Sydeuropa nøjes måske med EU-krisehjælpen og takker nej til EU-lån
– Det er stadig tid for EU til at skyde sig selv i foden, konstaterer det spanske dagblad El Pais i en analyse af den store genopretningsplan, som skal sparke gang i økonomien efter pandemien.
I sommers vedtog EU-lederne den hidtil største økonomiske plan, som involverer fælles låntagning til finansiering af medlemslandenes krisehjælp til økonomien. Planen er, at halvdelen skal gives som direkte støtte mens restens skal lånes af EU, som for første gang går på finansmarkederne og i fællesskab stifter gæld, som alle hæfter for.
Men ifølge avisen, vil den spanske regering som står til at kunne hentte 140 mia. euro i fonden i første omgang kun bede om de 70 mia., som er direkte støtte, som ikke skal betales tilbage. Regeringen vil undgå at øge statsgælden yderligere ved at hente lån hos EU-Kommissionen.
Og Spanien er ikke alene, både Portugal og Italien vil også ”nøjes” med tilskuddene fra fonden, ifølge El Pais overvejer Frankrig det samme.
Hvis det går sådan, så risikerer EU, at fondens virkning svækkes.
Forklaringen er dels, at den Europæiske Centralbank har pumpet så mange euro ud, at renterne på statslånene – også i det forgældede syd – svinger omkring nul.
– For det andet er de betingelser som kan komme (for at få del i fondens midler red.), og som stadig mangler at blive defineret, stadig virker afskrækkende. Det samme gør mistanken om, at Bruxelles vil kræve ”justeringer” i lande med voksende gæld – og alle de sydeuropæiske lande er allerede over 100 procents gæld af BNP. Endelig er det ikke klart, om regeringerne har administrativ kapacitet til at bruge den slags penge, skriver EL Pais.
Solgt skindet for tidligt
Ifølge EL Pais kilder, så risikerer den fonden med det prangende navn ”Next Generation EU”, at blive offer for sin egen succes.
– Den store fare er, at den europæiske makro-stimulus bliver langt mindre end man blev enige om i juli, det betyder mørkere økonomiske udsigter, siger den tidligere departementschef i det italienske skatteministerium, Lorenzo Codogno til avisen.
Udsigten til en mindre økonomisk indsprøjtning end forudset kommer samtidig med, at redningsfonden er forsinket. Den blev godtnok vedtaget i juli på topmødet, men der er ingen aftale på plads mellem Kommission, ministerråd og EU-parlament om den endelige udformning. Det kan udsætte udbetalingerne fra fonden til sidste halvår af 2021.
Den spanske ministerpræsident har måske solgt skindet inden bjørnen er skudt, i sit oplæg til finanslov for næste år regner han med at det direkte tilskud fra fonden vil kunne udløse mere end 800.000 nye jobs i Spanien.
Spanien har sendt sin ansøgning til EU-Kommissionen, hvor de skal redegøre for, hvordan pengene tænkes brugt. Endnu ved ingen, hvordan EU-kommissionen har tænkt sig at godkende den, og hvilke betingelser der evt. følger med. Der har tidligere været bekymring for, at den spanske regerings løfte om at genoprette faglige rettigheder kan komme i karambolage med en godkendelse af bidrag fra fonden. Under finanskrisen blev det kollektive forhandlingssystem kraftig vingeskudt – efter pres fra den såkaldte Trojka – det er de forringelser, som stod på dagsordenen til at blive rullet tilbage. (brink)
