EU-Kommissionen kæmper for at få plads i førerkabinen

EU-Kommissionen har fået grønt lys til sin helt egen milliardfond til at holde hånden under beskæftigelsen, samtidig med at EU-lovgivningen i praksis er sat ud af kraft på kerneområderne

Selvom EU-Kommissionen på daglig basis sender videoer og pressefotos ud om deres indsats mod coronakrisen, så er EU’s grundlove sat ud af kraft en efter en. Og bekæmpelsen af coronaen og den økonomiske nedlukning i hovedsagen er en sag for medlemslandenes regeringer og parlamenter.

Som DR mangeårige EU-rapporter Ole Ryborg konstaterer i en lang analyse af EU’s tilstand her et par måneder inde i krisen, så er det søjlerne i EU, der er sat ud af kraft:

Det indre marked er på ”intensivafdelingen og ingen ved, om det vågner igen.”

De stramme budgetregler, som har holdt især eurolandene i en skruestik er suspenderet. Den frie bevægelighed for personer er sat ud af kraft, og grænserne er lukket.

Og ”rockstaren i europæisk politik, Magrethe af Europa” som DR kalder kommissær Vestager, har travlt med bagudrettet at blåstemple landenes statsstøtte i 100 milliardklassen til virksomhederne. For en uge siden havde konkurrencekommisæren håndteret 71 anmodninger om at se bort fra statsstøttereglerne.

En platform for Kommissionen

Mens eurolandene slås om, hvordan man kan håndtere den enorme gæld som landene er i gang med at optage, forsøger EU-Kommissionens at sikre sig en rolle i krisehåndteringen. Sådan kan man i hvert fald tolke det forslag, som Kommissionen fik opbakning til fra topmødet tidligere på måneden om en lånefond på 100 milliarder euro eller 750 milliarder danske kroner. Fonden skal kunne yde lån til de støtteordninger, som de fleste EU-lande allerede har lavet for at holde hånden under beskæftigelsen. I de fleste lande har man ordninger, som i de danske hjælpepakker, hvor virksomheder kan få dækket en del af medarbejdernes løn, selvom de er sendt hjem. Målet er at holde hånden under beskæftigelsen.

Navnet på fonden er SURE og føjer sig ind i rækken af finansielle lånemekanismer i euroland. Tanken er, at EU med 27 medlemslande i ryggen kan låne penge billigere end det enkelte land. Det fremgår, at landene kan låne pengene til den rente, som EU-Kommissionen har lånt til plus et administrationsgebyr.

Så det hele den enorme fond, som Kommissionen får hånd om, kan måske tilbyde landene billigere lån end dem, de selv kan optage. Til gengæld sikrer kommissærerne sig en rolle i krisehåndteringen. Hvis ellers der er nogle lande, som vil bruge tilbuddet. Ifølge Ryborg er det nemlig ikke et eneste land, som hidtil har efterspurgt den løsning.

Kommissionen sætter betingelserne

Når pengene er i hus, kan EU-landene henvende sig, men de skal opfylde en række betingelser for at låne. Kommissionen optræder som banken, og sætter betingelserne for lånet. Så der er lagt op til at EU-Kommissionen skal godkende den ordning, som landet vil låne til. Kommissionen lægger op til, at hvert lån skal forhandles med det land, der skal låne. Det gælder betingelser for tilbagebetaling osv. (se Kommissionens grafiske fremstilling af SURE)

Hvornår den procedure er på plads og kan bruges af de kriseplagede lande står endnu ikke klart. Til gengæld tæller gælden naturligvis med i den samlede statsgæld, når man engang reaktiverer Stabilitetspagtens regel om, landene højst på have 60 procents statsgæld af BNP.

Et europæisk dagpengesystem

Den forholdsvis nye Kommissionen har et europæisk dagpengesystem højt på sin dagsorden, og den understreger at SURE ikke kommer til at stå i vejen for deres planer om at lancerer et sådant. Tværtimod forsikrer den, at den er besluttet på at accelerere forberedelserne af EU-lovgivningen om en Europæisk genforsikringsmekanisme for arbejdsløshedsunderstøttelse. ”SURE er katastrofeudgaven af den Europæiske arbejdsløsheds genforsikringsordning, og skabt til specifikt og øjeblikkeligt at reagere på udfordringen fra corona-pandemien. Den udelukker på ingen måde etableringen af et fremtidigt permanent arbejdsløsheds genforsikringssystem,” skriver Kommissionen.

Netop spørgsmålet om et permanent EU-dagpengesystem har også spøgt i fagbevægelsens holdning til SURE. De nordiske fagbevægelser har nikket ja til SURE i lyset af den truende massearbejdsløshed, men har samtidig understreget, at det skal være en midlertidig ordning knyttet op på den aktuelle krise, og ikke udvikle sig til første skridt i mod en et fælles dagpengesystem i EU.

Mens den Europæiske Faglige Sammenslutning ikke bare byder SURE velkommen, men understreger på linje med EU-Kommissionen, at den midlertidige ordning ikke skal stå i vejen for et permanent EU-dagpengesystem af en slags. (brink)