Færre Danske EU-forbehold?

… nej der er brug for et nyt 5. forbehold!

Tilbagemelding fra 12 borgerhøringer:

”Forholdet mellem Danmark og EU – hvad mener du?”

Afholdt af FMU oktober/november 2018


Indhold

1. De 12 borgerhøringer

  • Placering i mindre byer
  • Engagerende mødeform
  • Udgangspunkt for debatterne
  • Deltagerne
  • Opsamling af de enkeltes holdninger og forslag

2. Opsamling fra debatten og af de konkrete forslag

  • EU’s regulering af det danske arbejdsmarked
  • EU og demokratispørgsmålet
  • EU og brexit
  • Danmarks fremtidige forhold til EU

3. Afslutning

  • Fortsat debat nødvendig

  

Hvorfor 12 borgerhøringer

 I Fagbevægelsen mod unionen (FMU) arbejder vi normalt som et landsdækkende tværfagligt netværk af tillidsfolk og andre som ønsker en kritisk EU-debat, hvad angår den generelle udvikling af EU og betydningen for danskerne, med en naturlig vægt på arbejdsmarkedsforhold.

Baggrunden for at FMU har stået for de 12 borgerhøringer rundt om i landet er, at FMU som en af de i alt fem organisationer der er godkendt som EU-debatorganisationer, fik en opfordring til aktivt at stå for at rejse en offentlig debat rundt om i landet, med det mål at få diskuteret Danmarks fremtidige forhold til EU.

FMU valgte at deltage aktivt med afholdelsen af disse lokale borgerhøringer, og samtidig valgte vi satse på en mødeform, hvor der blev sikret en reel holdnings­debat blandt de som mødte frem.

Nu ligger resultaterne fra de 12 møder og de mange tilbagemeldinger vi har fået. Det er dem som danner baggrund for denne rapport.

Vi håber at rapporten vil skabe en videre debat, her også hos folketingspartierne. For rapporten viser, at de som mødte frem bestemt har noget på hjertet i EU-debatten­. Men også de konkrete forslag, som vi fremhæver under de enkelte emner.

                                         

Arbejdsudvalget i FMU

November 2018

 

 

 

 

1. De 12 borgerhøringer

Placering i mindre byer

Betingelsen for de lokale borgerhøringer var et krav om, at det ikke bare skulle være i landets største byer. Nej høringerne skulle ud i de mindre byer spredt rundt i landet. Vi satte os så målet at finde 12 steder rundt om i landet. Det blev en fordeling hvor vi kom hele landet rundt:

Engagerende mødeform

Vi valgte at køre en mødeform, hvor der ikke bare var et oplæg eller panel, men derimod at det skulle være de fremmødte selv der diskuterede, som det kendes fra ”Højlunds forsamlingshus”. Alle deltagerne kom med i debatten, samtidig sikrede vi som afslutning, at de enkelte deltagere formulerer deres holdning til de temaer, som blev valgt ved det enkelte møde.

Udgangspunkt for debatterne

Vi havde en lille introfilm med Statsministerens tale fra Europadagen 2018, hvor han bl.a. ønsker debatten om Danmarks fremtidige forhold til EU og nævner fremtiden for de danske forbehold, samt spørgsmålet om hvad der vil styrke Danmarks suverænitet i fremtiden.

På baggrund af dette første oplæg, kunne der så ved mødet vægtes andre emner som Danmarks fremtidige forhold til EU, EU efter Brexit, Demokrati – derudover særlige emner som EU’s regulering af det danske arbejdsmarked, EU og Klimaforandringer, Migration og flygtninge, Terrorbekæmpelse.

Deltagerne

Vi valgte at der skulle være tale om åbne møder, hvor vi ikke på forhånd sikrede os at særlige grupper mødte op. Derfor blev der indrykket annoncer i de lokale dag- og ugeblade, ligesom vi annoncerede de enkelte møder gennem Facebook.

Det betød at samlet mødte der 184 op til møderne. Men der var jo også tale om møder i mindre byer, og som et par sagde ved et møde:

 Ikke siden kommunesammenlægningen har vi haft politiske debat her i byen, alt foregår ellers i kommunens nye hovedby.

Men til gengæld mødte vi også et meget bredt udsnit af befolkningen. Lige fra den unge langturschauffør, en pensioneret sproglærer til en aktiv venstremand som drev en møbelfabrik.

Opsamling af de enkeltes holdninger og forslag

I det følgende afsnit samles de holdninger og forslag som blev diskuteret. Det er sket ud fra debatten ved møderne, men væsentligst ud fra et særligt digitalt svarskema, som de enkelte deltagere fik adgang til gennem vores hjemmeside. Her havde den enkelte mulighed for at skrive 6 linjer eller 6 siders tilkendegivelse.

