Filippinerfinten bliver svær at tackle

Mere end 130.000 chauffører fra tredjelande fik sidste års førerattest i EU, det er ny rekord

Pilen peger kun opad, når det handler om vognmænd som hyrer chauffører ind fra Filippinerne og andre lande uden for EU.

Den seneste opgørelse viser, at EU’s medlemslande sidste år udstedte 133.657 såkaldte førerattester, som giver chaufføren ret til at køre international transport i EU. Det var den ordning de filippinske chauffører der var indkvarteret i Padborg arbejdede under.

Afsløringen i Fagbladet af deres vilkår fik forargelsen op i det røde felt og det politiske spektrum rundt vil man gerne viser handlekraft for at stoppe den sociale dumping på landevejene.

Men antallet af chauffører fra tredjelande bare vokser og vokser – og dermed muligheden/risikoen for social dumping.

Førerattesten, som giver adgang til at køre internationale transporter i hele EU blev indført i 2009 i bestræbelserne for at skabe ”lige” konkurrence i transportsektoren. Det er op til medlemslandene at udstede attesten til chauffører fra lande uden for EU.

I 2012 blev der udstedt 28.059 attester mod de mere end 130.000 sidste år. På bare to år er antallet af udstedte tilladelser sammen med antallet af gyldige tilladelser i ”omløb” i princippet fordoblet, skriver det svenske lastbilmedie, Proffs. Ifølge forordningen kan en førerattest udstedes for en femårig periode, men det op til medlemslandene at fastsætte løbetiden.

Fire EU-lande topper listen: Polen Litauen, Slovenien og Spanien stod for 90 procent af samtlige attester med sammenlagt knap 120.000. Alene i Litauen er antallet attester til chauffører fra tredjelande øget med mere end 10.000 fra 2017 til sidste år, hvor der blev udstedt 24.428 i det lille land.

I udsat position

Chaufførerne der får lov til at køre i EU er i en udsat position, fordi det er vognmanden, som søger om attesten, og den gælder kun kørsel for den arbejdsgiver, som har søgt, fremgår det af EU’s forordning.

Dermed er chaufførens arbejde ophold i EU afhængig af den arbejdsgiver, der har ansat ham. Hvis han mister jobbet mister han også retten til at være i EU. Det stiller naturligvis en chauffør i en svag position i forhold til at stille krav og ordentlige løn- og ansættelsesforhold.

Det viser en parallel sag fra Irland, hvor de store Trawl-skippere har kunnet hente arbejdskraft fra tredjelande, men hvor arbejdstilladelsen for fiskerne var knyttet til ansættelsen hos den skipper, der havde skaffet den. Det har ført til slavelignende vilkår for de udenlandske fiskere.

I sidste måned lykkedes det det Internationale Transportarbejderforbund at tvinge den irske regering til en aftale med ITF, som giver migrantarbejderne i fiskeflåden rettigheder.

Aftalen betyder, at migrantarbejderne ikke længere er bundet til den enkelte arbejdsgiver. Fiskerne får nu frihed til at forlade båden søge arbejde andet sted, hvis de oplever udnyttelse, og vel at mærke uden at risikerer at blive deporteret. (brink)