Norsk tænketank: Nyt EU-agentur får i realiteten overnational magt, som vil svække fagbevægelsen indflydelse og betyde ringere resultater
Den faglige tænketank, De Facto sætter i ny rapport kritisk lys på planerne om et nyt EU-agentur, som reelt kan udvikle sig til overnational arbejdsmarkedsmyndighed.
I disse måneder er EU-kommissionens forslag til en Europæisk Arbejdsmarkedsmyndighed, i form af et selvstændigt EU-agentur på vej gennem EU-parlamentet. Parlamentet skal behandle mere end 900 ændringsforslag til kommissionens forslag.
Agenturet skal, hvis det står til kommissionen allerede opbygges fra 2019. Og der skal ansættes omkring 140 mennesker, den årlige pris anslås til 50 millioner euro (370 millioner kr.) om året.
Planerne om endnu et EU-organ, som vil komme til at berøre Norge via landets EØS-medlemskab har fået en række fagforeninger i Norge til at bede tænketanken De Facto om at lave en rapport om den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed.
Overstatslig magt
”Mere magt til Bruxelles – forslaget om den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed,” hedder rapporten, som giver en grundig gennemgang af hele komplekset omkring det nye agentur.
– Spørgsmålet om overnationalitet i arbejdsmarkedspolitikken er kontroversielt i mange lande, særligt i Nordeuropa. I forslaget til forordning er der særlig to artikler som giver anledning til reaktioner. Det foreslås at ELA (EU’s egen forkortelse for myndigheden red.) på eget initiativ skal kunne foreslå inspektioner på arbejdspladser og at Myndigheden skal have en mæglerfunktion i sager, hvor medlemslandene er uenige om, hvordan EU-reglerne skal forstås.
Teksten omkring både inspektioner og mægling er udformet så den i realiteten gir ELA overnational magt, hedder det i rapportens sammenfatning.
I indledningen til kommissionens forslag omtales ELA’s opgaver grundigere: Blandt andet står der at ”ELA skal bidrage til en effektiv og virkningsfuld håndhævning af EU-lovgivningen om arbejdskraftsmobilitet og sociale sikringsordninger, samt kollektive overenskomster, som sikrer gennemførslen af EU-lovgivningen.”
EU-kontrol af overenskomster
– Det betyder, at ELA også skal kontrollere om norske (og danske red.) overenskomster er i overensstemmelse med EU’s regelværk. Det bryder fuldstændig med to LO-kongressers beslutninger om, at ”Norske overenskomster og norsk arbejdsmarkedslovgivning skal have forrang fremfor EØS-aftalens regler,” påpeger De Facto og forsætter:
– Som forslaget til ELA ligger vil dets virksomhed i praksis blive koncentreret om to hovedopgaver: Kontrollen af at intet land har love og regler på arbejdsmarkedet som hindrer den fri bevægelighed af arbejdskraft, og at ingen regulering eller overenskomst går længere end det, som det såkaldte Udstationeringsdirektiv tillader. Inden for disse rammer skal man bidrage til at reglerne efterleves. I EU-retten er beskyttelse av arbejdstagerens rettigheder underordnet markedets frihed.
Yderlig harmonisering svækker fagbevægelsen
De Facto peger også på, at det godt nok efter pres er lykkedes at få ændret EU’s udstationeringsdirektiv, men at det stadig er uklart, hvad det kommer til at betyde i forhold til at dæmme op for den udbredte sociale dumping og fusk, der foregår med arbejdskraft fra andre EU-lande.
Overordnet vurderer rapporten, at yderligere harmonisering svækker fagbevægelsens indflydelse.
– Harmonisering af love og regler på det europæiske arbejdsmarked betyder kompromisser mellem enormt forskellige interesser og virkeligheder. For Norge betyder det et pres nedad for standarder og rettigheder. Det som er opnået i Norge er kompromisser mellem arbejdstager- og arbejdsgiverinteresser. Hvis man bringer en overnational EU-myndighed ind i den norske model, så vil fagbevægelsens indflydelse blive svækket, og vi får resultater på et lavere ”EU-harmoniseret niveau, advarer De facto. (brink)
