EU-Kommissionen vil benytte genopretningsfond til at kræve strukturreformer i medlemslandene
I sidste uge blev EU’s nye fælles kæmpelån (”Next generation EU”) på 750 milliarder euro til genopretning efter pandemien endelig vedtaget på topmødet. Så hen over foråret bliver der åbnet op for, at pengene skal bevilges. Omkring halvdelen af milliarderne kommer i form af direkte tilskud resten som lån.
Men pengene kommer ikke uden betingelser, det bliver EU-Kommissionen, som skal godkende de projekter, som tilskud og lån skal bruges til. Men ikke nok med at EU-Kommissionen skal nikke ja til de konkrete projekter. EU-Kommissionen vil bruge sin nye magt over fonden til at forpligte lande til ”strukturreformer.” Det skriver det spanske dagblad EL Pais.
Reformer har et ladet ord – især i lande som Spanien og Grækenland – fordi det er forbundet med de nedskæringskrav og strukturreformer, som var betingelse for de lån landene fik under finanskrisen. Dengang krævede den såkaldte Trojka (EU-Kommissionen, ECB og IMF) yderste detaljerede nedskæringer og reformer til gengæld for lån til landene.
Men ifølge en kilde i EU-systemet, som ELPaiz citerer, så er EU-Kommissionens tilgang nu en anden: I stedet for at påtvinge reformer, vil den have landene til selv at vedtage strukturreformer i bytte for den strøm af penge i genopretningsfonden, skriver avisen.
Forhandlingerne mellem Spanien og EU-Kommissionen om reformerne er allerede i gang, men foregår bag lukkede døre.
Nej til at genoprette faglige rettigheder
Men ifølge EL Paiz så kræver EU-Kommissionen både pensionsreformer og arbejdsmarkedsreformer.
– Spanien har et problem med pensionssystemets bæredygtighed og jobmarkedet. Vi er ikke i 2012: Vi kræver ikke finanspolitiske stramninger, som kan have negative virkning på kort sigt, vi påtvinger heller ikke en løsning. Men Spanien på specificerer hvad de vil gøre, siger en ”EU-kilde”, til avisen.
Ifølge avisens kilder er EU-Kommissionen utilfreds med, at det spanske pensionssystem er bundet til forbrugerprisindekset, og den vil se foranstaltninger, som garanterer, at udgiften bliver dækket uden at statsgælden vokser.
Bruxelles forventer også handling på arbejdsmarkedet, men ønsker ikke at se reformerne fra 2012 rullet tilbage, skriver avisen. Med henvisning til det generalangreb på den spanske fagbevægelse, som den konservative regering gennemførte i 2012 – netop efter aftale med EU-Kommissionen.
Reformen betød et voldsomt tilbageslag for kollektive forhandlinger i Spanien, fordi den frigjorde arbejdsgiverne fra regionale overenskomster, i stedet fik lokale aftaler på virksomhedsniveau forrang. Samtidig blev det lettere og billigere at fyre fastansatte. Det har ført til at Spanien er et af de EU-lande hvor løstansatte og prekære job er blevet den ”nye norm”.
Ironisk nok er det netop den store udbredelse af løsarbejdere, som EU-Kommissionen nu synes er gået for langt, og som den vil se en plan for at begrænse. Men altså uden at rulle reformerne fra 2012 tilbage.
Den spanske fagbevægelse har længe krævet genopretningen af de faglige rettigheder og de kollektive forhandlinger. Og tilbagerulningen af reformerne er et af løfterne i aftalen mellem de to regeringspartier Socialisterne og Podemos.
Det ventes at Spanien og andre medlemslande præsenterer deres planer for EU-Kommissionen til januar, det er planen medlemslandenes ”reform og investeringsplaner” skal kunne godkendes i april, så EU-kommissionen kan få gang i hjemtagningen af de enorme lån inden sommer. (brink)
