Europæiske Fagbevægelse: Drop skammelig aftale med Tyrkiet og beskyt de fordrevne

Mens EU’s svar på Tyrkiets åbning af grænsen har været støtte til Grækenland imod flygtningene opfordrer den Europæiske Faglige Sammenslutning til, at EU lever op til egne regler og giver flygtningene midlertidig beskyttelse

På et møde mellem EFS-toppen og EU-kommissæren for indre anliggender, Ylva Johansson forsøgte EFS’ generalsekretær Luca Visentini at få EU til at give de tusinder af fordrevne ved den græsk-tyrkiske grænse beskyttelse.

– EU må se situationen som en humanitær nødsituation og ikker en trussel mod Europas grænser, og den uretfærdige vold mod sårbare flygtninge må stoppe, sagde han under mødet.

EFS mener, at EU og medlemslandene har et ansvar for at beskytte sårbare mennesker som er fordrevet af krigen i Syrien. EU burde give dem midlertidig beskyttelse, sådan som det forudsættes i EU’s lovgivning, skriver EFS i pressemeddelelse.

EFS henviser til et direktiv fra 2015, som netop taler om, hvordan EU skal reagere i tilfælde af masseflugt til EU.

Direktivet foreskriver ”minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af masseflugt” og om en balance mellem medlemslandene i modtagelsen af flygtningene og i fordelingen af konsekvenserne mellem medlemslandene.

Drop aftalen med Erdogan

Situationen ved den græske grænse viser igen at den tyrkiske regering ikke er en hverken etisk eller troværdig partner for samarbejde om migration. EFS opfordrer EU-Kommissionen til at ophæve aftalen med Tyrkiet fra 2016, for at forhindre at tre millioner flygtninge i Tyrkiet bliver brugt til politisk afpresning. I stedet skal der findes en ny international løsning:

– Den tyrkiske regering har aldrig været en troværdig eller etisk partner for et samarbejde om migration og asyl, og det bliver frygteligt udstillet ved den græske grænse. Situationen er blevet værre på grund af det voldelige svar fra de græske myndigheder. Det må stoppe øjeblikkeligt, sagde Visentini efter mødet med Kommissæren.

– Det er på tide, at situationen bliver tacklet ud fra en humanitær tilgang i stedet for som et spørgsmål om grænsesikkerhed. Menneskene på grænsen er blevet drevet på flugt fra krig og har brug for beskyttelse på vilkår der respekterer deres menneskerettigheder og værdighed, siger han. (brink)