Mere om emnet
– Det er på høje tid, at regeringen løsner op for den umoderne og kortsigtede budgetlov, som kommunerne er underlagt, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.
Den nye faglige hovedorganisation, FH lægger fra land med et krav om et opgør med budgetloven, som forhindrer kommunerne i at bruge flere penge på velfærd.
Kommunernes endelige budgettal for i år er netop blevet offentliggjort. Tallene viser, at kommunernes samlede budgetter igen i år overholder økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.
FH benytter offentliggørelsen til at slå et slag for, at budgetloven bliver lempet, når den planmæssigt skal revideres senere på året.
Budgetloven er et barn af EU’s finanspagt, som Thorning regeringen tilsluttede sig i 2012, dengang var tilslutningen frivillig – kun euro-lande er tvungne medlemmer.
Finanspagten betød, at de tilsluttede lande har meget snævre rammer for de offentlige udgifter. Hovedformålet med finanspagten er, at få deltagerlandene til at indføre en regel i deres nationale lovgivning om, at de hvert år ikke må bruge flere penge end de får ind fra skatter og afgifter
Forhindrer langsigtede investeringer
For kommunerne betyder budgetloven, at de ikke må overføre et mindre forbrug det ene år til et højere de efterfølgende år. Det begrænser kommunernes muligheder for at investere langsigtet i velfærd, da pengene skal passe år for år uanset hvad der ligger i kommunekassen.
– Dette ét-årige fokus betyder, at kommuner må opgive langsigtede investeringer i velfærden, påpeger næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Arne Grevsen.
Han opfordrer til, at budgetloven blødes op, så den bliver mere fleksibel og effektiv. Blandt andet med mulighed for, at kommunerne kan lægge flerårige budgetter.
– Det giver jo ingen mening, at vi har et system, der hæmmer kommunerne i at træffe kloge og langsigtede investeringer i velfærden til gavn for borgerne. Kommunerne kan blive tvunget til at droppe vigtige tiltag, fordi de er for dyre i det enkelte budgetår – selv om investeringen ville tjene sig ind på længere sigt. Det kan fx være en større beskæftigelsesindsats eller en investering på sundhedsområdet, siger Arne Grevsen.
Det vil være oplagt at åbne op for flerårige budgetter i forbindelse med den revision af budgetloven, som netop skal ske i år, pointerer FH-næstformanden.
Kommuner underforbruger
Overskridelser af budgetreglerne udløser store bøder til kommunerne, derfor har kommunerne siden 2011 brugt 23 milliarder kr. mindre på velfærd, end de egentlig havde budgetteret med.
– Det er penge til velfærd, som danskerne er gået glip af. Det siger sig selv, at et budgetsystem, som i løbet af syv år har genereret et samlet underforbrug i kommunerne på 23 mia. kr., ikke fungerer. Løsningen er at indføre flerårige budgetter, så kommunerne kan overføre forbrug mellem årene. Det vil sikre, at kommunerne kan bruge alle de velfærdsmidler, de har til rådighed, når der er behov for det, siger Arne Grevsen.
Mulighed for at træde ud
Samtidig med at den danske budgetlov skal revideres er EU-Kommissionen på vej med et nyt direktiv, som skal afløse finanspagten og gøre bestemmelserne obligatorisk for alle medlemslande.
Det var allerede forudsat, da pagten blev vedtaget i 2012, at den efter fem år – om muligt – skal indskrives i EU’s almindelige lovkompleks.
Finanspagten er en mellemstatslig aftale, som Danmark kan vælge at træde ud af. Den mulighed forsvinder i det øjeblik, at pagten bliver et EU-direktiv. (brink)
