Mere om emnet
Tirsdag gav EU-parlamentet grønt lys til forhandlinger med om vejpakke, der handler om at begrænse social dumping på landevejene
Det nyvalgte EU-parlaments transportudvalg, gav tirsdag grønt lys for at starte forhandlingerne med Transportministrene og EU-Kommissionen om den såkaldte vejpakke. Det handler om nye regler for arbejds- og hviletid, cabotagekørsel (hvor mange ture må udenlandske vogne kører i et land, når de er på ”besøg”) – og ikke mindst om chaufførerne skal lønnes efter lønforholdene i de lande de arbejder, i eller om de skal køre for hjemlandets hyre.
Vejpakken har været igennem en langsommelig og hullet vej i EU-systemet de sidste to år, men med det nye parlaments godkendelse af der forriges forhandlingsoplæg, er det måske slutspillet som kan gå i gang i den såkaldte trilog-forhandling, som foregår bag lukkede døre.
Udgangspunktet er transportministrenes oplæg, som blev vedtaget i i december 2018 og parlamentets forslag fra april 2019.
For det Europæiske Transportarbejderforbund, ETF, som har kørt kampagner og lagt massivt pres på politikerne de sidste år for at få stoppet den voksende sociale dumping på landevejene, er det nu eller aldrig:
– Vi ser forhandlingsprocessen som MULIGHEDEN for en vejtransport i Europa, som bliver sikrere for alle trafikanter, og for bedre jobs, som kan blive attraktive for unge chauffører. ETF håber på en hurtig proces med et stærkt resultat som kan sikre chauffører bedre arbejdsvilkår, skriver ETF i en pressemeddelelse.
Fastholder pres på forhandlerne
ETF vil sætte alt ind på at sikre, at en række af de forslag som forbundet har kæmpet bliver gennemført: Det handler om at fastholde de gældende køre- hviletidsregler. Som bl.a. i princippet sikrer, at chaufførernes weekendhvil ikke kan foregå i vognen. En regel som i realiteten ikke håndhæves i dag. At chaufførerne får ret og reel mulighed for at komme hjem hver fjerde uge, og ikke som det er foreslået at ”hjem” kan være det land vognmanden er registreret i. At det nye udstationeringsdirektiv kommer til at gælde – også for chaufførerne – med så få undtagelser som muligt. Og endelig at en væsentlig del af et køretøjs aktiviteter foregår i det land, hvor det er indregistreret, og at det som konsekvens betyder farvel til postkasse-firmaerne.
Endelig ser ETF frem til klare regler for cabotagekørsel, som kan håndhæves, og peger på en hurtig indføring af takografer, som gør det enkelt at kontrollerer køretøjernes aktiviteter.
Guide til det med småt
Vejpakkens rundtur mellem EU-institutionernes har været mere end tumultarisk, og selvom ETF er meget tilfreds med EU-parlamentets forhandlingsoplæg, så er der faldgruber og ikke mindst forskelle imellem Rådets og Parlamentets forslag.
Forskellene og de problemer forskellige løsninger giver, har ETF samlet i en pjece, som findes på 10 sprog (desværre ikke på dansk).
For eksempel er både råd og parlament enige om, at fastholde at chauffører skal have et ugentlig hvil på 45 timer, sådan som reglerne er nu. Parlamentet vil videreføre det, men transportministrene mener, at det kun skal gælde chauffører, som kører i deres eget land. I det øjeblik de krydser en grænse, så skal arbejdsgiveren have ret til at udsætte 45-timers hvilet en uge mere. Konsekvensen er at chauffører, der kører international transport kan køre tre uger, med kun to dages hvil indlagt. Hvis det bliver som ministerrådet har foreslået.
Begge parter er enige om, at chauffører skal have ret til at komme hjem hver fjerde uge på arbejdsgiverens regning. Men hvis chaufføren skriver under på, at han holder weekend et andet sted, så er arbejdsgiveren løst fra den forpligtigelse.
De to parter har også forskelligt syn på, hvad ”hjem” er. Mens Rådet mener, at ”hjem” kan være et sted, hvor vognmanden har en central, så mener parlamentet at hjem er der, hvor chaufføren faktisk bor.
Der er med andre ord brug for at forhandlingerne afklarer både spørgsmålet om køre- hviletid og hvor ”hjemme” er, konstaterer ETF.
Det samme gælder forslagene til regulering af cabotagekørsel, som handler om, hvor mange ture f.eks. en polsk lastbil kan køre gods internt i Danmark, inden det skal forlade landet. Her er der også forskel på Rådets og Parlamentets forslag. (brink)