75% af deltagerne har bidraget med svar, som indgår i opsamlingen.

 

2. Opsamling af debatterne og holdningerne

Ved de enkelte møder var der udover de temaer som Statsministeren præsenterede­, mulighed for at vælge andre temaer. Herunder er opstillet­ de hovedemner som blev diskuteret, og under de enkelte emner de holdninger­ der blev tilkendegivet:

EU’s regulering af det danske arbejdsmarked

Emnet var med på samtlige møder, da der samtidig med borger­møderne, i pressen kørte den aktuelle sag om de urimelige forhold for de 200 Filippinske chauffører. Men også fordi, mange af deltagerne havde egne erfaringer med eksempler på social dumping.

Ser vi på konsekvenserne af vores EU-medlemskab de sidste 20 år, er der bl.a. skabt en forøget konkurrence mellem lønmodtager i medlemslandene, hvor drivkraften har været EU’s principper om fri bevægelighed for arbejdskraft, fri etableringsret og fri konkurrence. Større EU-regulering har for mange faggrupper ført til dårligere løn, deltid, kontraktansættelser, generelt større utryghed. På møderne kom eksempler­ på social dumping indenfor byggesektoren, der var langturschaufføren som kunne fortælle om misbrug af udenlandske chauffører, men også eksempler på, hvordan store danske virksomheder der fik støtte til etablering af produktion i andre EU-lande, medens de så opsagte deres danske ansatte.

Gennem årene har der været rejst politiske diskussioner om denne udvikling, og de politiske tiltag, der har været på tale, har mest handlet om den hjemlige myndighedskontrol. Men så længe der ikke ændres på den EU-regulering, som åbner for disse urimeligheder, så længe vil de kunne fortsætte. Som en deltager sagde:

Reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed giver arbejdsgiverne mulighed for at misbruge udenlandske arbejdere til at presse og undergrave de faglige og sociale­ rettigheder og skaber uanstændige forhold på det danske arbejdsmarked. Hvilke planer har politikerne for at ændre EU-reguleringen?

Men der var også deltagere, som henviste til forslag på løsninger, som den Europæiske Faglige Sammenslutning har udarbejdet. Men her har den danske regering ikke villet støtte forslaget. Som deltageren sagde:

 Både den danske og europæiske fagbevægelse har stillet krav om en social protokol, der skal give faglige og sociale rettigheder i de enkelte lande forrang i forhold til reglerne om kapitalens og arbejdskraftens fri bevægelighed. Hvorfor støtter den danske regering ikke dette krav i EU?

Ved ikke at støtte kravet om en social protokol, forsvarer regeringen reelt ikke den danske model. De siger det ikke sådan, men det er det, som er konsekvensen. Der var mødedeltagere som mente, at forslaget heller ikke ville kunne vinde opbakning i de øvrige 27 EU-medlemslande – derfor var der en mødedeltager som mente, at vi skulle finde et gammelt ekstra forbehold frem, og foreslog:

 Hvis regeringen ikke tror, at en social protokol kan vinde opbakning i de resterende 26 EU-lande, så kunne det gamle 5 forbehold fra 1993, om at der ikke skulle ske EU-regulering af forholdene på det danske arbejdsmarked findes frem, som en betingelse for fortsat dansk medlemskab.

Folketingsdebatten om de 200 filippinere i Padborg viste, at nok var forargelsen stor over vilkårene i den konkrete sag, men samtidig var folketingets muligheder for at bestemme, hvem der arbejder i landet og på hvilke vilkår begrænset af den fri bevægelighed af arbejdskraft. Som en mødedeltager skrev:

 Selvom politikerne i enighed vedtog at skærpe kontrollen, så gjorde Transport­ministeren det jo helt klart, at ingen kan forhindre polske postkassefirmaer at sende chauffører og andre til Danmark for at arbejde til lønninger helt ned på et par euro i timen.

Den større konkurrence mellem lønmodtagerne, er samtidig fulgt af andre forringelser af den danske model – nemlig vores sociale velfærd, som skulle skabe tryghed ved arbejdsløshed, sygdom eller sociale problemer. Som en deltager sagde:

 Danskernes velfærdssystem har de seneste år været på skrump, og skabt større utryghed på arbejdsmarkedet. Det virker derfor – modsat f.eks. Sverige – uforståeligt at danske politikere helt frivilligt har valgt at tilslutte Danmark til f.eks. EU’s Finanspagt, som lægger meget snævre rammer for den økonomiske handlefrihed i Danmark, når det gælder statsbudgettet og den kommunale økonomi.

