EU’s økonomiske genopretning har aldrig været der

Eurozonens økonomiske genopretning er ikke forsinket, den eksisterer slet ikke, skriver den engelske økonom John Weeks

Fortællingen har længe været, at vi nu er ”næsten” ude af krisen, EU sparepolitik har virket og vi er på vej tilbage på sporet. Det er samme sang, den danske regering har sunget: Den ansvarlige økonomiske politik med den ”tunge” reformer begynder at virke. Og når der nu igen trækker mørke økonomiske skyer op, så forsinker det kun opsvinget. Men det holder ikke, mener den engelske professor i økonomi, John Weeks.

– Eurozonens økonomiske genopretning er ikke forsinket. Den er ikke eksisterende, skriver han i et blogindlæg på Social Europe.

– Den ubønhørlige jagt på nedskæringer har afsvækket efterspørgslen over hele Europa og forvandlet et finansielt kollaps til en depressionsskabende katastrofe. Fire år i streg med vanvittige budgetnedskæringer har ført til en voksende menneskelig katastrofe. Og den tyske regering presser på for endnu mere magt til EU-kommissionen, som skal forhindre ethvert
EU-lands regering i at komme til fornuft og opgive den ”brændte jords” makro-politik, skriver han, med henvisning til bl.a. Finanspagten og den såkaldte Sixpack, som er EU-kommissionen redskab til at overvåge medlemslandenes budgetter.

Bagmændene for den anti-demokratiske politik med dens love og traktater forsvarer det som mekanismer, der skal skabe økonomisk genopretning, gøre op med budgetunderskud og det offentliges afhængighed af gæld. Men selv hvis de havde haft succes, ville deres autoritære natur betyde, at de var uacceptable i ethvert demokratisk land. De tillader EU-embedsmænd, som ikke er folkevalgte, at underkende valgte parlamenters beslutninger, skriver John Weeks.

Undergraver demokratiet

Nedskæringspolitikken har ikke opnået andet mål end at undergrave den demokratiske proces i Europa, mener han.
– Nedskæringerne har ikke skabt genopretning. Den har ikke skabt balance i statsbudgetterne under de berømte 3 procent, som Maastricht-traktaten kræver. Den offentlige gæld er ikke kommet i nærheden af den anden budget-fantasi, om en gæld på 60 procent af BNP eller mindre. Der er en undtagelse fra denne liste af dårskab – Tyskland. Dets succes og andre landes fiasko er del af samme pakke, skriver John Weeks.

Han fortsætter artiklen med at dokumentere sine synspunkter med tørre tal for de europæiske landes økonomiske siden finanskrisen satte skub i nedskæringspolitikken.

Voodoo-økonomi

At forsøge at reducere underskud på statsbudgetterne ved at skære i udgifterne er et ideologisk drevet projekt, som er dømt til at fejle, mener John Weeks.

– At skære i de offentlige udgifter, når der er mest brug for at stabiliserer efterspørgslen fremprovokerer stagnation. Resultatet er en stagnation, som forhindrer en genopretning af de offentlige indtægter. Nedskæringsideologerne forsøger at skjule den vanvittige finanspolitik ved at påkalde voodo-koncepter som ”strukturelle underskud” og ”ekspansive nedskæringer”, skriver han.

Men en økonomisk genopretning af EU og især Eurozonen venter stadig på et grundlæggende skifte fra straffende nedskæringer til vækststimulerende ekspansiv finanspolitik, konstaterer John Weeks. (brink)