Befolkningen er voldsomt optimistiske på EU's vegne, viser Eurobarometret, men tallene er tvivlsomme

Eurobarometret står altid på højtryk og solskin i Unionen

EU bruger knap 100 millioner kroner om året på at tage temperaturen på borgernes EU-begejstring, men nu viser Informations aktindsigt at tallene bag er temmelig tvivlsomme

Eurobarometret er EU’s egen officielle meningsmålingsinstitut, som i årevis er blevet citeret flittigt, hver gang en ny måling foreligger. Ikke mindste de senere år, er målingerne af den stigende tilslutning ja lige fremme begejstring for Unionen blevet flittigt citeret.

Både EU-Kommissionen selv, politikere tænketanke og meningsmagere har taget tallene for pålydende. Med ansigtet i mere eller mindre alvorlige folder har politikere, journalister og forskere analyseret baggrunden for den tilsyneladende ustoppelige begejstring for et EU, som for bare fem år siden ofte blev mødt med kritik og afvisning fra både højre og venstre.

Men med dagbladet Informations enkle journalistiske øvelse – en aktindsigt i de data, som Eurobarometret bygger på – viser nu, at barometret statistisk set er i stykker.

Information kunne tirsdag fortælle, at den såkaldte svarprocent på Eurobarometers forespørgsler er så lav i en række EU-lande, at de ifølge førende valgforskere er ”stærkt problematiske” at bruge.

EU tegner altså tilsyneladende et for rosenrødt billede af sig selv, skriver avisen.

– Eurobarometers svarprocenter er så lave, at man i videnskabelige sammenhænge ville studse meget kraftigt over det, siger Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab på Københavns Universitet til Information.

Han kalder svarprocenterne for »grufulde« og siger:

– Ultimativt er faren, at politikere ser på Eurobarometers tal og drager nogle forkerte konklusioner: At borgerne vil have mere EU, end tilfældet faktisk er. Eller at man sagtens kan vinde en folkeafstemning.

De fleste takker nej

Eurobarometer gennemfører sine interviews med folk direkte ansigt til ansigt, men en meget stor del af de kontaktede takker nej til at deltage.

F.eks. var det kun femten ud af 100 tyskere, som sagde ja til at deltage i Eurobarometers undersøgelse i starten af 2015.

Eksperter, som Information har talt med, vurderer, at svarprocenten bør ligge på 45-50, før undersøgelsen er repræsentativ.

Information har fået aktindsigt i svarprocenterne for fem Eurobarometer-undersøgelser, der er indsamlet fra starten af 2016 til starten af 2018. I alle fem er der ifølge eksperterne problemer.

– Hvis min hypotese er korrekt, så undervurderer Eurobarometer systematisk graden af euroskepsis,« siger Paolo Segatti, der er professor på Universitetet i Milano.

Det skyldes, at de mest EU-kritiske borgere typisk er mindre tilbøjelige til at deltage i et stort interview om EU.

I Danmark har Eurobarometers svarprocenter svinget mellem 23 og 28 procent fra 2016 til 2018.

Den seneste Eurobarometer-undersøgelse, som der er opgjort svarprocenter fra, er fra 2018. Her var de laveste svarprocenter i Finland (14), Tyskland (15), Luxembourg (20). Mens Holland toppede med 81 procent fulgt af Sverige (75) og Slovakiet med 65 procent. (brink)