Her er det vores egne politikere, som kan skoses for at skabe større utryghed, ved frivilligt at følge EU’s finanspagt som ellers kun gælder for Euro-lande.

Opsummering:

  • der er brug for at vi frigør os fra EU’s regulering af arbejdsmarkedet, hvis den danske model skal overleve
  • som et plaster burde regeringen bakke om fagbevægelsen forslag til en særlig social protokol
  • og et særligt 5. dansk forbehold for EU-regulering af arbejdsmarkedet, hvis det ikke sker vil kravet om udmeldelse kun styrkes.

EU og demokratiet

Statsministeren lagde i sin tale ved Europadagen – som blev vist ved møderne – op til en debat om, hvad der vil gavne dansk suverænitet, vil det være at fjerne forbeholdene og blive et EU-kerneland, eller vil det kunne ske ved stadig at stå udenfor? Det skabte store diskussioner om bl.a. demokratiunderskuddet i EU og om begrebet suverænitet.

At de klassiske demokratiproblemer – kommissionens eneret til at stille forslag, flertalsafgørelser der kan stemme lande ned, traktatfastlagt økonomiske krav, EU-domstolens aktivistiske linje – skulle kunne løses ved, at Danmark slap forbeholdene og blev et EU-kerneland virker ikke troværdigt, og som en deltager siger:

  Suverænitet handler for mig om indflydelse, jeg mener ikke det styrker vores suverænitet­ som land, bare at blive et kerneland uden forbehold.

Demokratiopfattelsen og manglen på denne i EU, kom under møderne til udtryk på mange måder. Her er en deltagers betragtninger om demokratiproblemerne i forhold til EU-traktaten:

  Jeg synes det er et demokratisk problem, at vi ikke kan gennemføre forbedringer som en effektiv afskaffelse af social dumping, forbud mod miljø­ eller sundhedsskadelige stoffer eller afskaffelse af lange dyrplageritransporter uden at komme på kant med EU-­traktaten.

At statsministeren nu lægger op til at sætte EU-forbeholdene til afstemning efter et kommende folketingsvalg er jo en ærlig sag. Men dermed sætter han jo også de bremser på dansk deltagelse i den videre unionsudvikling til afstemning. Som en deltager udtaler:

 Vores 4 danske forbehold har fungeret som bremse på dansk deltagelse i Unionsudviklingen. Det var det som var ideen bag det Nationale kompromis. Men det til trods har vi jo mange områder, hvor vi i dag får påført problemer, f.eks. de reguleringer der sker på arbejdsmarkedet, her burde vi også sikre os et 5. forbehold.

Når vi taler om demokrati, så er der jo det særegne ved EU, at de udemokratiske elementer er fastlagt i EU-traktaten. Som en deltager skriver:

 Jeg ser det som et problem at EU har en fastlåst udemokratisk struktur. Gennem en særlig fastsat politik i EU-traktaten f.eks. hvad angår økonomien og de fire friheder for kapital, varer, tjenesteydelse og arbejdskraft. Så er det EU kommissionens og EU­domstolens opgave at bygge initiativer, forslag, afgørelser og domme på traktatens grundlag, de er faktisk traktatens vogtere. Det kan kun ændres, hvis der på et og samme tidspunkt er enighed om det blandt samtlige 27 medlemslande, så selv om et flertal af befolkningen i EU og et flertal af EU’s medlemslande måtte ønske noget andet, kan det ikke lade sig gøre.

 

Opsummering:

  • EU’s demokratiproblemer løses ikke ved at Danmark bliver et ”kerneland”
  • Der må traktatændringer til for at skabe bedre demokrati i EU.

EU efter Brexit

Flere møder beskæftigede sig også med baggrunden for denne runde borgermøder – nemlig Englands beslutning om at forlade EU. Her specielt hvordan kernelandene i EU (Frankrig og Tyskland) har reageret på Englands udmeldelse. Men også en undren over Christiansborgs reaktioner, en mødedeltager havde f.eks. fulgt en folketingsdebat hvor partierne fremlagde deres synspunkter på brexitspørgsmålet.

Ved møderne kom der holdninger frem som udsprang af en forundring over, hvad der var den danske strategi, hvis der var nogen, i forhold til den hårde linje der er valgt i forhandlingerne om en brexit-aftale med England. Som en deltager skrev:

Hvordan kan det være at den Danske regering – og dermed flertallet i Folketinget – har støttet EU’s hårde linje i forhandlingerne om Englands udtræden? Danmark har vel også interesser i at få skabt en fornuftig aftale?

