Tjenesteydelsesdirektivet blev mødt med voldsomme protester, nu strammer Kommissionen grebet om håndhævelsen

EU-kommissionen vil tage magten over serviceområdet

Det indre marked for tjenesteydelser skal styrkes, derfor vil EU-Kommissionen nu også have kommunale beslutninger til forhåndsgodkendelse

– Landets byrødder og fagbevægelsen burde rykke. Forslaget kan blive et alvorligt problem for det lokale demokrati. Så det er bedre at reagere i dag end i morgen, siger Kenneth Haar.

Da tjenesteydelsesdirektivet eller Bolkestein-direktivet, som dets øgenavn var, blev vedtaget tilbage i 2006 blev det mødt med kraftig modstand fra fagbevægelsen og andre græsrødder.

Men EU-Kommissionen er ikke tilfreds, den har en fornemmelse af, at direktivet ikke bliver efterlevet, derfor vil de gerne have bedre snor i de beslutninger som medlemslandene – og som noget helt nyt – det, byråd og regioner vedtager på området.

Derfor er der et nyt direktiv på vej gennem EU-systemet – faktisk forhandles der lige nu om det mellem Kommission, Parlament og Ministerråd.

Harmløst?

Direktivet kan forekomme harmløst, medgiver Kenneth Haar, researcher på Corporate Europe Observatory , som følger lobbyisterne i Bruxelles tæt.

Det handler om ”notifikation,” som det hedder på EU sprog, altså medlemslandenes pligt til at informere Kommissionen, når de tager beslutninger, som falder inden for direktivets område. Det er en procedure som hele tiden foregår, hvor Kommissionen som ”traktatens vogter” stiller spørgsmålstegn ved medlemslandenes love og regler, hvis den mener, de ikke følger EU-lovgivningen.

Sådan er det også, når det gælder tjenesteydelsesdirektivet, men det er ineffektivt og går for langsomt mener Kommissionen og en række lobbyorganisationer. Derfor vil Kommissionen nu have nye regler til forhåndsgodkendelse, inden de demokratiske forsamlinger tager stilling.

– Nu har Kommissionen så, på opfordring fra adskillige erhvervslobbygrupper, foreslået en ny og betydeligt mere oppefra-og-ned procedure, der til forveksling ligner et forslag som arbejdsgiverorganisationen BusinessEurope har udarbejdet, siger Kenneth Haar.

Forslaget indebærer, at såvel byråd, regionsråd som parlamenter og ministerier skal informere Kommissionen om relevante forestående beslutninger mindst tre måneder før der stemmes om dem.

– Det giver Kommissionen en mulighed for at gennemgå teksten i forvejen. Og skulle Kommissionen finde noget, den mener strider mod direktivet, vil der blive udstedt en ”’advarsel.”  Denne ”advarsel” vil udpensle, hvad der bør ændres i forslaget inden det vedtages, hvis det skal kunne godkendes af Kommissionen, siger han.

– Kort sagt vil Kommissionen gerne have retten til at godkende eller afvise nye love, såvel som andre tiltag, der er dækket af direktivet. Og det er ikke så lidt: Direktivet omfatter f.eks. byplanlægning, boligpolitik, energi, vandforsyning, og affaldshåndtering, siger Kenneth Haar.

Faglige rettigheder

Selvom det efter en lang kamp lykkedes at få arbejdsmarkedslovgivning trukket ud af direktivet, så betyder det ikke, at det ikke spiller en rolle for de faglige rettigheder, understreger Kenneth Haar.

– Det betyder ikke, at tiltag, som bruges til at sikre håndhævelse af lokale regler, herunder overenskomster, uden videre er tilladt. For nyligt annoncerede Kommissionen, at den mener, at det danske RUT-register, som er oprettet for at gøre myndigheder og fagbevægelse i stand til at få øje på overtrædelse af reglerne, i nogle tilfælde er i strid med direktivet, siger han, med henvisning til den åbningsskrivelse, som Kommissionen har sendt til Danmark. I åbningsskrivelsen slår Kommissionen fast, at det er i strid med EU-reglerne, når tjenesteudbydere uden ansatte skal registreres i RUT-registret.

Modstanden vokser

Selvom forslaget er langt, så er det ikke for sent at stikke en kæp i hjulet på forslaget, mener Kenneth Haar.

– Modstanden mod Kommissionens forslag vokser hurtigt for tiden, især fra byråd. Deres mulighed for at lave regler for tjenesteydelser vil blive alvorligt begrænset, hvis forslaget vedtages. Mange opdager først sent, at selv byråd er nødt til at bede Kommissionen om tilladelse før de vedtager noget med relation til tjenesteydelser. Derfor er mange borgmestre nu på stikkerne, siger han.

Både Østrigs, Tysklands, Italiens og Frankrigs parlamenter har hævet det ”gule kort” mod forslaget, fordi de mener, at det er i strid med nærhedsprincippet.  Også byrådet i Amsterdam har protesteret.

Den østrigske udtalelse fremhæver, at forslaget ”griber dybt ind i medlemslandenes lovgivningsmæssige suverænitet”, mens den tyske forbundsdag går et skridt videre, og siger, at forslaget er i strid med EU-traktaten.

– Men under de gældende regler er protesterne fra Østrig, Italien, Frankrig og Tyskland, samt fra byråd som Amsterdam, ikke nok til at sætte forslaget på pause eller få Kommissionen til at ændre det. Det ville kræve tilsvarende udtalelser fra mindst fem lande mere at få Kommissionen til at kigge på sit forslag igen, siger Kenneth Haar.

Men det haster

Lige nu forhandles der mellem Kommissionen, Ministerrådet og EU-parlamentets udvalg for det indre marked. Bliver de enige er der kun to skridt tilbage, parlamentet skal godkende det og ministerrådet skal stemme om det.

– Der er derfor meget lidt tid til at handle, men handles må der. Og det er ikke for sent. Der er indre spændinger i Ministerrådet, og før eller siden skal hele parlamentet stemme. De færreste i kommuner og regionalråd er vist blevet informeret om dette her. Og KL og Danske Regioner er ikke på højde med situationen. Så landets byrødder og fagbevægelsen burde rykke. Forslaget kan blive et alvorligt problem for det lokale demokrati. Det vil forringe valgte forsamlingers mulighed for at reagere på krav fra deres vælgere, og det kan på den måde få alvorlige konsekvenser for borgerinddragelsen. Så det er bedre at reagere i dag end i morgen, siger Kenneth Haar. (brink)