EU-mindsteløn skaber uro i de nordiske lande

Udsigten til en lovbestemt EU-mindsteløn får nu både den nordiske fagtop og den svenske statsminister på banen

Den kommende formand for EU-Kommissionen, von der Leyen har annonceret, at senenst 100 dage efter hendes tiltræden vil der komme et forslag om en EU-retsakt om mindsteløn i Unionen.

Den melding har skabt mere end almindelig bekymring i fagbevægelsen både herhjemme og i Sverige. En lovfæstet mindsteløn på EU-plan er en mindre torpedo mod den nordiske model. Selvom Leyen har forsikret at en lovfæstet mindsteløn vil respektere de kollektive forhandlingsmodeller i de nordiske lande, så har det ikke beroliget den nordiske fagbevægelse.

– Når von der Leyen vil præsentere en retsakt om lovfæstet mindsteløn, så er der grund til at være på vagt. For selvom hun forsikrer at hun holder meget af kollektive forhandlinger, så er en EU-retsakt ikke sådan at komme uden om. Der er kun seks lande i EU, der ikke har en lovfæstet mindsteløn, og uanset om man så forestiller sig, at det skal ske ved at ophøje overenskomstens mindsteløn til lov, så er det et farligt forslag, som dansk fagbevægelse har afvist i årevis. Vi skal ikke have politikerne ind og definere mindsteløn i Danmark, det er ødelæggende for fagbevægelsens autonomi, sagde formanden for 3F Horsens og Omegn Hans A. Sørensen tidligere til eufagligt.dk.

Meldingen har skabt stor usikkerhed i fagbevægelsen, det er uklart hvordan Kommissionen vil skrue en retsakt sammen, som både respekterer den nordiske model og samtidig pålægger medlemslandene at indføre en mindsteløn.

Undtagelse ikke nok

En mulighed er, at et direktiv om mindsteløn indeholder en undtagelse for de nordiske lande, men det er ikke nok for FH’s næstformand Bente Sorgenfrey:

– Vi har ikke tillid til undtagelser. Vi har brug for bedre garantier for, at vi ikke er omfattet af et direktiv, siger Bente Sorgenfrey til svenske Arbetsvärlden.

– Det er positivt for fagforeningerne i andre EU-lande, at de har lovbestemte mindsteløn i de lande, hvor de ønsker det, men vi vil ikke have det i Danmark, siger hun.

Og hun bakkes op af den internationale sekretær i den svenske hovedorganisation, TCO, Mika Domisch:

– Vi tvivler ikke på EFS (den Europæiske Faglige Sammenslutnings) og kommissionens gode intentioner, når de siger at de vil beskytte den nordiske model. Men hvor holdbart er det i EU-domstolen – holder det? Nej det kan ingen garantere, siger han.

De peger begge på, at en lovbestemt mindsteløn kan blive et redskab i finanspolitikken. Under finanskrisen blev den lovfæstede mindsteløn sænket i flere EU-lande – mest dramatisk i Grækenland, hvor det skete efter ordre fra Trojkaen.

– Det undgik vi i Danmark. Vi har et meget bedre, fleksibelt kollektivt aftalesystem. Og det bekymrer os nu, at man skal kunne bruge en europæisk løn, som et værktøj for den Europæiske Centralbank til at blande sig i løndannelsen i de enkelte lande, siger Bente Sorgenfrey til Arbetsvärlden.

I sidste uge appellerede både arbejdsgivere og en samlet fagbevægelse i Sverige til politikerne om at stoppe en lovfæstet mindsteløn i EU. De understregede i et fælles indlæg i Dagens Nyheter, at EU’s traktater udtrykkeligt udelukker, at EU skal lovgive om løn og strejkeret.

Det fik den svenske statsminister Stefan Löfven til onsdag i Rigsdagen at forsikre, at det ikke er aktuelt med EU-lovgivning som truer den ”svenske model.”

– Andre lande vil sikre ordentlige vilkår på arbejdsmarkedet, men det skal ikke ske på bekostning af den svenske model, sagde Stefan Löfven.

Kommissionen har flere muligheder

Selv om fagbevægelsen holder fast i, at EU ikke har kompetence, når det gælder lønninger, organisationsfrihed og konfliktret, så har Kommissionen flere muligheder for at ”omgå” det, det viser erfaringen, f.eks. når det gjaldt udstationering. Det fagbevægelsen frygter er, at kommissionen vil bruge en procedure, hvor et direktiv kan vedtages med kvalificeret flertal, så et enkelt land ikke får mulighed for at blokere et forslag med et veto.

– Så vidt jeg har forstået, så kommer til at blive fremsat på en måde, så det bare kræver kvalificeret flertal. Lidt som med forordning 883 (forordningen om samordning af de sociale sikringssordninger, som bl.a. handler om EU-borgeres adgang til dagpenge red.) Ellers havde vi vel ikke noget at frygte, siger Bente Sorgenfrey. (brink)