Det blev fulgt op af andre, som pegede på at England gennem tiderne faktisk har været en allieret for Danmark, når det gjaldt støtte i mod større overstatslig udvikling. Som en mødedeltager skriver:

Jeg mener, at England trods forskellige farver på deres regering, gennem årerne har været en allieret for Danmark. Vi har ofte kunne støtte os til England som et stort og afgørende land i EU-samarbejdet. Den allierede forsvinder nu, og dominansen vil være Frankrig og Tyskland – skal vi så bare sige ja til tankerne om et endnu mere overstatsligt EU?

Men der rejser sig et naturligt spørgsmål om, hvem er vores fremtidige allierede i EU-debatterne. Vi har nu ikke længere England at støtte os til. Hvem skal det være fremover – Tyskland? – Frankrig? En mødedeltager kunne ikke forstå, hvorfor der ikke er opbygget Nordiske alliancer:

  Jeg undrer mig over, at vi ikke gennem årerne fra Dansk side har skabt en alliance med de øvrige Nordiske lande? Så ville vi havde haft naturlige samarbejdspartnere i et EU uden England?

I debatterne om Brexit, var der flere som mente, at de manglende udmeldinger viser, at der fra politikerne generelt er en lukkethed om, hvad Danmark selv vil i EU-spørgsmål. Der var en mødedeltager som havde fulgt en Folketingsdebat om emnet, der skriver:

  Ved at følge en folketingsdebat om Brexit kunne jeg forstå, at det kun var Enhedslisten­ og Dansk Folkeparti, som kom med holdninger til forslag, som ville ændre på de grundlæggende problemer med EU-medlemskabet. Resten ville enten være tættere på kernen i EU, være fuldt med, eller de havde kun forslag til politiske udspil, som ikke ændrer de grundlæggende problemer, som borgere her i landet – men også i de øvrige EU-lande og specielt England – ser ved EU-samarbejdet.

Som afslutning på debatten om Brexit, skal der for god ordens skyld nævnes, at der var flere mødedeltagere som gav udtryk for, at Danmark burde følge England ud af EU.

 

Opsummering:

  • Danmark har svigtet en tidligere allieret i forhandlingerne om Brexit
  • Usikkerhed om hvem der fremover kan blive Danmarks allierede
  • Politikerne på Christiansborg er formummet om de danske strategier.

Danmarks fremtidige forhold til EU

Brexit burde naturligt føre til en åben politisk debat om, hvad der burde ændres i EU-samarbejdet for at ændre på de forhold – økonomistyringen, demokratiet, urimelig regulering af borgernære områder m.v. Ser man på EU-kommissionens oplæg, og reaktionen fra de toneangivende lande, så er det mere og tættere samarbejde der peges på. Det er nok ikke den rette medicin, hvis det var borgernes opbakning man søgte. Men hvad spiller vi selv ud med fra dansk side? Som en deltager sagde, de danske politikere virke lidt formummet i denne sag.

 De danske politikere virker lidt formummet om, hvad de mener vedr. Danmarks fremtidige forhold til EU. Der er mange pæne ord om nærhed, og slankning af EU, og de vil ændre det indefra – men jeg kan ikke se bud på udspil, som vil løse de problemer vi står med på f.eks. arbejdsmarkedet, hvor EU-regler sammen med EU-domstolens afgørelser har skabt urimelige forhold og utryghed.

Der var også deltagere som havde bud på, hvordan denne formummethed kunne ændres, og skrev følgende:

Op til det kommende folketingsvalg kunne regeringen bede alle folketingets partier­ om at opstille deres bud på Danmarks fremtidige forhold til EU, herunder spørgsmålet om et EU i flere rum, og hvad der måtte ønskes af traktatændringer, evt. yderligere forbehold.

De 4 forbehold som Danmark har, er jo udtryk for at Danmark ikke ønskede­ at være fuldt med i den overstatslige unionsudvikling, som var til afstemning for 25 år siden. Som en deltager skrev:

 Hvorfor snakker Statsministeren om at fjerne vores 4 forbehold – de har jo været­, og er stadigt et klart signal om, at Danmark ikke vil være med til en mere overstatslig udvikling.

Det kan godt nære mistilliden til vores politikere, hvis de på bedste kræmmervis vil have Danmark til at blive et kerneland i EU, uden at diskuterer konsekvenserne set i forhold til vores nuværende status.

