Fagforeninger: Krisemilliarder skal kun gå til firmaer med overenskomst

Fagforeninger og miljøorganisationer presser på for at sikre, at offentlige udbud ikke går til skattesnydere og løndumpere

I denne uge står de sidste slag om EU’s astronomiske fælles gældsætning til en krisefond, som skal bruges til at sparke gang i økonomien efter krisen. Der er lagt op til at EU-landene de kommende år forøger de offentlige udgifter, de private firmaer kan se frem til en regn af offentlige udbud af kontrakter, men hvem skal have del i dem?

EU-ministerråd vedtog i sidste måned en erklæring, som fokuseret på, at EU-landene skal ”strømline” de offentlige udbud og effektiviserer dem, det skal angiveligt ”fremskynde den økonomiske genopretning efter covid-19-krisen og føre til en bæredygtig og mere resilient (robust red.) EU-økonomi,” som det hedder i konklusionen.

Den melding har en række faglige organisationer og NGO’ere grebet, og i en fælles erklæring presser de på for at få ændret EU’s udbudsregler, så der bliver gjort op med løndumping, korruption og skattely. Udover en række krav til udbuddene, som skal sikre, at firmaerne som vil have del i festen respekterer de faglige rettigheder, så er der også forslag til, hvordan udbuddene kan sikre bæredygtige løsninger.

– Her midt i Covid-19-krisen er det afgørende, at alle offentlige kontrakter finansieret af EU og de nationale stimuluspakker bliver brugt som løftestang til at forhindre misbrug og til at sætte fart på ”folkets og klodens genopretning,” hedder det, med henvisning til sloganet ”people’s and planet recovery.” som Verdensbanken introducerede på en konference i oktober.

Blandt underskriverne er de offentligt ansattes organisation i Europa, EPSU sammen med byg- og træarbejdernes europæiske føderation, EFBWW.

 Katalog af krav

Organisationerne opfordrer medlemslandene til at sætte en række klare krav op, til dem der vil byde på de offentlige kontrakter, og de opfordrer myndighederne til at involvere fagbevægelse og græsrødder i at sætte rammerne for kontrakterne, og også give dem indflydelse på, hvem der ender med at få kontrakterne.

Og så lister de en række meget specifikke krav op, som alt i alt vil kræve omfattende ændringer af udbudsreglerne:

Kun firmaer, som respekterer kollektive overenskomster og arbejdsmarkedslovgivning i øvrigt kan byde på kontrakterne.

De skal respektere miljøstandarder, være ”ærlige” når det gælder skat og social sikkerhed. De må ikke have datterselskaber i skattely.

Og så skal dem der byder på offentlige kontrakter kunne dokumentere, at de har styr på deres underleverandører og hele forsyningskæden og er i stand til at stoppe eventuel svindel og misbrug hos leverandørerne.

Når det gælder miljø og omstilling til bæredygtig produktion, så foreslår organisationerne på lignende vis en række konkrete krav til dem, der skal have del i de offentlige kontrakter. (brink)