Et ”socialt Europa” skal ikke bare være et tomt slagord nu valget til EU-parlamentet nærmer, det må have substans, mener vicegeneralsekretær i den Europæiske Faglige Sammenslutning, Peter Scherrer
Sammen med Wolfgang Kowalksy, forsker ved EFS advarer han mod den ensidige – politisk korrekte – debat om Europa, som foregår op til EU-valget, som gør diskussionen meget svær. Det skriver de to i et indlæg på netmediet ”Social Europe”.
– Kritik af EU ser ud til at være tabu, eller i det mindste bliver det mødt med masser af negative reaktioner. Kritik bliver stemplet som ”nationalistisk” eller endog ”social nationalistisk,” for at udelukke kritikken fra den politisk korrekte og acceptable debat. ”Socialt Europa” er blevet et mantra, som at fløjte i mørket, for at beskytte sig mod noget ubehageligt – et ”asocialt Europa” måske eller et neoliberalt Europa,” skriver de.
De stiller spørgsmålet om et socialt Europa simpelt hen er en illusion, en uopnåelig drøm, en elsket myte?
– Det spørgsmål kan ikke besvares før det står klart, hvad vi kan forvente af et socialt Europa. Alle mener noget forskelligt, når de bruger begrebet. Kan en nation eller en overnational institution være ”social”? Hvis ja, hvad er så kriterierne for et socialt Europa? Og hvis nej? I det tilfælde må vi indrømme, at begrebet kan blive brugt temmelig tilfældigt og fyldt med alle mulige betydninger. Måske er det brugbart, som et glitrende slogan, som man regelmæssigt pudser af før et valg, skriver de.
”Socialt Europa” rimer ikke på neoliberalt EU
Netop den Europæiske Faglige Sammenslutning har ofte brugt kravet om et mere ”socialt Europa” som argument imod både nedskæringspolitikken og sociale dumping, som dereguleringen har åbnet op for i det indre marked. Men det dilemma har fagbevægelsen hængt i de sidste 10 år, mener de to.
– Siden finanskrisen i 2008 har fagbevægelsen været fanget i følgende dilemma: Kravet om et socialt Europa er ikke i overensstemmelse med EU neoliberale virkelighed. Indrømmet, det findes et mere vagt koncept om en ”social dimension.” Men det er kun et supplement til konstruktionen af EU indre marked, aldrig et mål i sig selv. Som mål er det sociale Europa så tvetydigt, at mange politiske aktører kan påberåbe sig det. Før EU-valg taler socialister og socialdemokrater ofte et ”socialt Europa” op som et mål eller som et valgslogan. Sloganet giver mulighed for at fremstå pro-europæiske og social uden at definere bestemte krav eller et politisk indhold. Løftet om et ”socialt Europa” er blevet gentaget regelmæssigt, men indtil videre uden at være nået, skriver de.
De to topfolk fra den Europæiske Faglige Sammenslutning mener ikke tiden er inde til at gøre EU-valget til et slag mellem modstandere og tilhængere af EU.
– Mange mennesker er desillusionerede. De sociale løfter er ikke blevet holdt, og det er ikke bare et spørgsmål om øjnene der ser. Situationen er desillusionerende. Nedskæringspolitik, social dumping og deregulering står i vejen for en alternativ fortælling. Macron ønskede at mobiliserer til EU-valget med en enkel historie: Pro-europæerne mod euroskeptikerne. Men i mellemtiden har Macron slået bak, skriver de.
Og valget er næppe et velvalgt tidspunkt at tjekke om folk er for eller imod EU, mener de:
– På et tidspunkt hvor populisterne har momentum, er valgkampen ikke den rette platform for en konfrontation mellem pro- og anti-europæere. Det nuværende EU fremviser ikke nok til, at euroskeptikerne let lader sig overbevise. Nok sikrer EU freden, men samtidig fortsætter en underudviklet social dimension, en forhalet krise med høj arbejdsløshed i periferien, en U-vending fra konvergens til divergens (økonomiske og sociale nord-syd forskelle) og meget mere, skriver Scherrer og Kowalksy.
Et demokratisk EU?
De to fagforeningsmænd efterlyser konkret indhold, før det giver mening at tale om et ”socialt Europa.”
– Den tomme skal ”socialt Europa” må fyldes med indhold. Men hvilke forslag er værd at se som en del af et socialt Europa? Der er nogle få ting, og fagbevægelsen har leveret nok forslag til partierne. Et stort skridt ville være en arbejderindflydelse i virksomhederne eller lovfæstede garantier for ret til sociale sikringsordninger, med andre ord indkomst, sundhed og arbejdsløshedsdagpenge. Så ville et socialt Europa få konkret form, skriver de.
Men spørgsmålet om det er muligt at demokratisere EU er mindst lige så vigtigt, mener Scherrer og Kowalksy:
– Vil det være muligt at demokratisere EU og samtidig styrke demokratiet på arbejdspladsen? Tør vi mere demokrati! Overalt i Europa! Eller vil den tyske filosof, Jürgen Habermas få ret, når han siger at EU er på vej til at blive et ”postdemokratisk system” baseret på konkurrenceprincipper. Begge spørgsmål – set i lyset af et socialt og demokratisk Europa – kan ikke være mere centrale til EU-valget. Valgene handler ikke bare om at tjekke om du er for eller imod Europa, skriver de. (brink)
