Den Europæiske Faglige Sammenslutning baner vej for EU-lovgivning om mindsteløn trods nordisk modstand
Den Europæiske Fagbevægelse, EFS opfordrer i et svar til EU-Kommissionen til, at EU skal lovgive om mindsteløn. Det fremgår af det høringssvar, som lige nu er til afstemning blandt medlemsorganisationerne i EFS.
Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne skal svare inden 1. september på den såkaldt anden høringsrunde, og intet tyder på, at det skulle ende i et nej tak. I første høringsrunde stemte 86 procent af organisationerne for, at fagbevægelsen skal kræve lovgivning på mindstelønnen.
Næstformanden i Fagbevægelsen Hovedorganisation, Bente Sorgenfrey forventer også, at der er flertal i EFS for svaret til kommissionen denne gang.
EFS høringssvar gør det klart, at den europæiske fagbevægelse ønsker et direktiv om mindsteløn. Direktivet skal indeholde krav om, at mindstelønnen skal være 60 procent af medianlønnen og 50 procent af gennemsnitslønnen.
Tirsdag besluttede Fagbevægelsen Hovedorganisation at stemme nej til høringssvaret. Det samme forventes både de svenske og norske hovedorganisationer at gøre.
– Vi har i tirsdags taget stilling og vi siger nej til EFS’ høringssvar til kommissionen. FH har et mandat, hvor vi siger ”nej” til bindende EU-lovgivning om løn. Og da EFS gør det i svaret til Kommissionen, at man ønsker bindende lovgivning i form af et direktiv om mindsteløn, stemmer vi naturligvis nej til høringssvaret, skriver næstformand Bente Sorgenfrey i en mail til Eufagligt.dk.
Ingen garantier mod Domstolen
I høringssvaret forsøger EFS at opstille en stribe af værn og garantier, som skal forhindre at et EU-direktiv om mindsteløn kommer til at undergrave velfungerende forhandlingssystemer i medlemslandene. Og samtidig opfordrer EFS i sit svar til, at EU skal støtte og hjælpe med opbygningen af fagbevægelsen og fremme kollektive forhandlinger i medlemslandene.
Men uanset hvordan sådanne garantier bliver formuleret, så kan der ikke gives garantier i forhold til en sag ved EU-domstolen, lyder vurderingen fra den hovedorganisationerne i Sverige, Norge og Danmark. Derfor beroliger EFS mange forslag til værn ikke de nordiske landes fagbevægelse, for tilbage står ønsket om et juridisk bindende direktiv om lønforhold. Et område, som HF hele tiden har fastholdt falder helt uden for EU’s kompetence.
De europæiske parter skal her i anden runde også svare på, om de er parat til at forhandle om et direktiv. Det er en særlig EU-procedure, som åbner for at parterne forhandler en aftale på plads, som derefter bliver ophøjet til direktiv.
Og her får Kommissionen tilsyneladende noget af et dilemma, EFS siger ja til at forhandle, hvis arbejdsgiverne er klar til at forhandle et ”ambitiøst direktiv.” Mens arbejdsgiverne formentlig kun er klar til at forhandle, hvis der ”kun” bliver tale om en såkaldt ”rådshenstilling,” som ikke er juridisk bindende. (brink)
