Mens den danske og svenske fagbevægelse blankt afviser EU-lovgivning om mindsteløn, så kræver den Europæiske Faglige Sammenslutning at EU-Kommissionens handler ”ambitiøst og dristigt”
– Vi vil fortsat presse på for et forpligtigende tilsagn fra EU-Kommissionen om at sikre at medlemslandene hæver den lovfæstede mindsteløn til en værdig indtægt. Det betyder et niveau på mindst 60 procent af median-indkomsten og at den også modsvarer en ”indkøbskurv” af varer og service, som er aftalt på nationalt niveau med fagforeninger og arbejdsgivere, siger næstformand i den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS, Ester Lynch.
Meldingen fra EFS kommer som reaktion på EU-Kommissionens anden høringsrunde om en mindsteløn, som skal omfatte alle EU’s medlemslande. Både arbejdsgivere og fagbevægelse har frem til september til at svare.
Oplægget er straks mødt af kritik og en klar afvisning af en lovfæstet mindsteløn af både fagbevægelse og arbejdsgivere i Danmark.
Hvilket svar EFS skal komme med i anden runde er der nu lagt op til et længere slagsmål om. Der er flertal blandt medlemmerne i EFS for en lovfæstet EU-Mindsteløn og de nordiske lande er i mindretal i den europæiske organisation.
Derfor går den første melding fra EFS da også på to ben: Som udtalelsen fra Ester Lynch viser, så er EFS klar til at gå ind i diskussionen om, hvordan en lovfæstet mindsteløn skal se ud, samtidig betoner organisationen vigtigheden af kollektive forhandlinger og medlemslandenes mulighed for at udforme mindstelønnen efter de nationale regler og traditioner.
Helt nødvendigt initiativ
Set fra EFS’ bord er det helt nødvendigt med et ”Kommissionsinitiativ” om fair mindstelønninger. Ikke bare for at rette om på den skade som EU’s økonomiske politik har forvoldt efter krisen i 2008, men også for at håndtere coronakrisen.
EFS minder om, at forskning har afdækket, at EU-Kommissionen mellem 2011 og 2018 har givet 50 anbefaling om at dæmpe lønudviklingen. 38 gange har de anbefalet at svække jobsikkerheden for ansatte og begrænse retten til kollektive forhandlinger. Det er sket i forbindelse med det europæiske semester, hvor EU-Kommissionen på en gang overvåger og udstikker kursen for medlemslandenes økonomiske politik.
– Det handler om at rette op på fortidens fejl, og sikre at de ikke bliver gentaget i dagens krise. Efter coronakrisen er der mere end nogensinde brug for et ambitiøst og dristigt initiativ fra EU-Kommissionen, som kan levere på deres løfte om fair mindsteløn og om at give kollektive forhandlinger et løft. Udspillet giver mig håb om, at vi er på vej i den rigtige retning, men der er meget at gøre og brug for meget mere klarhed, siger Esther Lynch.
Tre veje frem
I deres svar til september skal parterne svare på, hvordan de mener EU-Kommissionen skal komme videre med at sikre bedre mindstelønninger.
EU-Kommissionen peger på tre veje for en EU-mindsteløn: Et direktiv om en lovbestemt mindsteløn, en blød ikke bindende procedure med henstillinger eller anbefalinger til medlemslandene, og endelig åbner de for at parterne på EU-plan forhandler en aftale om mindsteløn, som så ophøjes til direktiv.
Det afgørende spørgsmål er, om dansk og svensk fagbevægelse kan overtale flertallet i EFS til ikke at åbne vejen for en lovbestemt EU-Mindsteløn i form at et direktiv.
Udmeldingen fra næstformanden i starten af denne artikel tyder ikke på det. (brink)
