Seks Østeuropæiske lande har rejst stribe af sager ved EU-domstolen mod EU’s Vejpakke, samtidig overvejer EU-Kommissionen fortsat at trække klimakortet mod aftalen
Allerede inden vejpakken blev vedtaget for et år siden truede Bulgarien med at bringe den for EU-domstolen, siden har en række andre Østeuropæiske lande også raslet med sablen mod vejpakken, som de mener hæmmer det indre marked og er ren Vesteuropæisk protektionisme, som forhindrer deres transportfirmaer i at udnytte konkurrencefordelen ved lave lønninger.
Nu er truslerne så blevet til virkelighed, EU-Domstolen har bekræftet EU-Domstolen har nu bekræftet, at seks medlemslande (Litauen, Bulgarien, Ungarn, Rumænien, Malta og Polen) pr. den 26. oktober har bragt sager for domstolen om vejpakken eller ”mobilitetspakken,” som lovkomplekset også kaldes.
Indholdet af klagerne er endnu ikke offentliggjort og heller ikke, hvor mange enkelte sager der er tale om.
Både Øst- og Centraleuropæiske lande har fra starten været mod elementer i vejpakken, som angiveligt vil besværliggøre mulighederne for at udnytte østeuropæiske chauffører, som kører mere eller mindre permanent i det vestlige EU.
Da Vejpakken blev vedtaget af EU’s ministerråd stemte hele ni lande i mod, med henvisning til at de var i mod tre centrale elementer i pakken: Begrænsninger i mulighederne for at køre den såkaldte cabotage-kørsel i et andet EU-land. For det andet de nye regler om, at bilerne skal hjem at vende hver ottende uge i det land, de er registreret i. Endelig var de også imod et forbud mod at chaufførerne kan holde deres weekendhvil i bilen.
Kommissionen trak klimakortet
Tilsyneladende har de Østeuropæiske lande en alliancepartner i EU-Kommissionen, som allerede inden underskrifterne på vejpakken var tørre meldte ud, at dele af pakken ikke var i overensstemmelse med EU’s klimaplan
Økonomikommissær Valdis Dombrovskis forklarede i december sidste år, til Ritzau, at det kan føre til unødig CO2-udledning, hvis der er et krav om, at lastbiler skal vende hjem. De risikerer at køre med tomme lastrum, siger han.
Kommissionen vil derfor, ifølge Dombrovskis, om nødvendigt – “udøve sin ret” til at foretage en konsekvensanalyse og derpå “fremsætte målrettede forslag, før de to love træder i kraft,”
Ifølge et notat til Folketingets Europaudvalg forventes det, at Kommissionen inden udgangen af 2020 vil udarbejde en konsekvensanalyse for at afklare, om den skal komme med nye forslag, som kan ”rette op” på vejpakkens angiveligt negative konsekvenser for klimaet. (brink)
