EU-Kommissionen vil af med vetoret på arbejdsmarkedspolitikken

Kommissionen har åbnet en debat om afskaffelse af vetoretten på en række områder, som først og fremmest handler om arbejdsmarkedspolitik

Vetoretten bør afskaffes når det gælder arbejdsmarkedspolitikken, mener EU-Kommissionen som har præsenteret en kørerplan. 

I køreplanen har de annonceret en debat om afskaffelsen af vetoretten på områder som handler om ”bekæmpelse af diskrimination, social sikring og beskyttelse af arbejdstagere, beskyttelse af arbejdstagere ved fyring, ansættelsesvilkår for arbejdere, som kommer fra lande uden for EU”. Men ikke mindst når det handler om ”arbejdstageres og arbejdsgiveres repræsentation og kollektive forsvar,” som jo rækker ind i spørgsmålet om konfliktret og faglige rettigheder.

Ifølge Kommissionens oplæg, som nu er sendt til høring, er der brug for en mere effektiv beslutningsproces når det gælder hvad man i EU kalder ”socialpolitikken”, og selvom de fleste områder efterhånden afgøres med kvalificeret flertal i ministerrådet, så er der områder tilbage, hvor vetoretten består. Og vetoretten blokerer for beslutningerne, mener Kommissionen, bl.a. fordi det mindsker landenes motivation for at indgå kompromisser.

En gangbro til mere magt til EU

Kommissionen understreger, at en overgang fra enstemmighed til kvalificeret flertal ikke kræver ændringer i det bestående lovgrundlag. EU’s statschefer kan – hvis der er enighed bordet rundt – ændre proceduren, så det der i dag kræver enstemmighed i morgen kan ordnes med flertalsafgørelse.

Det er den såkaldte pasarelle-bestemmelse (efter det franske ord for gangbro) i Lissabontraktaten, som gør det muligt. Men passerellen har stort set ikke været brugt, og nu vil Kommission gerne ”udforske mulighederne i bestemmelsen”, skriver de i køreplanen.

Under debatten om Lissabontraktaten blev netop bestemmelsen om paserellen kritiseret, kritikere pegede dengang på, at med paserellen var det slut med at spørge befolkningen om EU’s traktatgrundlag, fordi man med paserellen kunne afskaffe vetoretten på flere områder og i sidste ende også beslutte nye kompetencer for EU, hvor der i dag ikke er noget traktatgrundlag for at agere. (brink)