EU-Mindsteløn i ly af coronakrisen

Coronakrisen kan øge presset for en EU-mindsteløn, frygter svensk fagforbund

– Coronakrisens konsekvenser bliver katastrofale. Og så kan det være fristende at bruge en mindsteløn som en slags bodsmiddel, siger det svensk fagforbund, TCO’s internationale chef Oscar Wåglund Söderström til Arbetet.

For selv om det meste af verden er lukket ned, så ser det ud til at EU-kommissionen holder liv i forslaget om en EU-mindsteløn.

Forslaget har været i sin første høringsfase, hvor parterne på EU-plan har haft lejlighed til at kommentere det. Den såkaldt anden konsultation, hvor andre interessenter får mulighed for at komme på banen skulle være startet den 29. april men er ifølge Arbetet skudt en uge til den 6. maj.

I den første fase sagde de europæiske arbejdsgivere pænt nej tak til en lovbestemt EU-mindsteløn, mens den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS i et omfattende høringssvar åbnede op for et EU-direktiv om mindsteløn, som flertallet af de tilsluttede nationale forbund går ind for.

Processen fortsætter altså trods indædt modstand fra både danske, svensk og norsk fagbevægelse. Også den danske og svenske regering har talt imod et direktiv om mindsteløn.

Frygten i de nordiske fagbevægelser er, at et direktiv vil være en torpedo som kan sænke den ”nordiske model,” hvor det er parterne på arbejdsmarkedet som forhandler løn og arbejdsvilkår.

Forkert vej at gå

EU-Kommissionen har gentagne gange forsikret, at en EU-mindsteløn ikke vil gribe ind i den nordiske model. Men den nordiske fagbevægelse er langt fra beroliget, et direktiv vil omfatte alle lande, og det er EU-domstolen, som i sidste ende kommer til at afgøre, om landene lever op til det. Derfor kan en garanti i dag vise sig værdiløs, når først direktivet er trådt i kraft, og kommissærerne måske er skiftet ud.

Hos det svenske tjenestemandsforbund, TCO frygter man, at den økonomiske krise, som står for døren i hele Europa, får politikere og fagforeninger til at lede efter modeller, som kan mindske nøden.

– Vi er urolige for at dem som går ind for mindstelønninger får mere vind i sejlene. Det kan være fristende at indføre mindsteløn, men det er en forkert vej at gå. Det vil ødelægge den model som fungerer fint i Sverige og de andre nordiske lande, siger Oscar Wåglund Söderström.

Både direktiv og henstilling

Der går rygter men ingen ved reelt, hvad EU-Kommissionen har tænkt. Kommissionsformand Von der Leyen har ”investeret” megen politisk prestige i at få en EU-mindsteløn og tanken har simret i årevis. Mindstelønnen er også en del af arbejdet med at fuldstændiggøre den økonomiske og monetære union.

Et af rygterne går på, at Kommissionen pønser på en model, hvor man både laver et direktiv og henstillinger til medlemslandene. Det er selvfølgelig jura på EU-plan, og kan lyde som det rene kaudervælsk.

Men som Arbetet forklarer, så kunne modellen bringe EU-Kommissionen ud af kniben og bevare masken. For hvis direktivet er tilstrækkelig luftigt formuleret, f.eks. ved at skrive noget om, at landene skal sørge for at alle får gode lønninger, så kunne medlemslandene godtage det. Bagefter kan EU-Kommissionen så henstille til medlemslandene, at mindstelønnen bør være f.eks. 60 procent af median-lønnen, sådan som EFS bl.a. har foreslået.

En henstilling er ikke bindende, og med en sådan model kunne de nordiske lande fortsætte uden en lovfæstet mindsteløn og med deres modeller intakt.

Men som Per Hilmersson fra EFS siger til Arbetet:

– Vi ved ikke hvad EU-Kommissionen vil gøre i sagen. Der går masser af rygter, men jeg ved ikke hvad de vil gøre. (brink)