EU ignorerer social dumping og faglige krav

EU-Kommissionens arbejdsprogram nævner ikke social dumping med et ord – ingen svar på fagbevægelsens brændende spørgsmål

Kommissionens fremlagde for nylig sin lovpakke og en liste over, hvilke spørgsmål den vil arbejde med de kommende år.
Intet sted i programmet er der henvisning til de krav, som den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS gentagne gange har rejst.

Social dumping og misbrug af udstationerede arbejdere er ikke kun et dansk problem, men et problæem som er ved at rive grunden væk under arbejdsmarkedsmodellerne i hele det gamle EU.
Efter en stribe domme fra EU-domstolen, som i praksis blåstempler social dumping, har den europæiske fagbevægelse krævet at EU-retten ændres.

Men med sin første lovpakke, signalerer den nye EU-kommissionen klart, at den ikke har tænkt sig at tage hensyn til de faglige krav.
– Svaret fra Kommissionen er nej. Der er ingen svar til fagbevægelsen, det står klart, at den ikke har tænkt sig at imødekomme EFS’s krav, siger Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen.

Klarhed om udstationering?

EFS’s har stillet et detaljeret forslag om at få ændret udstationeringsdirektivet. Efter EU-domstolens afgørelse i Laval-sagen, er direktivet nu en ”licens” til social dumping, hvor fagbevægelsen kun kan kræve en mindsteløn for udstationerede arbejdere. Det vil EFS have ændret, så direktivet i stedet sikrer lige vilkår, uanset hvor arbejdskraften kommer fra.

Men i sit arbejdsprogram indskrænker kommissionen sig til at love, at ” der vil blive udarbejdet forslag med henblik på at skaffe klarhed om anvendelsen af udstationeringsdirektivet”.

– Det er ikke godt nok. Kravet er en ændring, men kommissionen vil blot fortolke det bestående direktiv, siger Oles Jensen.

Ikke et ord om social protokol

Spørgsmålet om social dumping og de faglige rettigheder er kommet i centrum efter østudvidelsen. EU-domstolens har i en række domme givet indre markeds friheder forrang for de faglige rettigheder. Derfor har EFS rejst kravet om en social protokol, som skal sikre faglige rettigheder forrang for den fri bevægelighed på markedet.

Men heller ikke det krav bliver omtalt med et ord i kommissionens lovpakke.

– EFS fornuftige forslag bliver helt afvist. Kommissionen har ikke til sinds at vægte spørgsmålet om en social protokol, siger Ole Jensen.

Drømmesyner

Kommissionen lover i sin lovpakke at den vil bekæmpe krisen og sikre opbakning til ”den sociale markedsøkonomi”.

– Man kan frygte, at EU-debatten triller tilbage i et drømmespor, hvor nogen siger de har en drøm om et socialt Europa. Den debat havde vi i mange år. Men når Kommissionens melding så klart viser, at der intet er om snakken om et socialt Europa findes, så er vi nød til at tage debatten derfra, ellers får vi en gold debat, som ikke tager fat i de virkelige problemer, siger Ole Jensen.

Han efterlyser andre politiske kræfter, som kan rejse kravet.

– Spørgsmålet er, om der er opbakning til fagbevægelsens krav f.eks. i EU-parlamentet, siger han.

Parlamentet kommer næppe til undsætning

Der er ikke megen udsigt til, at parlamentarikerne i EU-parlamentet, vil komme fagbevægelsen til undsætning, vurderer Folkebevægelsens medlem, Søren Søndergaard.

– Vi vil selvfølgelig rejse det. Men det er svært at se, hvor flertallet i det nye parlament skal komme fra. Og selv om vi skulle få flertal for et forslag, så er det som bekendt Kommissionen, som har initiativretten. Og de har klart vist, at de ikke agter at gøre noget, siger han.

Det forrige parlament vedtog en omfattende rapport, som opfordrede Kommissionen til at ændre udstationeringsdirektivet, så det imødekom nogle af fagbevægelsens krav.

– Men allerede dengang gjorde Kommissionen det ret klart, at det har de sådan set ikke har tænkt sig, siger Søren Søndergaard.

Vend kanonen mod Christiansborg

Når EU-systemet ignorerer fagbevægelsen krav, så rejser det et alvorlige problemer, mener Ole Jensen.

– Når Kommissionen ikke forholder sig til de det som europæisk fagbevægelse rejser, så har vi et alvorligt problem. For fagbevægelsen står i problemer til halsen med social dumping og misbrug af udenlandsk arbejdskraft, siger han.

– Derfor er der ikke andet at gøre end at vende skytset mod Christiansborg. Både for at få regeringen til at presse på i EU, men også for at få myndighederne til at gribe ind mod social dumping, siger Ole Jensen.

Han peget på de gentagne krav fra fagbevægelsen om at både arbejdstilsyn og Skat får ressourcer til at kontrollere de udenlandske firmaer.

– Nu kom der ikke noget kædeansvar i overenskomsterne, som pålægger entreprenørerne at betale regningen, hvis de udenlandske firmaer stikker af fra den. Men det kan politikerne gøre noget ved, det er et våben, som allerede bruges i otte af EU-landene for at forhindre dumping og plat, siger Ole Jensen. (brink)