Færdigt arbejde?

Som ventet blev stats- og regeringscheferne enige om en ny EU traktat på det uformelle topmøde i sidste uge, med enigheden ser det ud som om det er lykkedes at bevare kernen i den forkastede forfatning, nu gælder det om at få den godkendt i de 27 lande

Flot var den, forfatningen, afløseren ligner et kludetæppe – men den juridiske substans består

Hovedelementerne i den ny såkaldte reformtraktat er de samme som i den forkastede Forfatningstraktat, indtil nu er der ingen der har kunnet påpege væsentlige juridiske forskelle i de to tekster, selvom en sammenligning kan være svær at gennemskue.

Den ny traktat er en rettelsestraktat, eller populært sagt en kludetæppe-traktat, hvor de nye elementer indføjes som ændringer i de bestående traktater.

Men væk er den glitrende indpakning med henvisningen til EU’s symboler: Det blå flag med 12 gyldne stjerner, EU-hymnen, euroen som Unionens mønt og en Europa-dag, som skulle have været den 9. maj.
Endelig er enhver henvisning til ordet ”forfatning” strøget.

I Forfatningen var der nævnt ni nye politikområder, som efter juristernes opfattelse, ville kræve folkeafstemning i Danmark (bl.a. rumforskning), de ni punkter er luget ud, og dermed er de formelle krav til en dansk afstemning forsvundet.

Selvom den endelige juridiske vurdering først kommer efter den endelige underskrivelse i Lissabon til december, så har statsministeren allerede meldt ud, at det er sådan han vurderer situationen.

Krav om folkeafstemning

Derfor er det forventeligt at juristerne i Justitsministeriet vil frikende reformtraktaten for den paragraf 20 syge, som ville kræve folkeafstemning. Det er således overladt til politikernes frie valg, om vælgerne skal have lejlighed til at tage stilling.

Foreløbig har kun Irland besluttet at sende traktaten til folkeafstemning. Men presset på politikerne vokser, alle meningsmålinger peger på, at et stort flertal blandt befolkningerne i EU mener, at det er deres sag. Og i mange lande er der gang i indsamling af underskrifter med krav om folkeafstemning.

Herhjemme har både Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU gang i underskriftsindsamlinger for folkeafstemning.

Nyt historisk kompromis?

Straks efter topmødet startede diskussionen om folkeafstemning. Debatten kan foreløbig sammenfattes i, at DF, SF, Enhedslisten og Ny Alliance vil have folkeafstemning, mens de Radikale er stålsatte på, at det kun skal ske, hvis det er nødvendigt af hensyn til grundloven. S og V har i debatten åbnet en kattelem for en afstemning.

Men samtidig har Statsminister Anders Fogh Rasmussen lagt op til er nye nationalt kompromis om den ny traktat. Folketingets Ja-partier er inviteret til forhandlinger om en aftale om EU-politikken, aftalen skal erstatte det gamle historiske kompromis fra 2004.

Endelig er der politikere, som hellere vil diskutere, hvordan de danske forbehold hurtigst muligt kan skrottes.

Under alle omstændigheder er reformtraktaten først en realitet, når den er godkendt i samtlige medlemslande, og folkeafstemning eller ej, så er det ikke nødvendigvis sikkert, at traktaten glider glat gennem alle 27 parlamenter.

Traktaten kort

EU skal være en juridisk person, som kan indgå aftaler med internationale organisationer og tiltræde konventioner, på linie med enhver nationalstat.

EU får en fast formand eller præsident, og Det Europæiske Råd (stats- og regeringscheferne) bliver en egentlig EU-institution.

Unionen får en udenrigsminister i form af den såkaldte ‘høje repræsentant for udenrigspolitiske spørgsmål’.
Eurogruppen (de pt. 13 eurolande) vælger i øjeblikket en formand blandt finansministrene – denne formandspost bliver traktatfæstet.

Vetoret forsvinder

Traktaten afskaffer vetoretten på 68 nye områder

Stemmereglerne i Ministerrådet laves om fra 2014. Fra denne dato kræver et kvalificeret flertal mindst 55 procent af EU-landene, som samtidig omfatter 65 procent af EU`s befolkninger. Et blokerende mindretal skal omvendt bestå af mindst fire lande, der repræsentere mindst 35 procent af EU`s befolkninger. Samtidig ændres stemmevægtene, så de små lande får mindre at skulle have sagt.

Et blokerende mindretal består af mindst fire medlemslande, der repræsenterer mindst 35 procent af Unionens befolkning.
I en overgangsperiode fra den 1. november 2014 til den 31. marts 2017 har et medlemsland mulighed for at kræve de nuværende regler bliver taget i anvendelse.
Under de afsluttende forhandlinger om reformtraktaten fik Polen desuden strammet en anden mindretalsbeskyttelse, der gør det muligt for færre lande – med et tilsvarende mindre befolkningsunderlag end for det normale blokerende mindretal – at modsætte sig en retsakt. Tilføjelsen sker i en protokol, og den kan kun ændres med enstemmighed.
Under alle omstændigheder bliver kvalificeret flertal i Ministerrådet det almindelige princip, når nye love skal vedtages.

