Mens EU-kommissionen ser et opsving undervejs og holder fast i ”strukturreformer,” kræver den europæiske fagbevægelse stop for nedskæringsdiæten og gang i investeringer i nye jobs
EU-Kommissionens forårsprognose, som blev offentliggjort i dag er fuld af optimisme. Kommissionen peger på et ”fortsat økonomisk opsving i EU.
Den ser en vækst i BNP i EU 1,6 procent og på 1,2 procent i eurozonen i år. Og med en yderligere vækst næste år. Det forudsætter dog, ”EU-landene gennemfører de aftalte politiske foranstaltninger, så de nødvendige tilpasninger fortsætter,” hedder det i en pressemeddelelse fra kommissionen. Der dermed lægger op til at fortsætte en kurs, som den europæiske fagbevægelse vedholdende har kritiseret for at fremkalde store sociale katastrofer i Sydeuropa.
Men ifølge kommissionens næstformand, Siim Kallas så ligner de reformer, som EU-landene er i gang med at gennemleve den chokkur, som de østeuropæiske lande gennemlevede i 90’erne, hvor de fik introduceret markedsøkonomien. Ifølge Kallas gælder nu om at holde fast i reformerne uanset de udfordringer, som dukker op undervejs:
– Opsvinget har nu fået fodfæste. Underskuddene er på vej ned, investeringerne er for opadgående og sidst, men ikke mindst, ser det bedre ud på arbejdsmarkedet. De fortsatte reformer i EU og de enkelte lande er begyndt at bære frugt, siger han
– Denne løbende strukturændring minder mig om de gennemgribende justeringer, som økonomierne i Central- og Østeuropa gennemgik i 1990’erne og de efterfølgende år i forbindelse med, at de kom med i EU for nøjagtig 10 år siden. Deres erfaringer viser, hvor vigtigt det er at gennemføre strukturreformer på et tidligt tidspunkt og at fortsætte, uanset hvilke udfordringer der dukker op undervejs. På denne baggrund må vi ikke mindske vores indsats for at skabe flere job til europæerne og styrke vækstpotentialet, siger Siim Kallas.
Kommissionen forventer, at det bliver den indenlandske efterspørgsel som skal drive væksten de næste år.
Arbejdsløsheden er en skændsel
Dagens glade forårsmelding fra kommissionen får dog ikke den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS til at klappe i hænderne:
– Der er måske tegn på forbedringer, men den europæiske økonomi er langt fra kureret. Dagens prognose (fra kommissionen red.) viser ingen klare tegn på fald i arbejdsløsheden. Med 26 millioner arbejdsløse, og en forudsigelse om at den falder fra 10,5 procent i år til 10,1 procent næste år – så er det svært at se, hvordan der kan være tale om virkelig forbedring af økonomien, siger Veronica Nilsson, sekretær i EFS.
– Arbejdsløshedsniveauet og uligheden i EU i dag er en skændsel, og burde bekymre EU-kommissionen mere end det ser du til at den gør, siger hun.
– EU-kommissionen taler om vækst drevet af intern efterspørgsel, men EU’s politik er fokuseret på at skære i regeringernes udgifter, og på at sænke lønningerne, ingen af delene understøtter efterspørgslen, siger Veronica Nilsson.
Tværtimod mener hun at reformerne hindrer et opsving:
– De reformer, kommissionen foreslår, er langt fra nogen succes, tværtimod forhindrer de vækst og risikerer at føre til stagnation og endda recession i nogle europæiske lande. I stedet for en ”diæt” af nedskæringer er der brug for en plan for investeringer, vækst og jobs, som vil kunne sætte gang i den interne efterspørgsel, siger hun. (brink)