Faktisk var der mødedeltagere som mente, at Danmark som Ikke EURO-land havde en interesse i at komme med udspil, i stedet for bare at overlade det til andre lande, hvordan EU kunne udvikles i flere rum. Som deltageren skrev:

 Jeg mener at Danmark som ikke EURO-land, burde komme med et udspil til, hvordan EU kunne udvikles til et samarbejde i forskellige rum.

Hvad vores fremtidige forhold til EU angår, så må kravet være, at der arbejdes for at løse de problemer vi ser fra Dansk side – bl.a. på arbejds­markedet, hvor den EU-regulering der i dag sker, er på vej til at fjerne den danske model, og skaber uanstændige forhold indenfor for flere brancher, og generel utryghed som vi ikke kan leve med. Derfor er det uforståeligt, at den danske regering ikke vil arbejde for en social protokol, men så er der jo en anden løsning som en mødedeltager skrev:

     Hvis regeringen ikke vil støtte det forslag til Social Protokol som LO og den Europæiske fagbevægelse har fremlagt, så må politikerne komme med et andet bud. Jeg vil foreslå at vi så stiller krav om et 5. dansk forbehold, så arbejdsmarkedet bliver fritaget for EU-regulering.

Flere af mødedeltagerne har udtrykt tilfredshed med, at der ved vores borgerhøringer var blevet skabt en åben og aktiv debat. I det hele taget så er der nok behov for at gøre sig overvejelser over, hvordan EU-debatten rejses og føres. Der skal passes på, at det ikke bare er debat for særlige grupper, ligesom der skal være åbenhed og fri adgang. Hvad det sidste angår, var der en mødedeltager som påpegede en uheldig beslutning ved den nationale EU-Folkehøring i Odense. Hun skrev:

 Jeg ville følge debatten ved den store Folkehøring i Odense her forleden dag, satte mig glad til computeren, men ak, transmissionen skete over betalingskanalen TV-News – og den har jeg ikke abonnement til – hvorfor skal man betale for at følge en folkehøring?

Til sidst et eksempel fra den gruppe af mødedeltagere som enten gav udtryk om utilfredshed og ønskede at Danmark fulgte med Englænderne ud af EU. Som en af mødedeltagerne skrev:

 Når et så stort EU-land som England melder sig ud, og der samtidig ulmer med utilfredshed blandt befolkningen i en lang række EU-lande, så burde der ses på problemerne i traktaten. Men jeg tror ikke på at ændre det indefra, så derfor burde vi følge med Englænderne ud.

Opsummering:

  • politikerne skal ud af den formummethed der i dag er i EU-strategi-diskussionen opstille strategier om et fremtidigt EU-samarbejde fra Dansk side
  • som ikke EURO-land, komme med et udspil til EU i flere rum
  • specielt hvad angår arbejdsmarkedet, sikre løsninger som en Social Protokol eller et nyt 5. forbehold
  • arbejde med udvikling af den offentlige debat om fremtidens EU
  • respekterer de mange som er skeptiske, og som giver udtryk for at vi skal følge England ud af EU.

Afslutning

Fortsat debat nødvendig

De 4 emner som rapporten indeholder, er alene udtryk for hvad der blev diskuteret ved samtlige møder. Der var selvfølgelig også andre temaer oppe, f.eks. migration, EU’s kontrol af deres egne handelsaftaler, EU’s økonomi, – men det var klart 4 emner som fyldte:

  • Regulering af det danske arbejdsmarked
  • Demokratispørgsmålet
  • Brexit
  • Danmarks fremtidige forhold til EU

Det som debatterne viste, var at der både en lyst og vilje til at gå ind i den principielle EU-diskussion. Men der var samtidig en klar skepsis i forhold til de politiske partiers EU-politik og den hjemlige debat. Der er derfor brug for, at den principielle EU-debat fortsætter.

EU-debatten det kommende halve år er ikke bare et spørgsmål om at hæve stemmeprocenten til parlamentsvalget til maj. Der er brug for at Folketinget får diskuteret Danmarks bud på rammerne for det fremtidige samarbejde i EU. Hvis partierne fortsætter det mummespil, som flere deltagere oplevede foregår, når det gælder debat om rammerne for det fremtidige samarbejde i Europa, så vil det blot øge afmagten og mindske troen på det hjemlige demokrati.

Brexit og diskussionen om Danmarks fremtidige situation i det Europæiske samarbejde hænger sammen.

Derfor er den fortsatte principielle EU-debat nødvendig.


Forholdet mellem Danmark og EU

– hvad mener du ?

Udgivet af: Fagbevægelsen mod Unionen