– Nu har vi fået konkrete tal som afslører, hvordan virksomheder med base i Luxembourg og Holland, hvert eneste år tømmer den danske statskasse for milliarder af kroner, og nu kommer EU-Kommissionen gudhjælpemig og siger, at vi ikke må stoppe udbetalingerne til de her virksomheder, fordi det er et problem i forhold til kapitalens fri bevægelighed. Det er jo helt absurd, siger Søren Søndergaard

EU-Kommissionen i forsvar for firmaer i skattely

Hjælpepakkerne må ikke diskriminere virksomheder i interne skattely i EU, lyder meldingen fra EU-Kommissionen

Det kan godt være at EU-Konkurrencekommissær, Vestager mest svinger blåstemplet og godkender statslige hjælpepakker i milliardklassen, som eller ville være ulovlig statsstøtte i EU. Men der er grænser. Når lande som Danmark, Polen og Frankrig har vedtaget pakker, hvor man forsøger at hindre at virksomheder i skattely får skattekroner, så må det ikke ramme virksomheder, som er i internt skattely i f.eks. som Luxembourg og Holland.

Det gjorde en talsmand for EU-Kommissionen klart på et pressemøde d. 29 april, skriver EUObserver.

– Det betyder, at lande ikke kan udelukke virksomheder fra støtteordninger på grund af, at virksomheden har hovedsæde eller skattemæssig base i et andet EU-land, løde forklarede en talsmand fra EU-Kommissionen ifølge netmediet EUObserver.

Meldingen kom efter en rapport i sidste måned viste, at EU-landene taber ikke mindre end 184 milliarder kroner i skatteindtægter til multinationale selskaber, der flytter overskud i skattely i Schweitz, Storbritannien, Holland og Luxemburg. Rapporten er fra organisationen Tax Justice Network.

Kræver redegørelse

Meldingen møder kritik fra Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard:

– Nu har vi fået konkrete tal som afslører, hvordan virksomheder med base i Luxembourg og Holland, hvert eneste år tømmer den danske statskasse for milliarder af kroner, og nu kommer EU-Kommissionen gudhjælpemig og siger, at vi ikke må stoppe udbetalingerne til de her virksomheder, fordi det er et problem i forhold til kapitalens fri bevægelighed. Det er jo helt absurd, siger han.

Han vil nu have en redegørelse fra finansministeren om, hvad regeringen har tænkt sig at gøre for at sikre, at danske skattekroner ikke forsat havner i EU-skattely,

– Vi skal på Christiansborg tage det her meget alvorligt. Der går nærmest ikke en uge, hvor man ikke hører om nye sager, hvor skattekroner er havnet i skattely. Nu må der en gang for alle blive ryddet op i de her regler, så danske skatteborgere kan have vished om, at deres penge ikke ender i skattely. Hensynet til en ansvarlig brug af skatteborgernes penge må altid komme før hensynet til EU’s indre marked, siger Søren Søndergaard.

EU-lande som Holland og Luxembourg er ifølge organisationen Tax Justice Network i top-10 over verdens største skattely. EU har i dag en vedtaget liste med 12 lande, som defineres som et skattely, på den liste er der ingen af EU’s medlemslande. (brink)