair andel. Vi har ventet alt for længe på lønforhøjelser til de europæiske arbejdere efter et årti med nedskæringer, men mindstelønninger kan kun være et første skridt – en bæredygtig løsning på ulighed kræver at Europa beskytter kollektive forhandlinger hvor det fungere og fremmer det, der hvor de står svagt, sagde generalsekretær Vinsentini efter mødet.

Vil Kommissionen fremme kollektive forhandlinger

Ifølge EFS så var Leyen enig i at kollektive forhandlinger er ”fundamentale for den sociale markedsøkonomi”, og hun bad sågar EFS om at forberede forslag til, hvordan kollektive forhandlinger kan blive styrket i medlemslandene.

Men måske skulle Kommissionen blot kigge i skufferne, de seneste 10 år har budt på mange eksempler på, at EU og den såkaldte Trojka har arbejdet ivrigt på at svække de kollektive forhandlingssystemer i lande som Grækenland, Spanien og Portugal.

Så hvis man skal tage de nye toner alvorligt, så er der nok af fortidens synder at rydde op i.

Helt tilbage i 2012 fordømte FN’s arbejdsorganisation knægtelsen af de faglige rettigheder i Grækenland, de græske reformer stækkede fagbevægelsen og var en hjørnesten i Trojkaens krav til landet, hvis de skulle låne penge.

Det græske system ligger stadig i ruiner, så måske skulle Kommissionens starte der.

Den ny spanske regering har også en tilbagerulning af såkaldte arbejdsmarkedsreformer fra Trojkaens tid på programmet.

Det ville være en nyhed, hvis EU-Kommissionen aktivt fremmede fagbevægelsens muligheder og måske ligefrem sanktionerede lande, hvor de faglige rettigheder er undergravet af nyliberale arbejdsmarkedsreformer. (brink)