Parlamentet

Det bliver også en hovedregel, at EU-lovgivning sker med den fælles beslutningsprocedure mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Der er dog fortsat områder, hvor det alene er Ministerrådet, der bestemmer.

Europa-Parlamentets indflydelse får et større løft. Parlamentet bliver f.eks. inddraget i vedtagelsen af flere love, idet den fælles beslutningsprocedure kommer til at gælde for næsten 50 nye politikområder.

Samtidig bliver der færre parlamentarikere, antallet af medlemmer fastsættes til højst 750. Hvor mange medlemmer de enkelte lande er berettiget til indenfor disse grænser fastsætte ikke længere i traktaten. Det fastsættes af Det Europæiske Råd efter forslag fra Parlamentet.
Ifølge Parlamentets forslag for valgperioden 2009-14 får Danmark 13 pladser – én plads mindre end i dag.

Mindre Kommission

Fra 2014 er kun to tredjedele af medlemslandene repræsenteret i Kommissionen med en kommissær, der har stemmeret. Med 27 medlemslande er der altså 18 kommissærer. Der skal være ligelig rotation mellem landene.
I den Kommission, der udpeges for 2009-14 er alle landene fortsat repræsenteret af en kommissær.
Med reformtraktaten får kommissionsformanden mere magt, idet han kan fyre en eller flere kommissærer. Som det er nu, kan kommissærerne kun fyres som en samlet gruppe.
Omvendt får Europa-Parlamentet som nævnt større indflydelse på, hvem der skal være formand, fordi der ved formandsvalget skal tages hensyn til den politiske sammensætning af Parlamentet.

Der sker en vis styrkelse af de nationale parlamenters rolle. Bl.a. gennem større muligheder for kontrol med nærhedsprincippet.

Folkemagt

Der indføres et borgerinitiativ, som indebærer, at én million borgere i EU kan opfordre Kommissionen til at fremsætte et bestemt lovforslag. Borgerinitiativet skal dog være bredt funderet, hvorved forstås, at den ene million borgere skal repræsentere et betydeligt antal medlemslande. Hvad ‘betydeligt’ mere præcist er, skal efterfølgende vedtages af Ministerrådet og EU-Parlamentet. Kommissionen er heller ikke forpligtet til at følge opfordringen fra borgerne.

Desuden fremgår det, at befolkningen har ret til aktindsigt.

Glidebanen

Forfatningstraktaten glidebane, den såkaldte pasarelle, fastholdes i reformtraktaten. Ministerrådet kan for fremtiden afskaffe vetoretten på nye områder – dog ikke på sikkerheds- og forsvarsområdet. En sådan beslutning kræver enstemmighed – til gengæld er der ikke nogen fortrydelsesparagraf. Er vetoretten på et område først afskaffet, skal der en traktatændring til for at genindføre den.
Der indføres en ‘gummiparagraf’, artikel 308, som giver EU`s Ministerråd ret til med enstemmighed at vedtage love og regler på nye områder, hvor Unionen i dag mangler hjemmel til at handle. Beslutningen skal godkendes af EU-parlamentet.

Rettigheder bliver juridisk bindende

Charteret om grundlæggende rettigheder skrives ikke direkte ind i selve traktatteksten, som det var tilfældet i EU-forfatningen, men en artikel i traktaten bekræfter, at charterets tekst har samme juridiske værdi som traktaterne.
Det gælder dog ikke for Storbritannien og Polen, som via en særlig protokol får forbehold, så Charteret ikke er juridisk bindende i de to lande.

De grundlæggende rettigheder har været et af slagnumrene for EFS (Euro- LO), som har kæmpet for at gøre det juridisk bindende. Kritikere har modsat advaret mod, at et juridisk bindende charter åbner for, at EF-Domstolen bliver overdommer i fortolkningen af f.eks. strejkerettens grænser.

Forbehold består

De fire danske forbehold videreføres i reformtraktaten. Det er forbeholdet overfor unionsborgerskabet, Den Økonomiske og Monetære Union, forsvar samt det juridiske samarbejde, hvor Danmark ikke kan være med i overnationalt samarbejde om retlige og indre anliggender.
Med reformtraktaten udvides det juridiske forbehold, fordi politisamarbejdet (herunder bl.a. terrorbekæmpelse) og strafferet går fra at være et mellemstatsligt samarbejde til at være et overstatsligt samarbejde. (brink)

Læs hele reformtraktaten:

Se EU-formandskabets seneste reviderede udkast til reformtraktaten fra den 5. oktober 2007

EU-oplysningen: Bind I – Udkast til reformtraktat: Traktater (pdf fra EU-oplysningen)