Europæisk Fagbevægelse vil have et andet EU i fremtiden

Den Europæisk Faglige Sammenslutning vil have social protokol på bordet når EU’s fremtid skal diskuteres

Der er lagt skinner ud i EU-systemet til et en såkaldt ”Konference om EU’s fremtid”, men coronakrisen har helt overskygget diskussionen om, hvordan en sådan konference skal organiseres, og ikke mindst, hvad den skal føre til.

EU-parlamentet har givet sit bud, hvor den ikke overraskende ser sig selv i en hovedrolle. Foreløbig ligger sagen hos det Europæiske råd, dvs. medlemslandenes regeringer, som ikke er blevet enige om, hvordan de mener det skal løbe af stablen. Oprindeligt havde EU-Kommissionen lagt op til at konferencen skulle være løbet af stablen i maj i år og løbe over to år, hvor debatten skulle rulle på alle niveauer i de 27 medlemslande. Der er lagt op til en række borgerdialoger med repræsentativt udvalgte borgere fra medlemslandene. Konklusionerne fra dialogerne skal herefter deles offentligt, hvorefter EU-institutionerne kan tage det med videre i sit arbejde med udformning af politik og lovgivning.

I den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS forsøger med en henvendelse til EU-institutionerne at lægge pres på EU for at få fagbevægelsen med ved bordet.

EFS’ eksekutivkomite maner i et åbent brev til at tage fagbevægelse og græsrødder med på råd og tage hensyn til de faglige krav.

EU står ved en skillevej: Enten skal EU skifte kurs og vende tilbage til de ”grundlæggende princippet” ellers vil EU stå i en alvorlig politisk krise, advarer EFS.

– Konferencen om EU’s fremtid må inkludere diskussionen om økonomisk og socialt demokrati, især demokrati på arbejdspladser, arbejdernes og fagbevægelsen rettigheder, social dialog og kollektive forhandlinger, arbejderinddragelse og bedre arbejds- og levevilkår, hedder det.

Social protokol

Mens det pt. er uklart, om medlemslandene er klar til at se på, om der kan blive tale om ændringer i EU-traktaterne, så presser EFS på for at få ændret traktaten.

Den europæiske fagbevægelse har efter EU-domstolen tilbage i 00’erne afsagde fire domme, som begrænsede fagbevægelsens muligheder for at sikre lige vilkår på det indre marked, kæmpet for at få en såkaldt social protokol tilføjet i EU-traktaterne.

Den sociale protokol skal juridisk gøre op med den situation, at det indre markeds fire friheder altid overmatcher faglige rettigheder.

– Den sociale protokol skal garantere at arbejdernes, fagbevægelsens og sociale rettigheder får forrang over økonomiske friheder i tilfælde af en konflikt. At garantere sociale fremskridt og beskyttelse af grundlæggende faglige rettigheder er nøgle-elementer i styrkelsen af EU-projektet og europæisk demokrati. skriver EFS.

Derfor er det vigtigt at konferencen om EU’s fremtid diskuterer mulige traktatændringer – og i den sammenhæng – en social protokol i EU-traktaterne, mener EFS.

EU-parlamentet har lagt op til at fagbevægelsen og arbejdsgiverne får et par pladser i den forsamling som i sidste ende skal konkludere på debatten.

Dårlige erfaringer

Efter at vælgerne i Frankrig og Holland for femten år siden forkastede en ny Forfatningstraktat for EU blev der også lagt op til en tænkepause, hvor en folkelig debat skulle rulle i EU om Unionens fremtid. I Danmark blev der holdt en række såkaldte Borgermøder, men processen førte ikke til borgerinddragelse for alvor i udformningen af EU’s fremtid.

I stedet fik vi en Lissabontraktat forhandlet på plads på et topmøde, en traktat som var skåret til, så man kunne undgå folkeafstemninger om den – bortset fra i Irland.

Med de erfaringer i baghovedet, så skal der i ualmindeligt heftigt pres til, hvis Konferencen om EU’s fremtid skal føre til resultater med solide aftryk fra fagbevægelsen og de folkelige bevægelser. (brink)