Faglige ledere på gaden mod nedskæringer

– Stop nedskæringerne, stop den de sociale ødelæggelser, lyder budskabet, når europæiske faglige ledere går på gaden i Bruxelles onsdag

– Nok er nok, stop de sociale ødelæggelser og nedskæringer, som kaster lange skygger over vores fremtid, lyder appellen fra den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS.

Den faglige paraplyorganisations ledere demonstrerer onsdag foran ministerådets bygning i Bruxelles.

Demonstrationen markerer indledningen til en kampagne, hvor den europæiske fagbevægelse vil støtte de mange protester nationale bevægelser som protesterer mod EU’s nedskæringspolitik og som kræver social retfærdighed.

– Der findes løsninger, alternativer eksisterer. Vi har kortene på hånden. I opløbet til EU-topmødet 30. januar, som skal handle om vækst og job, og hvor de belgiske medlemsorganisationer af EFS har organiseret en generalstrejke, vil EFS holde en pressekonference d. 25. januar for at præsenterer alternativerne, som den europæiske fagbevægelse har foreslået, hedder det i en pressemeddelelse fra EFS.

EFS står også fast på, at arbejdsmarkedets parters autonomi er grundfæstet, så en ny finanspolitisk pagt ikke må gribe ind i lønforhold, kollektive forhandlingssystemer og hindre organisationer ret til kollektive kampskridt.

Endelig har EFS længe krævet, at dets forslag til social protokol, skal indskrives i traktaten. Den sociale protokol, skal en gang for alle stille de faglige rettigheder over det indre markeds friheder. (brink)